Pressemeddelelse -

Danmark indtager speciel rekord: Færrest hjemmeboende unge i EU

I Danmark bor kun 15 pct. af de unge mellem 18 og 34 år hos deres forældre – enten tvunget hertil eller efter eget valg. Det bringer Danmark op på førstepladsen over lande med færrest hjemmeboende unge i EU. Vores placering skyldes især et lejemarked, der er gunstigt for unge, vurderer Estate.

Danske unge flyver rekordhurtigt fra reden.

Blot 15,6 pct. af danske unge i alderen 18-34 år bor fortsat hjemme hos mor og far. Og det er en rekordlav andel sammenlignet med de øvrige EU-lande. Det viser friske tal fra den europæiske statistikorganisation Eurostat, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Generet ligger de skandinaviske lande markant lavere end resten af EU, når det kommer til hjemmeboende i denne yngre voksenalder. Mens Danmark har den laveste andel med bare 15,6 pct. i aldersgruppen, indtager Finland andenpladsen med 18,6 pct. og Sverige tredjepladsen med 23,3 pct.

-Tallene viser, at vi i Danmark har usædvanligt mange unge, der flytter hjemmefra i en ung alder. Mange af de unge flytter ofte enten i forbindelse med det første job, eller i forbindelse med at de starter på en videregående uddannelse, siger Alexander Falck Winter, presseansvarlig i Estate.

Mens Danmark altså ligger lavt i statistikken, ser vi i den modsatte ende Kroatien, Grækenland og Italien værende de tre EU-lande med flest hjemmeboende unge. Kroatien topper med hele 76,9 pct. hjemmeboende i aldersgruppen.

Ifølge Estate spiller flere aspekter ind på de unges lyst og motivation til at flytte tidligt fra barndomshjemmet.

-Selvfølgelig ligger der et kulturelt aspekt i spørgsmålet om at flytte hjemmefra. Og her har man i Sydeuropa større tradition for at blive længere i barndomshjemmet og understøtte familien mere, end hvad vi generelt har for vane i Danmark. Men samtidig spiller også konjunkturer, ungdomsledighed og organiseringen af boligmarkedet ind, siger Alexander Falck Winther.

I Danmark bor unge i udbredt grad til leje. Vi har en god lejesektor, som har gunstige betingelser for de unge, og som dermed gør en tidlig fraflytning nemmere.

På tværs af samtlige nuværende 27 EU-lande bor 50,4 pct. af de unge 18-34 årige hos deres forældre.

Andel af 18-34 årige der bor hos deres forældre i 2019/2020

EU-land Andel hjemmeboende i pct.
Kroatien * 76,9
Grækenland * 73,3
Italien 69,4
Slovakiet 68,2
Spanien 64,5
Portugal 64,1
Malta 60,1
Bulgarien * 59,3
Slovenien * 59,3
Ungarn * 58,9
Polen 58,9

Rumænien *

57,8
Cypern 55,5
Irland 54,4
Litauen 47,6
Luxembourg 47,3
Tjekkiet 47,1
Belgien * 46,5
Letland 43,5
Tyskland 41,6
Østrig * 40,4
Frankrig 36,4
Holland * 35,4
Estland * 31,9
Sverige * 23,3
Finland * 18,6
Danmark * 15,6
EU 27 lande 50,4

Da ikke alle EU-medlemslande har tilgængelige tal for 2020, vises de senest tilgængelige. Lande markeret med en stjerne viser 2020-tal. Alle øvrige er fra 2019. Se hele datasættet her.

Kilde: Eurostat

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Danske boligejere er myreflittige til at afbetale på boliglånet

    Der er styr på privatøkonomien hos hovedparten af danske boligejere. Dugfriske tal fra Finans Danmark viser nemlig, at andelen af boligejere, der havner i betalingsproblemer er den laveste i 13 år. Danskerne har sunde privatøkonomier, lyder vurderingen fra ejendomsmæglerkæden Estate.
    Vi danskere er gode til at afbetale på vores realkreditlån.
    Det står klart, hvis man nærstuderer den seneste

  • Mæglere deler deres top tre: Disse rum sælger boligen bedst

    Som boligejer har du måske et favoritrum i boligen, som du er sikker på sælger boligen bedst, hvis du en dag skal sælge og finde et nyt hjem. Men hvilke rum er ejendomsmæglernes favorit? Vi har spurgt mæglerne i Estate i en dugfrisk rundspørge.
    Når ejendomsmæglerne i Estate hjælper boligsælgere med at komme godt videre på boligmarkedet, er der især tre rum i boligen, der sælger bedre end de an

  • Frygten for at drømmeboligen handles til anden side fylder hos landets boligkøbere

    Når boligkøbere i disse måneder går i markedet, er det frygten, for at drømmeboligen bliver gaflet af en anden køber indenom, der fylder mest. Det viser en ny rundspørge, som Estate har foretaget blandt mæglerkædens forretninger.
    Ejendomsmæglerkæden Estate har i en rundspørge spurgt kædens ejendomsmæglere, hvad de oplever, at køberne er mest optagede af i disse måneder. Her svarer 61 pct. frygt