Pressemeddelelse -

Frygten for at drømmeboligen handles til anden side fylder hos landets boligkøbere

Når boligkøbere i disse måneder går i markedet, er det frygten, for at drømmeboligen bliver gaflet af en anden køber indenom, der fylder mest. Det viser en ny rundspørge, som Estate har foretaget blandt mæglerkædens forretninger.

Ejendomsmæglerkæden Estate har i en rundspørge spurgt kædens ejendomsmæglere, hvad de oplever, at køberne er mest optagede af i disse måneder. Her svarer 61 pct. frygten for, at boligen handles til anden side. 44 pct. svarer købsprisen, mens 36 pct. oplever, at køberne er bekymrede for en usikker fremtid på boligmarkedet.

-Efter et år med stor aktivitet på markedet ved køberne godt, at de skal slå hurtigt til, når først drømmeboligen er i kikkerten. Og det er altså også den tilbagemelding, vi nu får fra ejendomsmæglerne i vores forretninger, som dagligt har kontakt til købere og sælgere i hele landet, siger Alexander Falck Winther, presseansvarlig i Estate.

At 36 pct. af mæglerne mærker en vis frygt for fremtidens boligmarked blandt boligkøberne, kan blandt andet skyldes prisudviklingen det seneste år, som har været særlig markant i storbyerne. Samtidig kan udsigten til rentestigninger også påvirke køberne i markedet, påpeger kæden.

-De fleste danskere ved godt, at det historisk lave renteniveau nok snart vil ændre sig. Det vil have en dæmpende effekt på boligmarkedet, idet højere renter vil gøre det dyrere for danskerne at købe bolig, omend renteniveauet fortsat vil være meget lavt, siger Alexander Falck Winther.

Ejendomsmæglerne i Estate melder også om, at flere købere er optaget af at få køb og salg til at gå op på samme tid.

-Det har været historisk gunstigt at sætte sin bolig til salg i 2020 og 2021, hvor salgstiderne indtil nu er raslet ned. Men alt imens køberne har stået i kø, har sælgerne i højere grad ladet vente på sig. Derfor har vi set et markant fald i boligudbuddet, og det har gjort det lidt sværere for boligsælgerne at tilpasse overgangen fra salget af den gamle bolig til købet af en ny, siger Alexander Falck Winther.

Ejendomsmæglerne fik i rundspørgen mulighed for at afkrydse flere valgmuligheder.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Førstegangskøbere valfartede på boligmarkedet i 2020

    Rekordmange unge danskere er blevet ejere af enten hus, lejlighed eller sommerhus det seneste år. Det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Førstegangskøbere har bestemt været medvirkende til det store handelsboom i 2020, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.
    Mange unge danskere har de senere år sat turbo på boligjagten, og i 2020 blev det i en sådan grad, at antallet af førstegangskøbere

  • Forældrekøbere skal være hurtige: Ejerlejligheder i studiebyerne bliver revet væk

    Landets forældrekøbere skal være klar til at reagere hurtigt, når den rette lejlighed byder sig. Det lave udbud af ejerlejligheder bringer nemlig intensiteten i markedet helt i top. Dog kan købere søge god hjælp hos deres lokale ejendomsmægler, lyder det fra Estate.
    Hvis du er blandt de heldige forældre, der har mulighed for at købe en lejlighed til dit barn, som mangler en studiebolig til stu

  • Singlemænd ejer villaer, mens kvinder ejer rækkehuse og lejligheder

    De fleste vil mene, at det hyggeligste er at bo sammen med familie eller partner. Men alligevel bor 1,2 mio. danske mænd og kvinder alene. Mens flest singlemænd ejer villaer, foretrækker singlekvinderne rækkehus og lejlighed.
    Mange danske villaer, rækkehuse og lejligheder købes af kærestepar eller ægtepar, der ser købet af en bolig som nøglen til deres fælles fremtid.
    Men det sker imidlertid

  • Danmark indtager speciel rekord: Færrest hjemmeboende unge i EU

    I Danmark bor kun 15 pct. af de unge mellem 18 og 34 år hos deres forældre – enten tvunget hertil eller efter eget valg. Det bringer Danmark op på førstepladsen over lande med færrest hjemmeboende unge i EU. Vores placering skyldes især et lejemarked, der er gunstigt for unge, vurderer Estate.
    Danske unge flyver rekordhurtigt fra reden.
    Blot 15,6 pct. af danske unge i alderen 18-34 år bor f