Pressemeddelelse -

Mæglere deler deres top tre: Disse rum sælger boligen bedst

Som boligejer har du måske et favoritrum i boligen, som du er sikker på sælger boligen bedst, hvis du en dag skal sælge og finde et nyt hjem. Men hvilke rum er ejendomsmæglernes favorit? Vi har spurgt mæglerne i Estate i en dugfrisk rundspørge.

Når ejendomsmæglerne i Estate hjælper boligsælgere med at komme godt videre på boligmarkedet, er der især tre rum i boligen, der sælger bedre end de andre.

I en dugfrisk rundspørge, som Estate har foretaget blandt kædens forretninger, topper køkken-alrummet listen som det mest salgsfremmende rum med 69 pct. af stemmerne, dernæst følger badeværelset med 57 pct. og endeligt terrassen med 31 pct.

Ifølge adm. direktør i Estate, Peter J. Mattsen, ligger tallene i fin forlængelse af den stigende efterspørgsel, vi oplever for rum, der kan bruges til flere formål.

-Nye strømninger påvirker konstant danskernes ønsker og behov til boligen. For et par årtier siden var stuen det vigtigste rum, men op gennem 90’erne tog mange danskere køkken-alrummet og idéen om samtalekøkkenet til sig, og i dag er det altså det rum i boligen, der sælger boligen bedst, hvis man spørger mæglerne, siger Peter J. Mattsen.

Han undrer sig ikke over, at køkken-alrummet indtager topplaceringen.

-Vi bruger køkkenet til hverdag og til fest, og det er et yndet rum for hele familien. Køkkenet er i stigende grad boligens vigtigste rum for danskerne, og mange boligkøbere efterspørger i dag et åbent køkken, der kan samle familien i en travl hverdag, siger Peter J. Mattsen.

Han ser det som naturligt, at også badeværelset og terrassen indtager høje placeringer.

-Stadig flere danskere prioriterer et lækkert og moderne badeværelse med god plads. Og hvad angår terrassen, har især corona fået danskerne til at sætte endnu større pris på det store aktiv, en hyggelig og solbeskinnet terrasse er for boligen, siger han.

Mens køkken-alrum, badeværelse og terrasse altså er de mest salgsfremmende dele af boligen, nævner mæglerne også andre aktiver, som mange kunder viser interesse for. Her nævnes blandt andet altanen, hjemmekontoret og en god udsigt.

Ejendomsmæglerne fik i rundspørgen mulighed for at afkrydse flere valgmuligheder.

Emner

  • Livsstil

Regions

  • Hovedstaden

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit. 

Kontakt

Relateret materiale

  • Landets ejendomsmæglere får flere boliger på hylderne

    Den store handelsaktivitet på boligmarkedet det seneste år har i den grad tyndet ud i udvalget af boliger hos landets ejendomsmæglere. Men i marts vendte udviklingen, og nu er boligudbuddet ved at krydse grænsen på 40.000 boliger, som var niveauet ved årets begyndelse. Der er dog stadig et stykke vej til udbuddet før coronakrisen, vurderer Estate.
    Udbuddet af boliger på hylderne hos landets ej

  • Lejere indtager boligmarkedet i stor stil: 317.000 flere på et årti

    Flere danskere vælger at bo til leje, når de skal finde et sted at bo i det ganske danske land. På ti år er antallet af lejere på boligmarkedet steget markant. Ifølge Estate ligger forklaringen blandt andet i en ændret befolkningssammensætning og udviklingen på ejerboligmarkedet.
    Der er kommet flere lejere rundt omkring i landet. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Est

  • Danske boligejere vil bo i intelligente hjem

    Når vi efter en lang arbejdsdag går i køkkenet for at lave aftensmad, skal rengøre boligen eller sætte os i udestuen for at nyde dagens sidste sol, vil vi gerne have smart home-teknologi til at hjælpe os. Nye tal bekræfter, at danskerne vil bo smartere og nemmere.
    Hver femte familie i Danmark, helt præcist 22 pct., har i dag elektronisk styring af hjemmets el og varme. For bare et år siden va

  • Danske boligejere er myreflittige til at afbetale på boliglånet

    Der er styr på privatøkonomien hos hovedparten af danske boligejere. Dugfriske tal fra Finans Danmark viser nemlig, at andelen af boligejere, der havner i betalingsproblemer er den laveste i 13 år. Danskerne har sunde privatøkonomier, lyder vurderingen fra ejendomsmæglerkæden Estate.
    Vi danskere er gode til at afbetale på vores realkreditlån.
    Det står klart, hvis man nærstuderer den seneste

  • Danmark indtager speciel rekord: Færrest hjemmeboende unge i EU

    I Danmark bor kun 15 pct. af de unge mellem 18 og 34 år hos deres forældre – enten tvunget hertil eller efter eget valg. Det bringer Danmark op på førstepladsen over lande med færrest hjemmeboende unge i EU. Vores placering skyldes især et lejemarked, der er gunstigt for unge, vurderer Estate.
    Danske unge flyver rekordhurtigt fra reden.
    Blot 15,6 pct. af danske unge i alderen 18-34 år bor f