Gå til indhold
Skibets besætning, Esvagts CEO Peter Lytzen og gudmor Heidi Helbo foran 'Esvagt Heidi'
Skibets besætning, Esvagts CEO Peter Lytzen og gudmor Heidi Helbo foran 'Esvagt Heidi'

Nyhed -

Nyt ESVAGT skib giver færre udledninger og mere strømlinet logistik for TotalEnergies’ Nordsøaktiviteter

Det multifunktionelle skib ’Esvagt Heidi’ er en del af en ny strategi for TotalEnergies EP Danmark A/S’ logistiske operation på Nordsøen. Sammen med danske ESVAGT har virksomheden gentænkt og optimeret den logistiske infrastruktur offshore for at skabe nye synergier, drive en mere effektiv operation og samtidig også mindske udledningerne. Onsdag blev skibet døbt i Esbjerg.

De seneste skridt i et historisk omfattende samarbejde om sikkerhed og support i den danske Nordsø blev taget onsdag, da gudmor Heidi Helbo, Senior Legal Counsel, fra TotalEnergies døbte ’Esvagt Heidi’ i dokhavnen i Esbjerg.

’Esvagt Heidi’ er et af to ombyggede PX121 multifunktionelle skibe, der som noget helt nyt er i stand til at udføre flere opgaver og have flere forskellige roller i operationen. Sammen med walk-to-work-skibet ’Esvagt Dana’, søsterskibet ’Esvagt Leah’ og yderligere fire ESVAGT-skibe skal de varetage sikkerhed, transport og supplyarbejde for TotalEnergies i den danske del af Nordsøen i de næste mange år.

Aftalen, som er kommercielt historisk stor for ESVAGT, nytænker den operationelle og logistiske infrastruktur på Nordsøen. Helt konkret betyder det, at man i forhold til tidligere koncentrerer flere funktioner og opgaver på færre skibe. Alene den del af den nye infrastruktur vil medføre færre udledninger fra den logistiske del af Nordsø-operationen.

Samarbejdet omfatter det samlede sikkerhedsberedskab, der skal være på plads for at kunne drive en sikker offshore-operation, ligesom det inkluderer transport og overførsler af gods og personer fra on- til offshore. Derudover er de nye multifunktionelle skibe klassificeret som såkaldte hybrid-skibe, der kan arbejde på energi fra både generatorer og el fra batterier samtidigt. Dermed er de også med til at reducere det samlede energiforbrug og de samlede udledninger ved at udnytte landstrøm i havn og supplere med batteri under operation.

”Vi er meget glade for at indgå i et omfattende partnerskab, der gentænker værdiskabelsen og byder på innovative løsninger. Vi udnytter både vores stærke kompetencer på beredskab og sikkerhed og fokuserer på at minimere miljøpåvirkningen,” siger Søren Karas, Chief Strategy and Commercial Officer i ESVAGT.

ESVAGTs kombination af en stærk sikkerhedskultur og fokus på energioptimering og begrænsning af emissioner har været udslagsgivende for TotalEnergies i valget af partner, siger Rasmus Rozentals, Head of Logistics & Support to Operations hos TotalEnergies:

“Aftalen med ESVAGT markerer endnu et skridt på vejen mod at arbejde langs hele vores værdikæde på at optimere og strømline vores operation, så vi opererer så sikkert som muligt og med så få udledninger som muligt. Jeg er rigtig glad for, at vi i ESVAGT har en stærk partner at tage ud på denne rejse sammen med,”siger han.

Fakta om aftalen:
Aftalen mellem TotalEnergies og ESVAGT omfatter sikkerhed, transport og supplyarbejde for TotalEnergies i den danske del af Nordsøen.

  • I forhold til tidligere koncentrerer man med aftalen flere funktioner og opgaver på færre skibe.
  • Aftalen vil føre til færre udledninger fra TotalEnergies’ logistiske operation offshore.
  • Samlet set beskæftiger aftalen mere end 160 danske søfolk.

Fakta om ’Esvagt Heidi’:
’Esvagt Heidi’ udgør sammen med ’Esvagt Leah’ de to ombyggede PX121 multifunktionelle skibe.

  • Besætningen ombord er 13 mand stor.
  • Skibet er 83,4 m langt.
  • Skibet kan laste 4234 tons dødvægt.
  • Skibene er klassificeret som hybridskibe og vil under operation kunne arbejde fra batteri og generator.
  • Skibene er identiske søsterskibe af Ulstein Ship Design, og de er 10 år gamle. Skibene blev ombygget af Ulstein umiddelbart før, ESVAGT overtog dem.
  • Skibene er bl.a. udstyret med davit og ESVAGTs egne FRB-både (Fast Rescue Boats), så de kan dække ERRV-behovet (Emergency Response and Rescue Vessel) til beredskab ved siden af supply.

Emner

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum