Gå til indhold
’Esvagt Echo’ i stormen Gorm

Pressemeddelelse -

’Esvagt Echo’ i stormen Gorm

Mediestorm: Storm over Nordsøen gjorde ’Esvagt Echo’ berømt.

Man skal ikke lægge sin tørn samtidig med skipper Michael Dam Bysted fra ’Esvagt Echo’.

Han har haft den tvivlsomme fornøjelse af at være på arbejde både under orkanen Allan og orkanen Bodil, og da stormen Gorm i december blæste godt til ved platformene i dansk sektor, lå Michael Dam Bysted og ’Esvagt Echo’ igen standby - midt i det hele.

- Jeg har haft en uheldig hånd og ramt en del af dem efterhånden, siger Michael Dam Bysted med et grin.

Man kan fornemme lidt af oplevelsen af at være i storm på Nordsøen ved at se den film, Michael Dam Bysted optog fra broen på ’Esvagt Echo’. Den findes på ESVAGTs facebookside, og er derudover udbredt temmelig langt via Youtube, facebook og twitter.

- Svend Bech Poulsen fra ’Esvagt Charlie’ og jeg er medlem af en lukket facebookgruppe på TV2 Vejret, hvor vi gerne sender nogle billeder ind, hvis der er noget særligt heftigt vejr. Under stormen var det dog TV2 News, som kontaktede ESVAGT for at høre, om vi havde skibe derude, og om de i så fald kunne få en stemningsrapport. Jesper Nielsen fra HSEQ sendte dem videre til mig, siger Michael Dam Bysted.

Han optog en film fra broen og sendte den hjem. Kort efter blev han ringet op af en journalist.

- Der var en 8-9 meter høje bølger, og det ser da lidt vildt ud på filmen – især da en sø ramte vinduerne. Men det var nu ikke så meget værre end det, vi har prøvet før. Det er stadigvæk bare træls! Man kan ikke sove, og man kan ikke bevæge sig rundt ret godt, fordi det hele vipper. Og den arme mand i kabyssen må virkelig knokle for det; det hele sejler jo rundt, siger Michael Dam Bysted.

Optagelserne kom via TV2 News verden rundt, og Michael Dam Bysted har talt med både Washington Post, Ritzau London, Sveriges TV og et par stykker mere.

- Vi bliver jo ikke nervøse herude i storm; skibet er ret sødygtigt og vi har prøvet det mange gange før. Men jeg blev nu noget nervøs, da jeg talte med en journalist på TV2 News og han sagde, at jeg var live igennem om to minutter!

FAKTA:

Under stormen og i dagene efter er optagelserne fra ’Esvagt Echo’ blevet set af mange: 622.857 visninger på TV2 Vejrets facebook-gruppe, 3.193 delinger og 6.640 ’likes’.

Videoen der gik verden rundt:

Emner

Kategorier


ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs.

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Siden 2010 har ESVAGT desuden serviceret offshore vindparker med specialdesignede Service Operation Vessels (SOV), der har plads til op til 40 teknikere og har reservedelslagre og værksteder ombord. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har mere end 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum