Gå til indhold
ESVAGT har fået en rigtig flot GRESB-score bl.a. for sit fokus på CSR. På billedet ses 'Esvagt Celeste' klar til at modtage gæster fra Skoleskibet Danmark.
ESVAGT har fået en rigtig flot GRESB-score bl.a. for sit fokus på CSR. På billedet ses 'Esvagt Celeste' klar til at modtage gæster fra Skoleskibet Danmark.

Pressemeddelelse -

ESVAGT styrker sit CSR-arbejde

Med en GRESB-evaluering ser ESVAGT sig selv med andre øjne. Det bliver man klogere af.

Belaster ESVAGT omgivelserne med lysforurening?

Bidrager rederiet positivt til nærområdet?

Har medarbejderne adgang til en whistleblowerordning?

Det er nogle af de aspekter af virksomheden ESVAGT, som bliver analyseret i GRESB; en standard til vurdering af en virksomheds bæredygtighed.

GRESB er oprindeligt udformet til ejendomsbranchen som en objektiv score for bæredygtighed. Med GRESB kan man vise investorer og den brede offentlighed, hvordan virksomheden præsterer på andre parametre end lige netop bundlinjen.

”GRESB-scoren vurderer opmærksomheden på en række faktorer som fx ledelsessystemer, kommunikation, politik og risici”, siger Lissi Franzen, QA Manager og CSR Compliance Officer i ESVAGT:

”Meget forenklet siger GRESB-scoren noget om ESVAGT’s CSR på samme måde, som EBIT siger noget om ESVAGT’s resultat”, tilføjer hun.

Værdifuld bevidsthed

GRESB sikrer en professionel, objektiv og saglig vurdering af, hvordan ESVAGT leverer på en række områder, som der ellers ikke bliver målt på.

”GRESB bidrager til at øge bevidstheden om at registrere værdien af de ting, vi allerede gør. Når ’Esvagt Alpha’ er med til at søsætte en masse flaskeposter fra skoleelever; når vi har besøg af studerende fra MARTEC eller skoleskibene, eller vi sponsorerer lokalsport, så er det noget, der bringer værdi til samfundet og gør en positiv forskel. Gennem GRESB bliver indsatsen gjort målbar, og det bliver vi klogere af. Vi får øjnene op for værdien af CSR-arbejdet”, siger Lissi Franzen.

GRESB faciliterer en evaluering, der vurderer virksomheden ud fra en række parametre. Sidste år fik ESVAGT scoren 73 ud af 100; i år er scoren 79 ud af 100. Ifølge ESVAGT Project Coordinator Jakob Lønborg Rasmussen scorer ESVAGT dermed højest af alle målte ESG-performances i virksomheder af samme kategori.

”Vi er meget bevidste om, at vores arbejde med GRESB skal give værdi. Vi gør ikke noget ’for GRESB’s skyld’, om man vil; vi analyserer ikke specifikke ting for at få et flueben og en højere GRESB-score, hvis vi ikke mener, vi har brug for at vide noget om emnet”, understreger Jakob Lønborg Rasmussen:

”Men vi har konstateret, at vi ved at måle på forskellige faktorer er med til at øge bevidstheden på det område, og det har en værdi. Scoren er således et positivt biprodukt af, at vi gør os umage”, siger han.

CSR fylder

For ESVAGT er GRESB et absolut relevant indspark. Der er et markant større fokus på CSR i dag, end der har været tidligere, og såvel kunder, som forbrugere og medarbejdere forventer, at der er orden i etikken:

”Vi stiller krav til vores arbejdsplads, bank, kommune, supermarked og meget andet om, at der er orden i etikken – de krav skal vi også stille til os selv! Vi benytter GRESB til at belyse og måle ESVAGT væsentligt bredere, end vi ellers gør, og til at se på ESVAGT, som andre ville gøre det”, siger Lissi Franzen.

”Ved at sparre med GRESB om forslag og anbefalinger kan vi øge fokus på de indsatser, der skaber værdi, ligesom vi bliver mere bevidste om alle de ting, der – også – gør os stolte ved at være en del af ESVAGT”, tilføjer hun.

Om GRESB

GRESB er et uafhængigt system til vurdering af virksomheders bæredygtighed.

Vurderingerne baseres på de parametre, som investorerne vurderer som værende de væsentligste vedrørende bæredygtighed. Disse forhold følger internationalt anerkendte rapporteringsrammer såsom GRI og PRI.

De deltagende virksomheder bruger GRESB til at få et overblik over, hvor de står i forhold til sammenlignelige virksomheder. Derudover får deltagerne også en rapport med anbefalinger til, hvordan de kan forbedre deres CSR-performance og leve op til investorernes stadig stigende krav om bæredygtighed.

Mere om GRESB her.

Emner

Kategorier


Om ESVAGT

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både olie & gas samt offshore vindindustrien. 

Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore olie & gas industrien, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.

Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.

ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore. 

Kontakt

Heidi Boddum

Heidi Boddum

Pressekontakt Marketing & Communications Coordinator +45 78 730 772

Relateret materiale

Safety & Support at Sea

ESVAGT har siden 1981 specialiseret sig i sikkerhed og support til søs og servicerer både offshore vindindustrien samt offshore olie & gas.
Vi fokuserer på kvalitet og sikkerhed og udbyder en bred vifte af ydelser til offshore vind samt offshore olie & gas, bl.a. stand-by, ERRV nød- og redningsberedskab, overvågning og genopretning efter olieudslip, brandberedskab, bugsering, ankerhåndtering og multi-field service.
Vi servicerer havvindmølleparker med en flåde af dedikerede Service Operations Vessels (SOV), et koncept som ESVAGT var de første til at introducere i 2010. Udover kabiner og fritidsfaciliteter er SOVerne udstyret med bl.a. kontor- og mødefaciliteter, reservedelslagre og værksteder. Teknikere, reservedele og værktøj overføres til møllerne via Walk-to-Work gangvejssystemer eller Safe Transfer Boats.
ESVAGT har base i Esbjerg. Flåden består af mere end 40 moderne offshore skibe, og rederiet har cirka 900 medarbejdere on- og offshore.

ESVAGT A/S
Dokvej 4
6700 Esbjerg
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum