Pressemeddelelse -

Mildt vejr og meget regn giver lave el-priser

Det er mildt i vejret og det regner meget. De to faktorer kombineret har påvirket el-prisen, der siden nytår har taget et drastisk hop nedad.

Lige inden nytår lå markedsprisen for den fælles nordiske strømpris på 43 euro pr MWH, hvilket ikke er unormalt. Men efter en særdeles regnfuld januar og et kontinuerligt meget mildt vejr, er prisen for andet kvartal 2020 nu faldet til cirka 14 euro. Og det er ganske usædvanligt, lyder det fra afdelingsleder i trading-afdelingen i energikoncernen EWII, Jesper Damtoft:

”I Danmark er vi bundtet sammen med norden, når vi handler el. Det betyder, at de danske energi-priser – altså priserne på elektricitet – er dybt afhængige af, hvor meget vand Norge har i deres vand-reservoirer, og i øjeblikket er der utroligt meget, netop på grund af den megen regn,” forklarer Jesper Damtoft.

Faldet i el-priserne er ekstra markant, fordi det er sket meget hurtigt.

”Det er ikke noget, vi ser tit. Det er meget drastisk,” siger Jesper Damtoft.

Lige nu er det svært at forudsige, hvor markedet er på vej hen:

”Der har været en del sne i Norge, så nu går vi og venter på ”snesmeltningen”. For når det sker, kommer der endnu mere vand og så er det spørgsmål, om Norge overhovedet kan rumme det hele i deres allerede fyldte reservoirs, eller om de er nødt til at lukke sluserne op, og bare hælde det ud,” siger Jesper Damtoft.

Lave el-priser giver besparelser for dansk erhverv

De lave priser på el påvirker også det danske erhvervsliv, fortæller Claus Bøje, afdelingsleder i EWII Energi. Han sælger elektricitet og energirådgivning til større og mindre erhvervskunder, der ofte vælger at låse deres el-pris på et givent tidspunkt og derefter skrive kontrakt for den pris i en længere periode.

”Normalt er der stille på det her tidspunkt af året, fordi kontrakterne som regel bliver handlet i efteråret. Men lige nu har vi meget travlt, fordi der er mange virksomheder, der sender deres kontrakter i udbud og kontakter os for at få de aktuelle priser,” fortæller han. Det handler om kroner og ører – hvis virksomhederne kan låse prisen nu, kan der for nogle være store besparelser at hente.

”Det er ikke noget, som den almindelige privat-forbruger kan mærke på deres regning. Men for større produktionsvirksomheder, der bruger flere millioner kWh om året, betyder el-prisen rigtig meget,” siger Claus Bøje.

For yderligere information kontakt venligst:

For markedsanalyse angående energimarkedet: Afdelingsleder i Trading, Jesper Damtoft, 5115 2389

For hvordan lave elpriser påvirker erhvervslivet: Afdelingsleder i EWII Energi, Claus Bøje, 3017 1975

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • temperatur
  • regn
  • vejr
  • vejret
  • grøn omstilling
  • elektricitet
  • elpriser
  • infrastruktur
  • privat
  • ewii
  • erhverv
  • el
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

Relateret materiale

  • Ladestandere koster infrastruktur-kroner - der er usynlige udgifter i det grønne regnskab

    Der bliver bygget masser af ladestandere til el-biler i Danmark i øjeblikket. I fredags kunne elbil-ejere og -entusiaster således glæde sig over nyheden om, at et energiselskab investerer 100 millioner kroner på flere ladestandere i de større byer. Men der er et problem med ladestanderne: De koster infrastruktur-kroner, der ikke er taget med i det grønne regnestykke.

  • Grønt forskningscenter opruster: Klar til klimakamp

    Der er massiv fokus på grøn forskning, og det kan mærkes hos Center Danmark, der derfor starter året med at ansætte to dygtige forskere med speciale i grøn energi, data og digitalisering. Center Denmark er et samlingspunkt for grøn forskning i Danmark. EWII Koncernen er blandt initiativtagerne til centret, der blev grundlagt i 2018. Foto: EWII Koncernen

  • Klimaarbejdet går i gang: Vi spilder vindmølle-energien i stedet for at bruge den

    Ovenpå vedtagelsen af regeringens klimalov er der en række problemer, som forskere og fagfolk nu skal løse. Et af dem er, at vindmøllerne overproducerer, når det blæser – og strømmen bliver ikke udnyttet. Løsningen kan være at bruge for eksempel frysehuse som kæmpebatterier, lyder det fra energikoncernen EWII.

  • Politikerne glemmer infrastrukturen i den grønne omstilling

    Når den danske regering om kort tid vedtager en klimalov, der skal være bærende for vores grønne omstilling, glemmer de én ting: Der skal bygges en grøn infrastruktur først – ellers kan alle de gode initiativer ikke fungere i praksis. Det mener energikoncernen EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, der derfor nu kommer med et opråb til politikerne.

  • EWII-direktør med kedelig opfordring: Afbryd opladningen, når el-nettet er presset

    Danmark står overfor en samfundsomstilling, der betyder, at forbruget af strøm kommer til at blive væsentligt øget. Det skaber et problem for det ledningsnet, der skal transportere strømmen.”Jeg opfordrer som ejerrepræsentant el-netselskaberne til at indrette sig med afbrydelighed i el-nettet, så de for eksempel kan slukke for ladning af elbiler, når nettet nærmer sig overbelastning,” siger han.

  • EWII byder velkommen til ny direktør

    EWII Koncernen udvider ledelsen og byder pr. 2 marts 2020 velkommen til Mette Daugård som direktør for forretningsudvikling og kundefastholdelse. ”Vi er meget glade for at kunne byde velkommen til Mette Daugård, som kommer med nogle kompetencer, vi får stor glæde af,” siger EWII Koncernens administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn.