Pressemeddelelse -

Klimaarbejdet går i gang: Vi spilder vindmølle-energien i stedet for at bruge den

Når det rusker så meget, som det for eksempel gør i dag, søndag, producerer de danske vindmøller rigtig meget klima-venlig strøm. Det er godt. Men der er et problem: Vindmøllerne producerer mere strøm end danskerne bruger, og den overskydende strøm bliver ikke udnyttet.

”Vi har ikke mulighed for at gemme den ekstra strøm vi producerer, og det betyder, at hvis det er vindstille i morgen, så bruger vi fossile brændstoffer igen, selvom vi havde masser af grønt overskud i dag,” siger Lars Bonderup Bjørn, der er administrerende direktør for energikoncernen EWII.

Den strøm, vindmøller producerer for meget på en dag som i dag, sælger Danmark til udlandet.

”Det er et velkendt problem, at vi ikke formår at udnytte det potentiale, der er i vindmøllestrømmen optimalt. Men det er nu, der er momentum til at få det rettet op, og det skal vi gøre. Med den nye klima-lov er der politisk opbakning til arbejdet, så det her er et rigtigt godt eksempel på, hvad det betyder, når vi i erhvervslivet siger, vi er klar til at bakke klimaloven op. Vi skal finde problematikker som denne her, og i gang med at løse dem,” siger Lars Bonderup Bjørn.

I EWII Koncernens tilfælde foregår forskningen omkring problemet med spild af grøn strøm i det fire-årige forskningsprojekt Flexible Energy Denmark, som EWII er med-initiativtager til. Projektet er støttet af Innovationsfonden, og foregår i samarbejde med en række kommuner, universiteter og virksomheder i Danmark og EU. (Læs mere her: www.flexibleenergydenmark.dk)

”En oplagt løsning er jo fysiske batterier. Det bliver der også forsket rigtig meget i. Men de er hverken økonomisk eller klimamæssigt bæredygtige endnu, så der må vi vente lidt,” siger direktøren.

”Til gengæld er der oplagt lagringskapacitet lige for næsen af os. Vi kan bruge frysehuse, bygninger og fjernvarmesystemet som en slags kæmpebatterier, og på den måde bruge vores egen grønne strøm selv, siger han.

For eksempel er der allerede frysehuse i Esbjerg, Vejen, Skagen og Vejle. Det er konkret lagringsplads, der ikke bliver udnyttet i dag, mener Lars Bonderup Bjørn.

”Lidt enkelt fortalt gør vi sådan her: Vi køler frysehuset længere ned, når det blæser meget, og så kan vi spare på strømmen til køling, når det ikke blæser så meget,” forklarer han.

Teknologien eksisterer ikke i dag, men er i gang med at blive udviklet i Flexible Energy Denmark, afslører direktøren. Og en ekstra fordel er økonomien, da lagringspladsen jo allerede eksisterer fysisk:

”Det gør det muligt at udnytte den vedvarende energi tæt på fuldt ud. Det betyder, at vi kan lukke ned for fossile brændsler, samtidig med, at der skal investeres mindre i vedvarende energi for at få et klima-venligt system,” siger Lars Bonderup Bjørn.

Og i forhold til det med at investere i vedvarende energi, så har han en lille opsang til politikerne:

”Det er som om, at når politikerne snakker klima ender det ganske ofte med, at Danmark bygger endnu flere vindmøller, ud fra en logik om, at jo flere vindmøller, vi har, jo grønnere er vi,” siger han.

Men den logik fungerer ikke, fordi vindmøllerne producerer for meget strøm på heftige vinddage, som den i dag, og for lidt på vindstille dage. Eller også lukker de helt ned.

”Intet af det er konstruktivt set i forhold til den grønne omstilling. Det, vi skal fokusere på, er at udnytte det, vi har, bedre,” siger han.

For yderligere information kontakt venligst:

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII Koncernen, på telefon 23 23 71 18

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • grøn omstilling
  • privat
  • kunder
  • erhverv
  • el
  • trefor
  • ewii
  • klimalov
  • bæredygtighed

EWII Koncernen er med afsæt i Trekantområdet leverandør af el, vand, varme og fiber. Vi sikrer livets selvfølgeligheder med høj forsyningssikkerhed, og vi vægter, at det skal være nemt at være kunde hos os.

Vi sælger el og energirådgivning til kunder over hele landet. Varme, vand og fiber sælger vi i Trekantområdet.

Vi er med til at forme fremtiden for energibranchen, og spiller en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens intelligente løsninger og fleksible energisystemer for at sikre en optimal udnyttelse af de grønne teknologier. Vi bygger fremtidens fibersamfund og udvikler løsninger til fremme heraf. Vi investerer ansvarligt og fremsynet i udviklingen af vores fælles samfund.

EWII er en af Trekantområdets største private arbejdspladser med mere end 450 medarbejdere.

Kontakt

  • Klimaarbejdet går i gang: Vi spilder vindmølle-energien i stedet for at bruge den
    Klimaarbejdet går i gang: Vi spilder vindmølle-energien i stedet for at bruge den
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Ny finanslov lægger et ansvar på energi-branchen

    Den nye finanslov for 2020 slår for alvor fast, at Danmark er på vej i en grøn retning. Det lægger et ansvar på energi-branchen, fordi det er et af de steder, de helt store ændringer skal gennemføres for at reducere udslippet af klimagasser. Energiforbruget skal omlægges, så Danmark bliver fossilfri, og infrastrukturen skal opgraderes, så den passer til den nye virkelighed.

  • Opråb: Politikerne glemmer infrastrukturen i den grønne omstilling

    Når den danske regering om kort tid vedtager en klimalov, der skal være bærende for vores grønne omstilling, glemmer de én ting: Der skal bygges en grøn infrastruktur først – ellers kan alle de gode initiativer ikke fungere i praksis. Det mener energikoncernen EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn, der derfor nu kommer med et opråb til politikerne.

  • INVITATION: Det grønne samfund er elektrisk - hvordan håndterer vi omstillingen?

    Samfundet står overfor en omstilling, der kræver enorme mængder elektricitet - mere end elnettet kan klare i dag. Derfor byder EWII til debat om problemstillingen med: - Søren Dupont Kristensen, direktør i Energinet - TREFOR El-nets elforsyningschef, Per Sørensen - EWII Productions direktør, Oliver Wolgast Ordstyrer er direktør for TREFOR Infrastruktur, Charles Nielsen.

  • Solceller udfordrer (også) elnettet

    Danmarks grønne omstilling går hurtigt; Og det er godt - men solcellerne udgør en udfordring: ”Et stigende antal solceller belaster elnettet, fordi det grundlæggende problem med solceller er, at de producerer elektricitet i dagtimerne, hvor der normalt ikke er nogen hjemme til at bruge strømmen,” siger Lars Bonderup Bjørn.

  • Ny grøn teknologi kan hjælpe elnettet

    I juni satte el-bil-salget rekord: 699 elbiler er det højeste antal solgte biler på en måned i Danmark nogensinde. Og det betyder, at det haster med at opgradere el-nettet. Det er netop det, et nyt samarbejde mellem dem koldingensiske energikoncern EWII og de britiske iværksættere, Orxa Grid, kan hjælpe med. Orxa Grid har udviklet en ny, grøn teknologi, der kan komme Danmark til gode.

  • 455 procent stigning i elbil-salg på et år

    I maj 2019 blev der solgt 422 elbiler. Til sammenligning blev der året før, maj 2018, solgt 76 elbiler – det er en stigning på 455 procent. Tallene kommer fra De Danske Bilimportører, som også siger, at væksten i elbil-køb forventes at stige endnu mere. For EWII som energi-koncern betyder det, at det haster med at opgradere det danske el-net, så det kan håndtere de mange nye biler.

  • Problemer med kapacitet i el-nettet: EWIIs svar er fokus på forskning

    I dag udkom en analyse fra Dansk Energi, der konkluderer, at Danmarks el-net ikke har kapacitet til den grønne omstilling, samfundet står overfor. Det er derfor nødvendigt med en handlingsplan fra politikerne, der sikrer, at vores el-net ikke bliver overbelastet. Hos EWII bakker vi Dansk Energi op. Og derfor har vi længe været i gang med at facilitere og initiere forskning på området.

  • Grønt forskningscenter opruster: Klar til klimakamp

    Der er massiv fokus på grøn forskning, og det kan mærkes hos Center Danmark, der derfor starter året med at ansætte to dygtige forskere med speciale i grøn energi, data og digitalisering. Center Denmark er et samlingspunkt for grøn forskning i Danmark. EWII Koncernen er blandt initiativtagerne til centret, der blev grundlagt i 2018. Foto: EWII Koncernen

  • Ladestandere koster infrastruktur-kroner - der er usynlige udgifter i det grønne regnskab

    Der bliver bygget masser af ladestandere til el-biler i Danmark i øjeblikket. I fredags kunne elbil-ejere og -entusiaster således glæde sig over nyheden om, at et energiselskab investerer 100 millioner kroner på flere ladestandere i de større byer. Men der er et problem med ladestanderne: De koster infrastruktur-kroner, der ikke er taget med i det grønne regnestykke.

  • Mildt vejr og meget regn giver lave el-priser

    Det er mildt i vejret og det regner meget. De to faktorer kombineret har påvirket el-prisen, der siden nytår har taget et drastisk hop nedad. Faldet i el-priserne er ekstra markant, fordi det er sket meget hurtigt. ”Det er ikke noget, vi ser tit. Det er meget drastisk,” siger markedsanalytiker Jesper Damtoft, der er afdelingsleder i trading-afdelingen i energikoncernen EWII.

  • EU blåstempler grønt, dansk forskningscenter

    Det nationale, grønne forskningscenter, Center Denmark, er kommet i fint selskab: Den Europæiske Kommission har besluttet at certificere centret som ”Digital Innovation Hub”. Det betyder, at Center Denmark nu er godkendt som en ’one-stop-shop’, der hjælper virksomheder.

  • EWII-direktør med kedelig opfordring: Afbryd opladningen, når el-nettet er presset

    Danmark står overfor en samfundsomstilling, der betyder, at forbruget af strøm kommer til at blive væsentligt øget. Det skaber et problem for det ledningsnet, der skal transportere strømmen.”Jeg opfordrer som ejerrepræsentant el-netselskaberne til at indrette sig med afbrydelighed i el-nettet, så de for eksempel kan slukke for ladning af elbiler, når nettet nærmer sig overbelastning,” siger han.