Gå til indhold
Manij Ahmedpoor er udvalgt af Aalborg Kommune som case på vellykket integration via arbejdsmarkedet. Hun har været ansat som stuepige på Radisson-hotellet i Aalborg i mere end 11 år. Foto: Frederikke Amalie Jensen
Manij Ahmedpoor er udvalgt af Aalborg Kommune som case på vellykket integration via arbejdsmarkedet. Hun har været ansat som stuepige på Radisson-hotellet i Aalborg i mere end 11 år. Foto: Frederikke Amalie Jensen

Nyhed -

Forenede Hotelservice anerkendes for integrationsarbejde

Virtual reality og vellykket integration på arbejdsmarkedet har ikke meget andet end forbogstavet til fælles – og så alligevel. Et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og videoproduktionshuset Khora vil nemlig sikre vellykket integration med virtuelle videoer – og en mangfoldig medarbejderstab hos Forenede Hotelservice er udvalgt af Aalborg Kommune som virkelighedens gode eksempel.

Bosnien, Ukraine og Rumænien. Indonesien, Guatemala og Eritrea. Det kan lyde som overskriften på en jordomrejse, men faktisk er det den etniske sammensætning af medarbejdergruppen i Forenede Hotelservice, der til dagligt holder til på Radisson i Aalborg – en stab, der netop er udpeget til et projekt om vellykket integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, som Kommunernes Landsforening står bag i samarbejde med Khora.

At valget er faldet på medarbejdere i Forenede Hotelservice, vækker glæde hos driftschefen, Mie Jacobsen:

”Dansk kultur og arbejdsliv er markant anderledes end det, flygtninge ofte kender og kommer fra. Det stiller krav til, at landets virksomheder forstår og formår at integrere dem i arbejde og samfund på en måde, der giver mening – ikke kun på bundlinjen men også for den enkeltes udvikling og kunnen,” udtaler Mie Jacobsen, driftschef i Forenede Hotelservice, og tilføjer:

”Når Aalborg kommune peger på vores medarbejdere som det gode eksempel på vellykket integration af flygtninge, ser jeg det som en anerkendelse af, at vi løfter vores ansvar og gør vores arbejde godt. Ikke kun for egen vinding og til glæde for hotelgæster, men for samfundet i det hele taget. Vi gør det, fordi vi kan og vil – og vi gør det, fordi det giver kolorit i hverdagen til stor glæde for vores mangfoldige medarbejderstab”.

Virtuelle videoer til inspiration

Gode eksempler på vellykket integration på arbejdsmarkedet tæller mange i medarbejderstaben på Radissonhotellet i Aalborg, men én person skiller sig særligt ud. Manij Ahmedpoor er navnet på medarbejderen fra Forenede Hotelservice, som Kommunernes Landsforening og Khora har valg som case. Hun er oprindeligt fra Kurdistan, og kom til Danmark for 21 år siden. De seneste 11 år har hun arbejdet på Radissonhotellet i Aalborg, hvor hun dagligt sørger for ordentlige forhold for de flere hundrede besøgende, der dagligt checker ind.

”Det er ikke et tilfælde, at valget er faldet på Manij. Hun er den første af vores mange medarbejdere, der blev integreret i Danmark gennem arbejdspladsen,” forklarer Mie Jacobsen og fortsætter:

”Da Manij kom til os, kunne hun ikke ét ord dansk – men med en mentor, der selv var kurder, lærte hun forskellen på meder og linned, pude og rude. Og med tiden har hun lært at begå sig på hverdagsdansk, som hun i dag taler rigtig fint”.

Manij Ahmedpoors historie og gode råd til andre flygtninge, der kommer til Danmark, bliver omdrejningspunktet for en virtual reality-video, der fra og juni 2019 vil være at finde på jobcentre rundt om i landet.

Faktaboks

Om Forenede Hotelservice
Forenede Hotelservice blev etableret i 2018 og er et datterselskab til Danmarks største familieejede rengøringsvirksomhed, Forenede Service, som i 40 år har varetaget rengøringen på det familieejede hotel, Radisson Blu i Aalborg. Hotelservice-funktionen i Forenede Service er stiftet med henblik på at kunne tilbyde ét samlet koncept af løsninger og services målrettet hotelbranchen.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Forenede Hotelservice udpeget som virkelighedens gode eksempel på integration via arbejdspladsen
    Forenede Hotelservice udpeget som virkelighedens gode eksempel på integration via arbejdspladsen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 5,92 MB
    Download
  • En mangfoldig medarbejdersammensætning
    En mangfoldig medarbejdersammensætning
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 4,03 MB
    Download
  • En  mangfoldig arbejdsplads
    En mangfoldig arbejdsplads
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3938 x 2954, 4,46 MB
    Download
  • Forenede Hotelservice anerkendes for integrationsarbejde
    Forenede Hotelservice anerkendes for integrationsarbejde
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Forenede Hotelservice anerkendes for integrationsarbejde
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Rokan Hamo og Razan Odavan blev ansat i Forenede Hotelservice i 2018, hvor de siden har sørget for rene rammer på Hotel Randers.

    Fra Syrien til Hotel Randers

    Rokan Hamo og Razan Odavan kom til Danmark for fem år siden som flygtninge fra Syrien. I dag er de begge fastansatte i Forenede Hotelservice som medhjælpere på Hotel Randers. Og netop det at få et arbejde er deres bedste råd til andre flygtninge, der kommer til Danmark.

  • Et nyt samarbejde med erhvervsskolen TEC skal hjælpe flere ufaglærte med at blive faglærte igennem målrettede uddannelsesforløb.

    Nyt partnerskab skal sikre flere faglærte i Region Hovedstaden

    Fra ABC til EUD. Sådan lyder overskriften på et dugfriskt partnerskab mellem Forenede Service og erhvervsskolen TEC. Aftalen skal sikre og hjælpe flere ufaglærte til et faglært arbejdsliv gennem et øget antal målrettede uddannelsesforløb, lyder det fra HR-chef i Forenede Service, Kenny Mitchboe.

  • Et branchesamarbejde mellem landets største servicevirksomheder skal sikre bedre mulighed for dansksproglig opkvalificering af tosprogede medarbejdere.

    Samarbejde i servicebranchen: Flere medarbejdere skal lære at tale dansk

    Landets største servicevirksomheder går sammen i et nyt branchesamarbejde, der skal sikre, at flere i branchen lærer at tale dansk. Et vigtigt fælles skridt mod bedre integration og trivsel i en branche, hvor mere end hver tredje medarbejder er af anden etnisk baggrund end dansk, mener HR-chef i Forenede Service, Kenny Vermehren Dahl.