Gå til indhold
Et nyt samarbejde med erhvervsskolen TEC skal hjælpe flere ufaglærte med at blive faglærte igennem målrettede uddannelsesforløb.

Nyhed -

Nyt partnerskab skal sikre flere faglærte i Region Hovedstaden

Fra ABC til EUD. Sådan lyder overskriften på et dugfriskt partnerskab mellem Forenede Service og erhvervsskolen TEC. Aftalen skal sikre og hjælpe flere ufaglærte til et faglært arbejdsliv gennem et øget antal målrettede uddannelsesforløb, lyder det fra HR-chef i Forenede Service, Kenny Mitchboe.

Mere uddannelse til flere ufaglærte. Det er ambitionen for Forenede Service, der netop har forpligtet sig til at højne uddannelsesindsatsen gennem et partnerskab med erhvervsskolen TEC. Målet er at minimere den mangel på faglært arbejdskraft, som allerede vil være at mærke i Region Hovedstaden i 2020, forklarer partnerskabskonsulent hos TEC, Karina Jessie Ørsted Bai:

”Allerede i 2020 vil der mangle 7.000 faglærte i Region Hovedstaden. Det betyder flaskehalse for virksomhederne, og det betyder overordnet set tab af både ordrer og markeder. Så der er al mulig god grund til tage sagen alvorligt,” indleder hun og uddyber:

”Uddannelse af medarbejdere er et helt afgørende konkurrenceparameter i en presset branche som facility service-branchen. Både fordi den daglige drift sikres, og fordi uddannelse giver både flere og mere motiverede og fleksible medarbejdere på den lange bane. Samarbejdet med Forenede Service ser vi derfor som et vigtig skridt i den rigtige retning – også for branchen som helhed”.


Markant fokus på uddannelse 
Og uddannelse er vigtig og afgørende. Den erkendelse har man for længst gjort sig i Forenede Service. Partnerskabet med TEC er etableret i kølvandet på flere års målrettet uddannelsesarbejde i Forenede Service, og det er næste skridt i retning af endnu mere af slagsen, lyder meldingen fra HR-chef, Kenny Mitchboe.

”Aftalen med TEC skal sikre, at flere ansatte får et faglært arbejdsliv. Uddannelse er altafgørende for både arbejdsglæde, fastholdelse og kvaliteten i vores arbejde. Det har vi for længst indset og arbejdet efter – og nu er tiden kommet til, at vi opruster og én gang for alle gør en forskel, der kan mærkes. Både for os selv, for vores medarbejdere og for branchen i det hele taget, siger han og tilføjer:

”Konkret får vi med partnerskabet én indgang til alle uddannelsesmuligheder. Vi får opkvalificerede og endnu dygtigere medarbejdere, og vi får hjælp til at skræddersy uddannelsesløsninger, der matcher både vores krav og medarbejdernes ønsker og behov”.


Om partnerskabet
Partnerskabet mellem Forenede Service og TEC er indgået som led i Region Hovedstadens Projekt Restart, der skal hjælpe virksomheder med at opkvalificere medarbejdere via uddannelse. Målet er at sikre, at medarbejdernes kompetencer matcher virksomhedens konkrete behov. TEC går til samarbejdet med bred viden om erhvervsuddannelser, akademiuddannelser og kurser inden for facility service-området, hvilket giver Forenede Service gode muligheder for smidigt og struktureret at uddanne endnu flere medarbejdere i løbet af 2020. 

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

  • Kusus i periodisk rengøring 17
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5056 x 3240, 7,51 MB
    Download
  • Nyt partnerskab med erhvervsskolen TEC
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5184 x 3456, 7,33 MB
    Download
  • Fra ufaglært til faglært
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4032 x 3024, 5,57 MB
    Download
  • Nyt partnerskab skal sikre flere faglærte i Region Hovedstaden
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download
  • Nyt partnerskab skal sikre flere faglærte i Region Hovedstaden
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Forenede Service vil opkvalificere ledere

    Mere uddannelse til flere ledere. Det er ambitionen i landets næststørste facility service-virksomhed, Forenede Service, der står klar med et udvidet uddannelseskoncept, som giver ledere adgang til akademiuddannelser. En vigtig investering i mere kvalificeret arbejdskraft, lyder meldingen fra Bo Glerup, chef i et af landets største udbydere af akademiuddannelser til ledere, SMART Academy.

  • Nyt samarbejde skal sikre jobs og bedre integration i Stevns Kommune

    Flere og mere fleksible jobmuligheder til flygtninge i Stevns Kommune. Sådan lyder aftalen, som Forenede Service netop har indgået med det lokale jobcenter. Samarbejdet skal sikre bedre muligheder til integrationsborgere, der af psykiske, sproglige eller psykiske årsager ikke har fået et arbejde, lyder meldingen fra Rene Madsen, virksomhedskonsulent i Stevns Kommune.

  • Nyt samarbejde skal få flere helsingoranere i job

    Bedre og mere fleksible jobmuligheder til borgere i Helsingør Kommune. Sådan lyder aftalen, som Forenede Service netop har indgået med det lokale jobcenter. Samarbejdet skal sikre bedre muligheder til et stigende antal borgere, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan arbejde fuld tid, lyder det fra HR-chef i Forenede Service, Kenny Mitchboe.

  • Samarbejde i servicebranchen: Flere medarbejdere skal lære at tale dansk

    Landets største servicevirksomheder går sammen i et nyt branchesamarbejde, der skal sikre, at flere i branchen lærer at tale dansk. Et vigtigt fælles skridt mod bedre integration og trivsel i en branche, hvor mere end hver tredje medarbejder er af anden etnisk baggrund end dansk, mener HR-chef i Forenede Service, Kenny Vermehren Dahl.

  • Forenede Hotelservice anerkendes for integrationsarbejde

    Virtual reality og vellykket integration på arbejdsmarkedet har ikke meget andet end forbogstavet til fælles – og så alligevel. Et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Khora vil nemlig sikre vellykket integration med virtuelle videoer – og en mangfoldig medarbejderstab hos Forenede Hotelservice er udvalgt af Aalborg Kommune som virkelighedens gode eksempel.

  • Forenede Service baner vej til arbejdsmarkedet for flere bachelorer

    Vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked – og mere erhvervserfaring til bachelorer. Sådan lyder ambitionen bag Uddannelses- og forskningsministeriets bachelorløfte, som Forenede Service har skrevet under på. Målet er at sikre kvalificeret arbejdskraft til et arbejdsmarked i hastig forandring.