Pressemeddelelse -

Forsea bliver det første rederi i Danmark og Sverige som MSC- og ASC-certificeres – og verdens første rederi som udelukkende serverer MSC-og ASC-mærkede fisk og skaldyr.

Forsea bliver det første rederi i Danmark og Sverige som MSC- og ASC-certificeres
– og verdens første rederi som udelukkende serverer MSC-og ASC-mærkede fisk og
skaldyr.

I næsten et år har ForSea drevet verdens første højintensive batteridrevne færgelinje. Miljømålene har
hele tiden været ambitiøse, og det fortsætter de med at være. Fra og med januar 2020 serverer ForSea
som det første rederi i verden kun certificerede fisk og skaldyr fra bæredygtigt fiskeri.
ForSeas omstilling til batteridrift har været en stor gevinst for luft- og havmiljøet i Øresundsregionen, og det har skabt overskrifter verden over. Hos ForSea fortsætter arbejdet med at drive og udvikle en
bæredygtig færgefart parallelt med, at der også sættes klare mål på andre områder. Det handler blandt andet om at mindske energiforbruget og at tilbyde en klimasmart og bæredygtig menu til gæsterne ombord. 

Et mål har været at blive MSC/ASC-certificeret og kun tilbyde certificerede fisk og skaldyr på færgerne. Det mål er nået, da ForSea nu er certificeret og overholder alle sporingsstandarder. Og fra januar 2020 serverer ForSea som det første rederi i verden kun certificerede fisk og skaldyr fra bæredygtigt fiskeri. Certificeringen betyder i praksis, at man kan spore fisken hele vejen tilbage til havet, og processen inkluderer bl.a. kontrol af leverandører, særlige rutiner ombord og uddannelse af personalet. Alt sammen for fuldt ud at kunne efterleve de krav, certificeringen stiller og samtidig være gode ambassadører for bæredygtigt fiskeri.

Vi er meget stolte over, at vi nu har nået endnu et mål. Vi arbejder konstant på at indfri mål på vores
grønne rejse. Og at vi nu, som det første rederi i Danmark og Sverige er blevet certificeret, føles utroligt
godt. At vi derudover er det første rederi i verden, der udelukkende serverer MSC- og ASC-mærkede fisk føles stort. I vores sømandshjerter glæder vi os over alle de fremskridt, vi gør for at sætte så lille et
miljømæssigt aftryk som muligt for de kommende generationer
, siger Johan Röstin, CEO på ForSea.

Undersøgelser* viser, at danske og svenske forbrugere ser affald og overfiskeri som to af de væsentligste trusler mod verdenshavene. MSC og ASC-certificeringen garanterer et bæredygtigt fiskeri og tager på den måde ansvar for fremtiden.

Linnéa Engström, MSC Programdirektør i Skandinavien og Østersøregionen siger:

MSC ser positivt på, at ForSea vælger at gøre en forskel ved at certificere deres restauranter, og vi håber, at flere følger efter. Det er vigtigt, at virksomheder påtager sig deres ansvar og bidrager til et levende hav for de fremtidige genrationer.

Related links

Emner

  • Mad, drikke

Kategorier

  • msc
  • forsea
  • asc
  • fisk
  • skaldyr

Helsingør-Helsingborg overfarten er regionens flydende bro, der består af de fem færger: Aurora, Tycho Brahe, Hamlet, Mercandia IV og Mercandia VIII. Færgerne er udrustet med katalysatorer. Herudover er både Aurora og Tycho Brahe konverteret til batteridrift for en total investering på ca. 300 mio. SEK. INEA, et forvaltningsorgan for innovation og netværk i EU, har støttet med ca. 120 mio. SEK. I 2018 transporterede ForSea 7 mio. passagerer samt 1,3 mio. personbiler, 453.000 lastbiler og 16.600 busser. Det svarer til 20% af de køretøjer, der passerede Øresund I 2018. Overfarten fremmer integrationen og væksten i Øresundsregionen og drives af 630 medarbejdere, som dagligt arbejder for en sikker og effektiv forbindelse mellem Sverige og Danmark med en målsætning om at gøre rejsen så behagelig som muligt. Forbindelsen bidrager derudover med at skabe omkring 2000 arbejdspladser i regionen. Johan Röstin er CEO hos ForSea AB, som ejes af investeringsselskabet First State Investments.

Kontakt

  • rakfrossa_MSC_sfw_1200x800 (002)
    Licens:
    Brug i medier
    Download
  • _YKH2138Johan
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • _75A7582
    Licens:
    Alle rettigheder forbeholdt
  • Forsea bliver det første rederi i Danmark og Sverige som MSC- og ASC-certificeres – og verdens første rederi som udelukkende serverer MSC-og ASC-mærkede fisk og skaldyr.
    Forsea bliver det første rederi i Danmark og Sverige som MSC- og ASC-certificeres – og verdens første rederi som udelukkende serverer MSC-og ASC-mærkede fisk og skaldyr.
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • ForSea fejrer 1 års fødselsdag med stor CO2 besparelse

    Lørdag den 9. november fejrer Forsea det første år med batteridrift på Tycho Brahe og Aurora. Alene i 2019 har ForSea reduceret sit CO2-udslip med 16.000 ton. Og i anledning af dagen er landgangsbilletten gratis på de to batterifærger mellem kl. 10-15.

  • Bæredygtige hele vejen

    Overgangen til batteridrift reducerer ForSeas emissioner og har fået stor opmærksomhed. Samtidig gennemsyrer bæredygtighedsarbejdet hele virksomheden og fokuserer på alt lige fra energibesparelser og affaldshåndtering til certificerede råvarer og social ansvarlighed.

  • Miljøpris gav lyst til at investere i nye miljøprojekter

    I efteråret 2018 blev ForSea tildelt Helsingborg Stads Miljøpris. En anerkendelse, der gav ForSea lyst til at investere endnu mere i miljø og bæredygtighed. Det mest naturlige var at finde et projekt med stærk kobling til havet, og valget er faldet på en Seabin.