Nyhed -
Tre enkle fuldkornsvalg på påskebordet
Påsken nærmer sig og endelig kan vi samles om de traditionsrige påskeborde med familie og venner. Æg og rejer, sildemad, tarteletter og måske et stykke med fiskefilet. Påskebordet rummer mange lækkerier.
Fuldkornspartnerskabet giver dig tre enkle fuldkornsvalg, som både kan bruges til det lille og store påskebord.
De officielle Kostråd anbefaler, at vi spiser 90 gram fuldkorn om dagen og gerne mere. Det svarer til en lille portion havregrød, to skiver rugbrød og en lys fuldkornsbolle.
Fuldkorn betyder at hele kornet er med også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.
Tips
- Bag dit eget fuldkornsrugbrød eller køb rugbrød med det oragne fuldkornslogo
- Tilsæt fuldkornsmel i tærten eller dit bagværk i påsken. Prøv dig frem og erstat foreksempel 10-15% eller 20% af melet med fuldkornshvedemel
- Put knækbrød i kurven med kiks til osten
Prøv Fuldkornspartnerskabets lækre påskeopskrifter her:
Rugbrødshapsere med æg og asparges
Rugbrødsblinis med laks og citroncreme
Fuldkornspartnerskabet består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Styrelsen for fødevarer, landbrug og fiskeri, detailhandelen, DI Fødevarer og en række fødevareproducenter som alle arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.