Gå til indhold
Danskerne er ikke fulde nok!

Pressemeddelelse -

Danskerne er ikke fulde nok!

”Danskerne er ikke fulde nok – af fuldkorn”. 

Vi spiser mere og mere fuldkorn, men 70% af danskerne spiser stadig ikke de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen. Det vil Fuldkornspartnerskabet lave om på. 

”Det er positivt, at så mange har taget anbefalingen om at spise mere fuldkorn til sig, og nye tal fra YouGov viser, at 68% af danskerne i dag kender det orange fuldkornslogo. 54% af dem siger også ja til, at de handler efter det. Men vi skal have fat i alle de andre og specielt dem, der i dag ikke spiser ret meget fuldkorn” siger Bente Stærk chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, som er partner i Fuldkornspartnerskabet.

Hvordan får vi danskerne til at fylde sig med fuldkorn? 

Fuldkornspartnerskabet arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Fødevarevirksomhederne i partnerskabet øger hele tiden udvalget af fuldkornsprodukter både med og uden fuldkornslogo, så det bliver nemmere at få mere fuldkorn ind i den daglige kost. 

Nu søsættes forårskampagnen: ”Danskerne er ikke fulde nok - af fuldkorn”, som skal huske os på at spise de 75 gram fuldkorn om dagen. 

”Vi skal blive endnu bedre til at fortælle, hvad fuldkorn er, og hvorfor du skal spise fuldkorn. Fuldkornsbrød og fuldkornprodukter smager godt, og så indeholder de vigtige næringsstoffer. Med den nye kampagne sætter vi fokus på netop dette” siger Rikke Iben Neess - kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet. 

Også for dem, der ikke tåler gluten er der et fuldkornsvalg af træffe – her kan man fx spise glutenfri havregryn, hirse, fuldkornsrismel og fuldkornsris.

Så nemt er det at få fuldkorn ind i kosten

En nem måde at få mere fuldkorn ind i den daglige kost er ved at se efter det orange fuldkornslogo, når du handler. Her får du nemlig et produkt med et højt fuldkornsindhold. 

Og der er meget at vælge i mellem både mel, knækbrød, mysli, morgenmadsprodukter, brød, grødblandinger, ris, pasta og boller. 

I kampagneperioden den 21. maj til 7. juni vil der være gode tilbud af hente på fuldkornsprodukter i supermarkederne. 

Der er en pop up event på Rådhuspladsen i København den 26. maj kl. 8-9, hvor morgenfriske danskere kan få et fuldkornsprodukt med på farten og møde den 2 meter høje fuldkornshelt. 

Man kan også deltage i konkurrencen om at vinde 100 varer fulde af fuldkorn på: 

www.facebook.com/fuldkorn

Fakta om danskerne og fuldkorn 

Danskernes kendskab til hvad fuldkorn er (YouGov april 2015) 

40% ved, at havregryn er fuldkorn 

65% ved, at rug kan være fuldkorn 

42% ved, at hvede kan være fuldkorn 

Det kan få danskerne til at spise mere fuldkorn (YouGov april 2015) 

25% ville spise mere fuldkorn, hvis der var fuldkorn i de varer, de normalt køber

26% ville spise mere fuldkorn, hvis der var et større udvalg af madvarer med fuldkorn 

21% ville spise mere fuldkorn, hvis de fik mere at vide om, hvad fuldkorn betyder for deres sundhed 

19% ville spise mere fuldkorn, hvis de fik mere inspiration til, hvordan man spiser mere fuldkorn 

13% ville spise mere fuldkorn, hvis der var flere fastfood produkter med fuldkorn 

Så nemt er det: 

75 gram fuldkorn svarer til 1 lille portion havregryn og 1-2 skriver rugbrød.

Så meget fuldkorn spiser danskerne (Fødevareinstituttet DTU) 

Danskerne spiser i gennemsnit 63 gram fuldkorn om dagen. 

30% af befolkningen spiser de anbefalede 75 gram fuldkorn om dagen.

Fuldkornspartnerskabet består af Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Foreningen af Kliniske Diætister, Fødevarestyrelsen og en række fødevarevirksomheder.

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, en række sundheds NGO'er og fødevarevirksomheder, om at få danskerne til at spise mere fuldkorn.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark