Gå til indhold
Fuldkorns bruchetta
Fuldkorns bruchetta

Pressemeddelelse -

Danskerne kender kun den halve sandhed om fuldkorn

Selvom danskerne er verdensmestre til at spise fuldkorn, ved mange stadigvæk ikke, hvad fuldkorn betyder. Kun 47 procent ved, at fuldkorn betyder, at hele kornet er med - også skaldelene. Når det kommer til danskernes viden om hvilke kornsorter, der kan være fuldkorn, er der stadig mange, der ikke ved, at rug, byg, hvede og havre er fuldkorn. Det viser en Megafon undersøgelse foretaget for Fuldkornspartnerskabet.

De officielle kostråd anbefaler at spise mad med fuldkorn – 75 gram om dagen og gerne mere. Det svarer til 1-2 skiver rugbrød og en portion havregryn om dagen. Danskerne har taget kostrådet til sig, og er rigtig gode til at spise fuldkorn. Faktisk spiser vi i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen. Dog spiser de 25 procent af befolkningen, der spiser mindst fuldkorn, kun 34 gram fuldkorn om dagen (kilde: Kost, kræft og helbred - næste generationer 2019). Derfor er budskabet om fuldkorn fortsat vigtigt.

”Vores arbejde er ikke kun at øge danskernes fuldkornsindtag, men også at fortælle hvad fuldkorn er og om de korntyper og fuldkornsprodukter, der findes. På den måde bliver det nemmere for forbrugerne at navigere i fuldkornsprodukterne og kende til de forskellige næringsstoffer, vitaminer og mineraler, som kornsorterne indeholder” siger Rikke Iben Neess kampagneleder for Fuldkornspartnerskabet.

Danskernes viden om fuldkorn

Mange danskere ved ikke hvilke kornsorter, der kan være fuldkorn:

  • 56 procent ved at rug kan være fuldkorn
  • 41 procent ved at havre kan være fuldkorn
  • 40 procent ved at byg kan være fuldkorn
  • 35 procent ved at hvede kan være fuldkorn
  • 23 procent ved, at lyst brød kan være fuldkorn
  • 21 procent ved, at fuldkorn kan være fintformalet mel.

”Rugbrød og havregryn er helt klart danskernes primære kilder til fuldkorn, og tallene fra Megafon undersøgelsen viser, at vi skal hejse flaget for, at det lyse sandwichbrød, krydderbollerne og burgerbollerne også kan være fuldkorn”, siger Rikke Iben Neess kampagneleder fra Fuldkornspartnerskabet.

Derfor vælger danskerne fuldkorn

For 76 procent af danskerne er sundhed den primære årsag til, at de spiser fuldkornsprodukter mens kun 5 procent spiser fuldkorn på grund af ”bæredygtighed og klima” – trods kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Så endnu et vigtigt område at arbejde videre med i fuldkornsarbejdet.

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Partnerskabet står bag det orange fuldkornslogo.

Fakta om Megafon Forbrugerundersøgelsen

Baggrund og formål med undersøgelsen

Fuldkornspartnerskabet har med denne undersøgelse ønsket at afdække danskernes indkøbs- og madvaner, samt kendskab og holdning til fuldkorn og fuldkornslogoet. Undersøgelsen er en opfølgning på en lignende undersøgelse gennemført af MEGAFON A/S i 2019.

Gennemførelse

Undersøgelsen blev gennemført i perioden d. 22. september til d. 5. oktober 2021.

Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse med medlemmer af MEGAFON-panelet samt tilfældigt udvalgte borgere i Danmark.

Til undersøgelsen er der gennemført 1.009 interview. Af disse stammer 866 interview fra internettet og de resterende 143 fra telefoninterview. For en undersøgelse af denne art er 1000 interview et passende antal interview til at give tilstrækkelig statistisk sikkerhed for de opnåede resultater.

Målgruppe

Målgruppen for undersøgelsen er et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18 år og derover.

Related links

Emner

Kategorier


Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. 

Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.

Kontakt

Rikke Iben Neess

Rikke Iben Neess

Pressekontakt Kampagneleder Pressekontakt +45 30 38 15 36

Relateret materiale

Om Partnerskabet

Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Fuldkornspartnerskabet består i dag af 29 partnere, en bestyrelse med repræsentanter fra de forskellige typer af organisationer involverede i samarbejdet og et fælles sekretariat med to fuldkornsmedarbejdere og en studentermedhjælper.
Fuldkorn er et af de officielle kostråd og Fødevarestyrelsen anbefaler, at spise 75 gram fuldkorn om dagen. Børn mellem 4-10 år og småt spisende ældre anbefales at spise mellem 40-60 gram fuldkorn om dagen.
I dag spiser danskerne i gennemsnit 82 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. Før Fuldkornspartnerskabet blev etableret spiste danskerne i gennemsnit kun 36 gram fuldkorn om dagen pr. 10 MJ. I dag findes der ca. 1.000 produkter med det orange fuldkornslogo, som garanterer et højt fuldkornsindhold.

Fuldkornspartnerskabet
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark