Gå til indhold
Ny fremstillingsproces hos Goodyear sikrer industriledende responstider

Pressemeddelelse -

Ny fremstillingsproces hos Goodyear sikrer industriledende responstider

Produktionstiden for store fælgdiametre til personbiler bliver fire gange hurtigere med den nye proces

The Goodyear Tire & Rubber Company har nu officielt åbnet virksomhedens nye produktionsanlæg i Dudelange, Luxembourg, efter en investering på 77 millioner € i deres Industry 4.0 digitale produktionsproces.

De nye faciliteter er de første af deres slags for Goodyear, og de vil sikre muligheden for at lære, teste og udvikle teknologier, efterhånden som produktionskapaciteten løbende øges. Anlægget rummer en ny proces, som er rettet mod produktion af små partier fælge med stor diameter til UHP-dæk (ultra-high performance) og UUHP-dæk (ultra-ultra-high performance). Anlægget gør det muligt for Goodyear at producere fire gange hurtigere end ved en standard produktionscyklus. Det betyder, at virksomheden kan reagere meget hurtigt og effektivt på kundernes efterspørgsel.

Processen er udviklet af Goodyears ingeniører og kommer dækindustriens stigende kompleksitet i forkøbet. Det intensiverede fokus på originaludstyrsdæk til store fælge, såvel som en enorm variation i bilmodeller og valgmuligheder for forbrugerne, skaber et stigende behov for effektiv udvikling og fremstilling af førsteklasses UUHP-dæk i mindre partier ’on-demand’ til eftermarkeds- og originaludstyrskunderne.

”Vi var nødt til at designe en kombination af proces og produkt, der kunne håndtere de skiftende behov på markedet. Ved at gøre det etablerede vi en ny forretningsmodel til at betjene vores kunder og forbrugere inden for denne vigtige og stadigt mere komplekse del af markedet”, siger Chris Helsel, senior vice president, Global Operations and chief technology officer. Den nye proces giver os en konkurrencemæssig fordel, da den fokuserer på kvalitet og reaktionsevne i verdensklasse.”

Den nye teknologi kræver nye færdigheder, og indtil videre har Goodyear ansat 90 medarbejdere til at drive faciliteterne, og i løbet af de næste måneder rekrutterer vi yderligere 20 elektronikingeniører. Goodyear har også investeret i træningsprogrammer til at forbedre de nuværende medarbejderes færdigheder i forhold til de nye og innovative fremstillingsprocesser.

De nye faciliteter er taget i drift, og den officielle åbningsceremoni, der blev afholdt 5. maj, var et vigtigt skridt på en lang rejse mod fuld kapacitet. Den officielle åbningsceremoni fandt sted i overværelse af Luxembourgs Son Altesse Royale le Grand-Duc, Franz Fayot, minister for økonomi og Dan Biancalana, Deputy-Mayor of Dudelange.

Franz Fayot, Luxembourgs finansminister udtalte: ”Som den første betydningsfulde amerikanske virksomhed, der nedsatte sig i Luxembourg i 1951, markerede Goodyear en ny begyndelse på Luxembourgs industrihistorie og landets økonomiske mangfoldighed. Siden da har forholdet mellem Goodyear og Luxembourg altid været

præget af gensidig støtte og tillid. Virksomhedens nye produktionsfaciliteter i Dudelange bekræfter storhertugdømmets fordele som hjemsted for internationale firmaers investeringer i højteknologisk industri.”

Hvad er den nye proces?

Processen giver Goodyear mulighed for at fremstille dæk fire gange hurtigere end ved en standard produktionsproces via udformning og anvendelse af varme komponenter ved dæksamlingsmaskinen. Med andre ord er dette en slags 3D-print for dækindustrien.

Fremstillingshastigheden skyldes nye digitale procesfunktioner med højautomatiserede, gensidigt forbundne arbejdsstationer, der benytter avancerede produktionsteknologier.

Processen effektiviserer industrialiseringsprocessen af nye produkter, som senere vil indgå i masseproduktion takket være den fuldautomatiserede højpræcisions-fremstillingsproces.

Dette, i kombination med de nye virtuelle anlæg Goodyear installerer på deres innovationscenter i Colmar-Berg, Luxembourg, er et vigtigt skridt mod yderligere reduktion af produktudviklingstiden, som er Goodyears mål om at blive den foretrukne leverandør af originaludstyr og for at opnå den første godkendelse af alle udviklingsprodukter med kun én fysisk iteration.

Emner


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 72.000 personer og har 55 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.