Fremtidens racerbiler har plasmamotorer og køres af androider

En ny fremtidsrapport viser, at der er store forandringer på vej i motorsporten. Racerbilerne vil køre på en anden form for brændstof og vil kunne ændre form undervejs for at forbedre aerodynamikken og manøvreevnen. Førerne bliver androider, der er menneskelignende robotter. Selv tilskuerne vil få en anden oplevelse via augmented reality, forudser anerkendt fremtidsforsker.

Rapporten er udarbejdet af den berømte fremtidsforsker, Dr Ian Pearson. Han er overbevist om, at racerbiler om nogle år kan have ekstremt kraftfulde elmotorer og lineære plasmainduktionstrykmotorer i modsætning til de indvendige forbrændingsmotorer, vi kender i dag. Disse trykmotorer virker ved at bombardere en gas med elektroner, som så skaber plasmaet. Superledende spoler skaber derefter de store elektromagnetiske felter, der skaber kraften til at drive køretøjet frem.

”Newtons bevægelseslove fortæller os, at når trykmotoren sender en højhastighedspuls bagud, så får bilen et tilsvarende fremadrettet momentum. Det er ikke banal ingeniørvidenskab og man skal være forsigtig med dysernes kraft og retning. Men det er heller ikke det rene science fiction. Militæret har allerede lavet prototyper af plasma-railguns, som fungerer godt. Og 125 års udvikling skulle uden vanskeligheder kunne bringe teknikken ind på racerbilteknologiens område,” siger fremtidsforsker Dr Ian Pearson. Han følger og forudsiger udviklingen inden for et bredt område af teknologi, samfund, politik og miljø. Dr Ian Pearson er uddannet matematiker og fysiker. Derudover har han også en videnskabelig doktorgrad.

Racerbilerne ændrer form ved høj hastighed
Selve racerbilernes konstruktion vil også ændre sig. Ultrastærke karosserimaterialer som fx kulstof-nanorør og grafen kan give stor styrke og stivhed ved lav vægt. Det vil holde fremtidens racerbiler på banen og bidrage til at forbedre håndteringen. Nogle karrosserier vil endda kunne skifte form midt i løbet, forudser Dr Ian Pearson. Dermed kan bilerne tilpasse aerodynamikken efter behov. En måde at gøre dette på er fx ved at ingeniørerne bruger polymer. Dette stof kan trække sig sammen lige som muskler og legeringer, der husker deres oprindelige koldstøbte form og vender tilbage til den, når de varmes op. Fremtidsudviklingen inden for hvert område kunne muliggøre, at komponenter trækker sig sammen og udvider sig, så ingeniørerne kan bruge disse materialer til at designe store formændringer i karosseridelene.

"Dermed kan spoilerne justere deres profil, eller bilens skørter kunne gøres bredere i svingene. En anden mulighed ville være at justere den nedadgående kraft på dækkene på lige strækninger," siger Dr Ian Pearson.

Ifølge rapporten vil man i fremtiden også kunne indbygge elektronisk styrede materialer i racerdække. Dermed kan de ændre vejgrebet og afbalancere dækegenskaberne efter behov. Med polymer kan en kort, tyk komponent let gøres lang og tynd. Hvis man indlægger millioner af mikroskopiske pigge ved 3D-printning under fremstillingen, vil der kunne komme nye lag frem til overfladen, efterhånden som dækket slides. Disse vil så kunne forlænges eller forkortes efter behov; rejses op for at forbedre vejgrebet og lægges ned for at reducere modstanden.

"Tænk på piggene som miniature Eiffeltårne. Hvis man klemte det nederste af benene sammen, så ville man naturligvis forvente, at højden blev øget. På en skala fra mikrometer til millimeter kan mikrostrukturer som disse give et enormt potentiale for variabelt vejgreb. Og de kan reguleres med stor nøjagtighed under høj hastighed," siger Dr Ian Pearson.

Robotterne tager over
Rapporten forudser endvidere, at det kan blive nødvendigt at lade androide kørere tage rattet. Hvis bilerne kan accelerere og bremse fem gange hurtigere end nutidens førsteklasses formel 1-racerbiler, giver det helt nye udfordringer, mener fremtidsforskeren.

"De primære begrænsninger vil være menneskets reaktionstider og fysiske begrænsninger. Derfor vil vi også komme til at opleve androide kørere. Med fuld emotionel kapacitet vil androider have en stærk vindervilje kombineret med uforlignelige reaktionstider og styrke. Dermed kan de udføre manøvrer hurtigere og skabe endnu mere fængslende tilskueroplevelser,” siger Dr Ian Pearson.

Bedre tilskueroplevelser
Ifølge rapporten vil augmented reality blive en stor del af hverdagen i fremtiden. Videobriller som fx Google Glasses, der lægger et computergenereret billede over synsfeltet, eksisterer allerede. For motorsportstilskuere betyder dette i fremtiden, at en person måske ser én sponsors navn på en bil, mens personen ved siden af ser en andens. Det vil afhænge af deres personlige præferencer.

Augmented reality vil ikke blot få racerbilerne til at fremtræde forskelligt for den enkelte tilskuer. Teknologien vil også kunne give tilskuerne mulighed for selv at deltage i løbene. Og hvis teknologien nærmer sig online computerspil, vil folk virtuelt kunne køre ved siden af rigtige racerkørere og andre tilskuere. Det vil gøre oplevelsen endnu mere spændende og virkelighedsnær, forudser Dr Ian Pearson i rapporten.

"Nogle biler kunne køres delvist af gamerteams og en autopilot med kunstig intelligens, som var idiotsikret til at beskytte de andre kørere. Lige som gamere kører mod computerstyrede biler, når de spiller racerspil på deres spilkonsol i dag, vil  hightech-versioner af disse køreprogrammer kunne styre rigtige biler på racerbanen. Den kunstige intelligens vil  sikre, at der ikke opstår fare for ulykker, men at gamerne dog havde ansvaret for nogle af beslutningerne," fortsætter Dr Ian Pearson.

Sensorer på tilskuernes hud
I løbet af de næste halvtreds år forudser fremtidsforskeren også, at der vil blive udviklet en form for ’aktiv hud’. Det vil hovedsagelig være et elektronisk print direkte på hudoverfladen til medicinsk overvågning og andre formål. Men det vil også kunne forbindes igennem huden til folks nerver. På denne måde vil sensoriske signaler kunne optages og afspilles. Og derved vil tilskuerne kunne mærke de fysiske sanseindtryk, kørerne oplever.

Lige siden firmaets stifter, John Boyd Dunlop, opfandt det første pneumatiske dæk, har Dunlop været involveret i udviklingen inden for bil- og racingteknologi. Derfor peger rapporten også frem for dækfirmaet:

"Vi rekvirerede denne spændende rapport både for at fremhæve den lange tradition, Dunlop har for at være involveret i biler og motorsport. Men vi gjorde det også for at henlede opmærksomheden på vores utallige tekniske innovationer. Skivebremser, RunOnFlat-dæk og trykadvarselssystemer er alle Dunlop-opfindelser, der har været banebrydende. Og de har alle bidraget til John Boyd Dunlops eftermæle,” siger James Bailey, der er Marketing Communications Director hos Dunlop Motorsport Europe.

Rapporten er vedlagt denne pressemeddelelse. For at aftale et interview med Dr Ian Pearson, kontakt da venligst Sophia Ratcliffe på SRatcliffe@webershandwick.com 

I forbindelse med rapporten har Dunlop lavet et samarbejdsprojekt kaldet ”Dunlop’s Future Race Car Challenge”. Her kan motorsportsfans og fageksperter diskutere og designe en fremtidsracerbil. Læs venligst mere nedenfor.

Dunlop’s Future Race Car Challenge
Dunlop’s Future Race Car Challenge er et tankevækkende, kollektivt designprojekt, der udforsker fremtidens racerbiler. Det er en unik og spændende lejlighed for fans og entusiaster til at dele deres tanker og designidéer om fremtidens aerodynamik, transmissionssystemer, bremser og dæk.

På Facebook vil der blive opslået interviews med fageksperter for at inspirere fans og designentusiaster til at deltage, indsende deres ideer og dele deres tanker om fremtidens motorsport. Når alle bidrag er sammenlignet, bliver de bedste idéer samlet i ét endeligt design, som levendegøres af en berømt designer. Man kan se de inspirerende videoer og deltage i Dunlops Future Race Car Challenge ved at gå ind på denne side: http://www.dunlopfutureracecarchallenge.com/

Som deltager skal man blot skitsere sit design eller beskrive sin idé.

Dunlops innovationer gennem 125 år
Da John Boyd Dunlop i 1888 så sin søn køre den trehjulede cykel med hårde gummihjul, bemærkede han, at den lille dreng ikke kørte særligt hurtigt og heller ikke virkede veltilpas. Derfor viklede han tynde gummiark om cyklens hjul, limede arkene sammen og pumpede dem op med en fodboldpumpe. På den måde udviklede han historiens første luftaffjedringssystem og lagde grunden til det første pneumatiske dæk. Dunlop tog patent på sin idé og begyndte at udvikle opfindelsen til en kommerciel satsning. Han grundlagde det, der hurtigt blev kendt som Dunlop Pneumatic Tyre Co. Ltd. Lige fra starten var det indlysende, hvad Dunlop havde sat sig for; at give bilister og motorcyklister en bedre køreoplevelse.

Dunlop’s generelle Facebook-side findes her: https://www.facebook.com/#!/dunlop.uk?fref=ts

Om fremtidsrapporten
Ian Pearson er fuldtids fremtidsforsker og følger og forudsiger udviklingen inden for et bredt område af teknologi, samfund, politik og miljø. Han er uddannet matematiker og fysiker med en videnskabelig doktorgrad. Han har arbejdet inden for mange ingeniørvidenskabelige brancher, lige fra luftfart til kybernetik, og fra bæredygtig transport til elektronisk kosmetik. Blandt hans opfindelser er 'text messaging' og den aktive kontaktlinse. Han var fuldtids fremtidsforsker hos BT fra 1991 til 2007, og arbejder nu for Futurizon, et lille fremtidsinstitut. Han skriver, underviser og yder konsulentbistand på globalt plan inden for alle aspekter af den teknologidrevne fremtid.

Dr Ian Pearson har skrevet adskillige bøger på flere sprog, bl.a. 'You Tomorrow' og optrådt på radio og TV mere end 500 gange. Han er 'Chartered Fellow' (medlem) af British Computer Society, medlem af World Academy of Art and Science, World Innovation Foundation og Royal Society of Arts og World Innovation Foundation. Han har en doktorgrad og en US Army Award for 'Excellence'.

http://www.futurizon.com/ian-pearson/