Gå til indhold
Goodyear afslører Oxygene, et konceptdæk designet til at bidrage til renere og mere behagelig bytrafik

Pressemeddelelse -

Goodyear afslører Oxygene, et konceptdæk designet til at bidrage til renere og mere behagelig bytrafik

Goodyears konceptdæk Oxygene viser vej mod en løsning i trafikken, der forbedrer luftkvaliteten

Goodyears nyeste konceptdæk, der blev præsenteret på den internationale bilmesse i Genève 2018, bringer bogstaveligt talt fremtidens mobilitet til live som en visionær løsning på renere, mere behagelig, sikrere og mere bæredygtig løsning på bytrafikken.

Konceptdækket med navnet Oxygene, har en unik opbygning med mosvækst i dæksiden. Den åbne struktur og dækkets intelligente slidbanedesign optager og cirkulerer fugt og vand fra vejbelægningen, så der kan foregå en fotosyntese, der frigiver ilt til luften.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er mere end 80 % af de personer, der bor i luftforurenede byområder, udsat for et luftforureningsniveau, der overskrider WHO’s grænser.[1]

”Når mere end to tredjedele af verdens befolkning forventes at bo i byer i år 2050, vil kravene til transportnetværk i bymiljøerne stige betragteligt,” siger Chris Delaney, præsident for Goodyear i Europa, Mellemøsten og Afrika. ”Grønnere og mere intelligent infrastruktur og transport vil være en afgørende del af indsatsen over for de største udfordringer inden for bytrafik og byudvikling.”

Goodyears Oxygene-koncept er inspireret af principperne om cirkulær økonomi med vægten lagt på at begrænse materialespild, emissioner og energitab. Og det er designet til at glide problemfrit ind i bybilledet som en række fremsynede løsninger:

  • Rensning af den luft vi indånder: Oxygene optager fugt fra vejen gennem den unikke slidbane og ’indånder’ CO2 fra luften, der giver næring til mos i dækkets sidevæg, som derefter frigør ilt via fotosyntese. I en by på størrelse med Paris med omkring 2,5 millioner køretøjer vil det betyde, at der dannes næsten 3.000 tons ilt og optages mere end 4.000 tons kuldioxid om året.
  • Genindvinding af brugte dæk: Oxygene består af en ikke-pneumatisk konstruktion, som er 3D-printet af gummistøv fra genindvundne dæk. Dækkets lave vægt og stødabsorberende konstruktion giver en langtidsholdbar, punkterfri løsning, der skal forlænge dækkets levetid, begrænse behovet for service og give en mere problemfri trafik. Dækkets åbne konstruktion bidrager yderligere til sikkerheden og forbedrer vejgrebet ved at absorbere vand fra slidbanen.
  • Dækket genererer strøm til sig selv: Oxygene bruger den energi, der dannes ved fotosyntesen til at forsyne den indbyggede elektronik med strøm, bl.a. sensorerne, en procesenhed med kunstig intelligens, og en brugertilpasset lysstribe i dæksiden, som kan skifte farve og advare både vejtrafikanter og fodgængere om forestående manøvrer som for eksempel baneskift og opbremsning.
  • Kommunikation med lysets hastighed: Oxygene benytter et synligt lyskommunikationssystem, eller LiFi, til internetkommunikation med lysets hastighed. Med LiFi kan dækket opkobles til Internet of Things, således at udveksling af data (V2V) køretøj-til-køretøj og (V2I) køretøj-til-infrastruktur bliver mulig. Disse er en afgørende del af intelligente trafikstyringssystemer.

”Lige som med de konceptdesign, Goodyear tidligere har præsenteret i Genève, er hensigten med Oxygene at udfordre vores tankegang og skubbe debatten i retning af intelligent, sikker og bæredygtig trafik,” siger Delaney. ”Ved på denne måde at bidrage til renere luft kan dækket hjælpe os med at forbedre byboernes livskvalitet og sundhed.”

Video - Goodyear Oxygene

[1] http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2016/air-pollution-rising/en/

For yderligere information kontakt venligst:
Jenny Wahlsten, Nordic Marketing Specialist, Goodyear Dunlop Tires Nordic
jenny_wahlsten@goodyear.com
+46 70 203 30 23

Emner


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 65.000 personer og producerer sine produkter på mere end 48 fabrikker fordelt på 22 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.