Gå til indhold
Goodyear præsenterer konceptdæk med avanceret sensorteknologi til den første generation af selvkørende biler

Pressemeddelelse -

Goodyear præsenterer konceptdæk med avanceret sensorteknologi til den første generation af selvkørende biler

Genève, Schweiz, den 1. marts 2016 – I dag præsenterede Goodyear deres vision for dæk til den første generation af selvkørende køretøjer på Geneva International Motor Show 2016. Konceptdækket Goodyear IntelliGrip indeholder avanceret sensorteknologi og er designet til at støtte selvkørende køretøjers kontrolsystemer. Da selvkørende køretøjer er afhængige af data fra andre køretøjer, bilister, fodgængere og intelligente byer, kan Goodyears IntelliGrip-koncept komme til at spille en afgørende rolle i udvekslingen af information.

Ifølge en undersøgelse fra World Economic Forum forventer byer, at selvkørende køretøjer bliver en realitet inden for de næste 10 år[1]. Desuden konkluderer J.D. Power 2015 U.S.'s Tech Choice Study[2], at forbrugerne anser teknologi til kollisionsbeskyttelse for det vigtigste i kølvandet på den ændrede automobilbranche.

”Efterhånden som bilistens interaktion med og styring af selvkørende biler reduceres, vil dækkene spille en endnu vigtigere rolle som den primære kontakt med vejen,” siger Joseph Zekoski, Goodyears senior vice president og chief technical officer. ”Goodyears dæk spiller en dobbelt rolle i fremtiden som både kreative platforme, der skal flytte grænserne for konventionel tænkning, og som testbænk for den næste generation af teknologier.”

På grund af den avancerede sensorteknologi og en specialdesignet slidbane kan Goodyears konceptdæk, IntelliGrip, registrere en lang række vejforhold, bl.a. vejbelægningens beskaffenhed og vejrsituationen. IntelliGrip benytter desuden avanceret, aktiv slitageteknologi, baseret på Goodyears aktive slitage- og dæktryksensorer, der overvåger dækket og køretøjets tilstand. Goodyear har udviklet særlige algoritmer til at tage højde for variabler som dæktryk og dæktemperatur for at give en bedre vurdering af dækkets tilstand og dermed optimere køretøjets selvstændige kontrolsystem.

Ud over at registrere vejens og dækkets tilstand, kommunikerer dækket også med køretøjets centrale computersystem, som bidrager til forbedrede køreegenskaber og sikkerhed. Når dækket registrerer en våd eller glat vejbelægning, tilpasser det selvkørende køretøj hastigheden. Desuden skal systemet afkorte bremselængden, give bedre vejrespons i svingene, forbedre stabiliteten og endda støtte systemer, der forebygger kollisioner.

Goodyear samarbejder med en række bilproducenter om yderligere tilpasning af denne teknologi til deres behov, forbedring af forbindelsen med funktioner som elektronisk stabilitetskontrol (ESC), bremsekontrolsystemer (BCS) og affjedringskontrolsystemer (SCS).

IntelliGrips mikrochips er udviklet sammen med Huf, en førende producent af mekaniske og elektriske låsesystemer, dæktryksovervågnings- og telematiksystemer til automobilindustrien på verdensplan.

Du kan få mere at vide om Goodyear på International Motor Show i Genève. Besøg os på stand 2056 i hal 2. Følg os på Twitter @Goodyearpress, og vær med vores ThinkGoodMobility-gruppe på LinkedIn. Alt pressemateriale kan downloades fra news.goodyear.eu.


[1] Kilde: World Economic Forum; BCG-analyse, interviews af kommunalpolitikere i 2015

[2] Undersøgelsen 2015 U.S. Tech Choice Study blev gennemført fra januar til marts 2015. Den er baseret på en online-undersøgelse af mere end 5.300 forbrugere, som har købt/leaset et nyt køretøj inden for de seneste fem år. - Se mere på: http://www.jdpower.com/press-releases/2015-us-tech-choice-study#sthash.rZ6ysrNh.dpuf

Related links

Emner

Kategorier


Om Goodyear

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 66.000 personer og har 49 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, sehttp://www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.