Gå til indhold
Goodyear præsenterer vinterdæk for 2017

Pressemeddelelse -

Goodyear præsenterer vinterdæk for 2017

Goodyear lancerede det første UltraGrip-dæk i 1971, en serie vinterdæk, ingeniørerne lige siden har forbedret. Den fortløbende innovation gennem de seneste 45 år har gjort Goodyear til en af markedets førende inden for vinterdæk. UltraGrip-familien har været en succes med over 60 millioner solgte dæk siden den blev lanceret(1). I den kommende vinter får de europæiske vinterdæk UltraGrip Performance og UltraGrip Performance SUV en opdatering i form af SoundComfort Technology.

SoundComfort Technology til vinterdæk

Til vinter lancerer Goodyear de første vinterdæk udstyret med SoundComfort-teknologi. Et indvendigt skumlag i dækket dæmper den lyd, der opstår i kabinen ved dækkenes kontakt med vejbanen med hele 4dBA(2). Goodyear bruger en polyuretanskum med åbne celler, der reducerer støjen i bilen uden at gå på kompromis med køreegenskaberne. Den teknologi, der i øjeblikket findes i de fleste af Goodyears sommerdæk, vil kunne fås til UltraGrip Performance i fem dimensioner og til UltraGrip Performance SUV i fire dimensioner.

UltraGrip Performance SUV– optimal kontaktflade til SUV'er 

På grund af deres størrelse øger SUV’erne og firehjulstrækkerne bilisternes tryghedsfølelse. Ikke desto mindre er disse køretøjer tungere, og deres tyngdepunkt ligger højere end personbilernes, hvorfor de kræfter, der påvirker dækket, er større og gør bremsning og håndtering mere udfordrende. Et paradoks, som Goodyear har løst.

Lamellerne med låseeffekt og slidbanedesignet giver UltraGrip Performance SUV en bedre balance mellem manøvreevne på tør vej og performance i sne. ActiveGrip-teknologien giver dækket bedre vejgreb og bremseevne, og den SUV-optimerede placering af lameller og blokke medfører, at blokkene er vinklede i stedet for at sidde helt lige, hvilket forbedrer vejgrebet på sne.

Goodyears UltraGrip Performance SUV udmanøvrerede konkurrenterne i TÜV-testen(3) inden for bremseegenskaber i vådt og tørt føre, på is og på sne.

UltraGrip Performance SUV fås i 28 dimensioner mellem 16 og 21 tommer, hvoraf 4 dimensioner indeholder SoundComfort-teknologi.

UltraGrip Performance – fremragende vejgreb og gode manøvreegenskaber giver forbrugerne ro i sindet i den kolde årstid

High performance-vinterdæk, Ultra-Grip Performance, leverer fremragende vejgreb og manøvreevne til navigation under en lang række vinterforhold – lige fra sne til sjap og is. Dækket er forbedret med lameller, der fastlåser hinanden(4), et videreudviklet dækmønster og et stort antal blokaktivatorer, der giver et fremragende vejgreb og god håndtering under alle vinterforhold.

Hydrodynamiske riller giver bedre modstand mod akvaplaning og bortledning af sjap på våde og sjappede veje, og en mere kvadratisk kontaktflade med ensartet trykfordeling forbedrer dækkets performance på tørre og isede veje i hele dækkets levetid(5). En slidindikator viser bilisten det korrekte tidspunkt for dækskift. Vigtigst af alt har dækket en 3% kortere bremselængde på sne sammenlignet med konkurrenterne(6).

UltraGrip Performance fås i 62 dimensioner mellem 15 og 20 tommer, hvoraf 5 dimensioner indeholder SoundComfort-teknologi.

UltraGrip 9 – betydelige forbedringer i forhold til forgængeren

Den niende generation af vinterdæk i UltraGrip-familien, UltraGrip9 uden pigge, er specialdesignet til at præstere godt under forskellige vinterforhold, hvilket gør det til et glimrende valg for europæiske forbrugere, der ønsker et vinterdæk af høj kvalitet.

Dækket er udviklet med henblik på at levere god manøvredygtighed uanset overfladen. Dækket klarer sig godt på isdækkede veje takket være de tætsiddende lameller og en mere kvadratisk kontaktflade. Et forbedret gummimateriale med harpiks og vegetabilsk olie øger dækkets evne til at holde sig på vejbanen, især under kørsel på sne og is. Dækkets hydrodynamiske riller er med til at reducere risikoen for akvaplaning, hvilket gør kørslen mere stabil på veje, der er våde som følge af regn eller snesjap. UltraGrip er 9 forsynet med et snefnugsymbol, der kan bruges til at overvåge slidbanedybden, og dækket skal udskiftes, når snefnugsymbolet ikke længere er synligt.

UltraGrip 9 fås i 36 dimensioner mellem 14 og 16 tommer.

Vector 4Seasons – baseret på 30 års innovation af helårsdæk

Vector 4Seasons er udviklet til at overholde, men også matche, de vigtigste krav til vinterkørsel - særligt i områder med en mildere vinter. Selvom disse områder ikke så ofte har temperaturer under frysepunktet, er der stadig forhold som let sne og is. Sammenlignet med forgængeren forbedrer den optimerede placering af mindre og sammenhængende mønsterblokke dækkets generelle performance på snedækkede veje, og den bredere kavitet forbedrer den generelle performance på is. 

Ikke alle vintre er præget af sne, og Goodyear har på Vector 4Seasons, til forskel fra forgængeren, anvendt deres avancerede SmartTred-blødgører, den nyeste polymerteknologi og en større mængde silika til at forbedre den generelle performance på våde, sjappede og isdækkede veje. Indførelsen af hydrodynamiske riller giver desuden bedre akvaplaningsmodstand på våde og sjappede veje.

Vector 4Seasons har også bedre stabilitet og håndtering på tør vej end forgængeren. Dette skyldes den øgede slidbanestivhed, der stammer fra dækkets 3D-lameller. Endelig giver et solidt dækmønster med graduerende stivhed en fremragende performance i hele dækkets levetid.

Goodyears Vector 4Seasons fås i et sortiment med 92 forskellige dimensioner mellem 13 og 20 tommer.

(1) Interne oplysninger til Goodyear.
(2) Baseret på interne vejmålinger. Testet i oktober 2010; dækdimension 245/40R18; testbil; Audi A8; sted: testbanen for støj på GIC*L.
(3) Sammenlignet med fire af de vigtigste konkurrenter. Målt af TÜV SÜD Automotive på anmodning fra Goodyear i december 2014 og januar 2015; dækdimensioner: 225/50R17 98V; Testbil: BMW 320d; Sted: Saariselkä Ivalo (FI), Mireval (F), Montpellier (F), TÜV SÜD Allarch (D), TÜV SÜD Garching (D); rapport nr.: 713051336
(4) i forhold til sin forgænger
(5) i forhold til sin forgænger
(6) Sammenlignet med fire af de vigtigste konkurrenter. Målt af TÜV SÜD Automotive på anmodning fra Goodyear i december 2014 og januar 2015; dækdimensioner: 225/50R17 98V; Testbil: BMW 320d; Sted: Saariselkä Ivalo (FI), Mireval (F), Montpellier (F), TÜV SÜD Allarch (D), TÜV SÜD 
Garching (D); rapport nr.: 713051336

Related links

Emner

Kategorier


Goodyear Dunlop Nordic er en forretningsenhed, der består af otte lande i Baltikum og Norden, med hovedkontor i Stockholm. Goodyear Dunlop Nordic har ca. 140 medarbejdere, og en del af produkttestaktiviteterne er placeret i det nordlige Finland og Sverige. Goodyear- er en af verdens største dækproducenter. Virksomheden beskæftiger ca. 65.000 personer og producerer sine produkter på mere end 47 fabrikker fordelt på 21 lande over hele verden. Dunlop- er en af verdens førende producenter af High Performance- og Ultra High Performance-dæk med en imponerende sejrsrække inden for motorsportern. Dunlops store erfaring inden for racerløb har medført innovative teknologier for dæk udviklet til hverdagsbrug. Samt Fulda, Sava, Kelly och Debica.

Yderligere oplysninger om Goodyear finder du på Goodyear www.goodyear.dkYderligere oplysninger om Dunlop finder du på www.dunlop-tires.dk ellerwww.dunlopmotorcycle.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.