Gå til indhold
Goodyear skal præsentere Eagle GO-konceptdæk på Citroën oli

Pressemeddelelse -

Goodyear skal præsentere Eagle GO-konceptdæk på Citroën oli

Eagle GO-konceptdækkets slidbane er fremstillet næsten udelukkende af bæredygtige materialer

Udviklet i samarbejde med konceptbilprojektet Citroën oli

Ved at benytte en række bæredygtige materialer i dækkets slidbane har Goodyear Tire & Rubber Company udviklet Eagle Go-konceptdækket, som skal monteres på Citroëns nye konceptbil oli.

I mere end 120 år har Goodyear arbejdet for bæredygtige innovationer og opfindelser, som ikke kræver meget vedligeholdelse, og partnerskabet med Citroën er en fortsættelse af en langvarig relation mellem de to virksomheder. Eagle GO er det tredje konceptdæk, Goodyear har udviklet sammen med Citroën, og det er skabt for at optimere effektivitet, slidstyrke og komfort.

Slidbane af bæredygtige materialer
Konceptdækket består af en materialeblanding i slidbanen, den del af dækket, der slides, som er fremstillet næsten udelukkende af bæredygtige eller genbrugte materialer. Blandt materialerne er solsikkeolie, harpiks fra grantræer, naturgummi og silika udvundet af risskalsaske. Nedenfor findes en beskrivelse af materialerne

Solsikkeolie og harpiks fra grantræer er miljøvenlige løsninger, der kan erstatte råoliebaserede olier. Disse materialer bruges i øjeblikket til fremstilling af ”vegetabilsk blæk” til printere. Goodyears mål er en fuldstændig udskiftning af virksomhedens produkter af råoliebaserede olier i 2040.

Naturgummi fra Hevea brasiliensis-træet bruges til at erstatte syntetisk råoliebaseret gummi ved at anvende ansvarlige jordbrugs- og dyrkningsmetoder1.

Silika udvundet af risskalsaske fra behandlingen af ris kan reducere mængden af affald, der ryger på lossepladsen og som tidligere blev brugt i armeret beton.

Fornybar slidbane
Eagle GO-konceptdækket kan fornys to gange og dermed forlænge dækkets levetid. Goodyear har sat som mål for Eagle GO-konceptdækket, at det skal kunne køre 500.000 km via genbrug af den bæredygtige karkasse og en fornybar slidbane.

Intelligent teknologi
Eagle GO-konceptdækket benytter Goodyear SightLine-teknologi, som indeholder en sensor, der overvåger en række dæktilstandsparametre. Teknologien er allerede indført som en hjælp til Goodyears flådekunder og kan reducere spild og forbedre ydeevnen betydeligt ved at opretholde et ideelt dæktryk og andre dækforhold. Overvågning af dækkets tilstand er en vigtig faktor, når man skal afgøre, om og hvornår et dæk skal udskiftet. Det øger derfor både dækkets recirkulerbarhed og ydeevne. Indførelsen af denne teknologi i Eagle GO-konceptdækket er i tråd med Goodyears mål om at genopfinde dæk og service i form af data-og-sensorbaseret intelligens i alle nye produkter fra 2027.

”Der er gjort store fremskridt inden for dækkonstruktion ved at indføre bæredygtige materialer og intelligent teknologi,” forklarer Laurent Colantonio, Regional Technology Director Consumer EMEA. ”Vores samarbejde med Citroën giver os gode muligheder for at udvikle og teste nye teknologier og teknikker.

Konceptdæk er for Goodyear en fantastisk metode til forskning i og udvikling af banebrydende teknologier, som kan ende i vores produkter. Erfaringerne fra dette projekt peger i retning af vores fremtid som katalysator for konstant udvikling af produkter og tjenester til fremtidens mobilitet.

Noter til redaktører

[1] I tråd medGoodyears politik for indkøb af naturgummi

Emner

Kategorier


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 72.000 personer og har 55 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.eu.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.