Gå til indhold
Goodyear Sustainable Reality-undersøgelse 2023: Brændstofeffektive dæk spiller en afgørende rolle i administrationen af bæredygtige flåder

Pressemeddelelse -

Goodyear Sustainable Reality-undersøgelse 2023: Brændstofeffektive dæk spiller en afgørende rolle i administrationen af bæredygtige flåder

Goodyears tredje årlige Sustainable Reality-undersøgelse viste, at flåder i hele Europa erkender vigtigheden og fordelene ved effektive dæk, og at dæk er den mest populære udskiftelige komponent, når det drejer sig om at forbedre flådens effektivitet. Mere end 1.600 flåder i Europa har deltaget i undersøgelsen, heriblandt flåder i de nordiske lande.

I undersøgelsen blev flåderne bedt om at nævne, hvad de allerede har gjort for at nå deres bæredygtighedsmål. 56 % af flåderne angav, at de allerede bruger brændstofeffektive dæk. Den eneste løsning, som er mere populær hos flåderne, er at udskifte køretøjerne (62 %), efterhånden som branchen udvikler sig i retning af elektriske køretøjer og mere effektive motorer.

I Europa kører 56 % af de deltagende flåder med brændstofeffektive dæk, og 42 % angiver, at de bruger regummierede dæk. Flåder, der benytter Goodyears regummieringsløsninger, kan nedbringe de samlede omkostninger til dæk med 10 %1 og forlænge dækkenes levetid med op til hele 150 %1. Ved fremstilling af regummierede dæk anvendes 56% mindre rå olie2.

Brugen af brændstofeffektive dæk er udbredt blandt megaflåderne

Undersøgelsen viste, at 70 % af megaflåderne anvender brændstofeffektive dæk som en hjælp til at nå deres bæredygtighedsmål. En megaflåde betegner en flåde med mere en 500 køretøjer i drift. Det er også denne gruppe, der har angivet den mest udbredte brug af regummierede dæk.

Som en yderligere støtte til flåderne og transportvirksomhederne lancerede Goodyear i 2021 en avanceret og alsidig produktlinje ved navn FUELMAX ENDURANCE, som er designet til at forbedre brændstofeffektiviteten. Disse dæk, der er beregnet til både for- og bagaksel, er en skræddersyet løsning til transport- og logistikvirksomheder, som både opererer på motorveje og mindre veje – ofte omtalt som regionaltransport.

Dækserien er designet til at hjælpe de europæiske flåder og lastbilproducenter med at mindske deres klimaaftryk. Det opnås ved at forene den høje brændstofeffektivitet, der er forbundet med langdistancekørsel, med den robusthed, trækkraft og holdbarhed, der er nødvendig ved kørsel på mindre veje. Denne produktlinje er Goodyears mest fleksible og brændstofeffektive sortiment af lastbildæk til dato.

Et andet eksempel er Goodyear FUELMAX PERFORMANCE – Goodyears mest brændstofbesparende fordæk. Det er udviklet til fjerntransport og landevejskørsel, og det nedbringer både brændstofudgifterne og CO2-udslippet. Dækket er specialdesignet til motorveje, rullemodstanden er minimal, og det hjælper dig med at overholde målene for begrænsning af CO2-udslip.

Maciej Szymański, Marketing Director Commercial Europe hos Goodyear: “Dette års udgave af Goodyears Sustainable Reality-undersøgelsen viste, at interessen for at bruge dækteknologi til at øge effektiviteten hænger sammen med flådens størrelse. Det skyldes sandsynligvis de omkostninger, der er forbundet med at købe de bedste dæk på markedet. Der er dog mange penge at spare i dækkets levetid, især når de indgår i en pakke bestående af dæk, løsninger og tjenester som Goodyear Total Mobility, der tilsammen maksimerer produktets livscyklus og effektivitet.

“Undersøgelsens resultater er afgjort positive, og mange flåder bekræfter den forskel, et enestående dæk kan gøre,” tilføjer Szymański. “Dæk af høj kvalitet øger øjeblikkeligt virksomhedens effektivitet, og korrekt vedligeholdte dæk kan holde tusindvis af kilometer længere. Goodyear leverer produkter og løsninger, der hjælper flåderne med både at øge effektiviteten og forlænge dækkenes levetid. Det gælder både automatiske overvågningssystemer og avancerede algoritmer, der giver admnistratorene mulighed for at håndtere problemerne, før de fører til unødvendig nedetid.”

[1] Baseret på en intern analyse, der sammenligner brugen af et nyt Goodyear-dæk med et nyt Goodyear-dæk, der er regummieret og mønsteropskåret samt regummieret endnu en gang.

[2] Baseret på interne data.


    Related links

    Emner

    Kategorier


    Om Goodyear
    Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

    Kontakt

    Jenny Wahlsten

    Jenny Wahlsten

    Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

    Førende i dækinnovation

    Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.