Gå til indhold
Goodyear udvider sortimentet til varevogne for at holde flåderne kørende

Pressemeddelelse -

Goodyear udvider sortimentet til varevogne for at holde flåderne kørende

Goodyear er i gang med at styrke udbuddet af dæk til varevogne (LCV) med en større Cargo-serie i premiumsegmentet. Der er tale om pålidelige dæk i topkvalitet, som vil hjælpe flåderne med at reducere nedetid og holde dem kørende.

I løbet af 2023 vil i alt24 nye dimensioner blive tilgængelige i rækken af Goodyear EfficientGrip Cargo 2, Goodyear Vector 4Seasons Cargo og Goodyear UltraGrip Cargo. Via dette tiltag fortsætter Goodyear med at imødekomme kundernes høje krav på tværs af sommer-, helårs- og vintermarkederne. Der er tale om op til 89 % dækning på tværs af årstiderne. Dette tiltag gør Goodyears LCV-dækportefølje til en af de mest komplette på markedet.

Markedet for premiumdæk til varevogne forventes desuden at vokse med 4,2 % frem til 2028, hvilket giver mulighed for løbende at forbedre effektiviteten med førsteklasses produkter og løsninger1.

Originaludstyr

Goodyear er det foretrukne dækvalg hos nogle af de førende producenter af varevogne. For nylig valgte Volkswagen Goodyear som dækleverandør til ID.Buzz2 og ID.Buzz Cargo3. Desuden er Mercedes-modellerne Sprinter4 og EQV5 udstyret med de nyeste Goodyear-dæk som originaludstyr til de tre sæsoner.

Goodyears produktportefølje opfylder de højeste krav med dokumenteret ydeevne i flere dæktest og skaber således tillid hos både flåder og OEM'er. Auto Bild Reisemobil6 roste Vector 4Seasons Cargo i høje toner: "Allroundtalent med sikre køreegenskaber under alle vejrforhold, stabilt sidegreb, kort bremselængde på våd vej, god komfort." I samme ombæring anbefalede Promobil7 dækket og beskrev det som "meget kontrollerbart, sikker håndtering [med] kort bremselængde og god modstandsdygtighed over for akvaplaning."

Sonia Leneveu, Director Marketing Consumer Europe, Goodyear udtaler: "Vi tror, at markedet for varevogne vil fortsætte med at vokse i hele dette årti. Derfor fortsætter Goodyear med at udvikle teknologier målrettet mod dette specifikke segment. Ved at benytte premiumdæk, som er pålidelige og slidstærke, kan flåderne opnå omkostningsbesparelser som følge af reduceret nedetid. Især betyder vores helårsløsning, Goodyear Vector 4Seasons Cargo, at flåderne i store dele af Europa kan være trygge ved, at de har det rigtige dæk til de givne forhold, hele året rundt."

------------------

  1. Goodyears interne prognose baseret på Europool-data. Europa, undtagen Tyrkiet og Rusland.
  2. VW ID.Buzz (VW418): 235/60R18 103T UG PERF + (+) ST (FORDÆK); 255/55R18 105T UG PERF + (+) ST (BAGDÆK); 235/50R20 104T UG PERF + (+) ST (FORDÆK); 265/45R20 108T UG PERF + (+) ST (BAGDÆK)
  3. VW ID.BuzzCargo (VW418): 235/60R18 103T F1 ASY5 (+) (FORDÆK); 255/55R18 105 T F1 ASY5 (+) (BAGDÆK); 235/60R18 103T VEC 4SEAS G3 (+) ST (FORDÆK); 255/55R18 105T VEC 4SEAS G3 (+) ST (BAGDÆK)
  4. Mercedes Sprinter (VS30): 195/75R16C 107R EFGRIP CARGO
  5. Mercedes EQV (VS20): 245/55R17 106H XL F1AS5 MOV; 245/55R17 106H XL UG PERF+ MOV
  6. Auto Bild REISEMOBIL, udgave 4/2020
  7. Promobil, udgave 10/2020

Related links

Emner


Om Goodyear
Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 74.000 personer og har 57 produktionssteder i 23 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.

Kontakt

Jenny Wahlsten

Jenny Wahlsten

Pressekontakt Group Communications Manager Nordic +46 70 203 30 23

Førende i dækinnovation

Goodyear er en af verdens største dækproducenter. Goodyear beskæftiger omkring 71.000 personer og har 55 produktionssteder i 22 lande verden over. Virksomhedens to innovationscentre i Akron, Ohio og Colmar-Berg i Luxembourg arbejder målrettet på at udvikle state-of-the-art-produkter og tjenester, der sætter standarden for teknologi og performance i industrien. For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se www.goodyear.com/corporate.