Politisk topmøde for vækst og job i Greater Copenhagen
Deltagerne i Greater Copenhagen-samarbejdet samles 7. november til topmøde for at gøre status og udstikke kursen for den fortsatte indsats for øget vækst og beskæftigelse i regionen. Et fælles arbejdsmarked, bedre infrastruktur, styrkelse af erhvervslivet og international branding er på dagsordenen, og topmødet er vigtigt for at styrke forbindelsen mellem politikerne i kommuner og regioner.