Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ny rapport: ID-kontrollen ved den dansk-svenske grænse skader pendlingen over Øresund

Den svenske ID- og grænsekontrol skader jernbanetrafikken over den svensk-danske grænse og hæmmer det fælles arbejdsmarked omkring Øresund. Det konkluderer ledelsen for Skåne Len, der for den svenske regering har bedt Øresundsinstituttet om at gennemføre en samlet undersøgelse af effekterne af ID- og grænsekontrollen. Analysen er entydig: Kontrollerne påvirker både job, handel, turisme og rejsetider i regionen.

Ifølge undersøgelsen faldt antallet af passagerer i togene over Øresund 15 pct. i første halvdel af 2016, mens rejsetiden i tog mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø Centralstation er forlænget med 30-60 minutter.

”Der er ikke længere nogen tvivl om, at ID-kontrollen er til skade for arbejdsmarkedet omkring Øresund og dermed for vores region Greater Copenhagen. Situationen er uholdbar, for tusindvis af svenske og danske arbejdstagere er afhængige af en smidig toggang mellem Skåne og Sjælland,” siger Steen Christiansen og tilføjer:

”Jeg vil atter opfordre den danske og svenske regering til at arbejde aktivt for at finde løsninger, der kan normalisere rejseforholdene for pendlerne over Øresund, inden arbejdsmarkedet i Greater Copenhagen får varige men af ID-kontrollerne.”

Øresundsinstituttet vurderer, at de årlige omkostninger ved den forøgede rejsetid er 296 mio. svenske kroner.

Læs mere om rapporten om ID- og grænsekontrol via link nedenfor

Related links

Emner

Kategorier

Regions


The Greater Copenhagen & Skåne Committee arbejder med at nedbryde grænserne mellem kommuner, regioner og lande. Komiteen er en politisk samarbejdsplatform for regioner og kommuner i Østdanmark og Skåne med politiske fokus på at skabe vækst og erhvervsfremme, så der skabes flere job, samt på at fjerne grænsehindringer, der udgør barrierer for vækst i regionen.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum