Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Første Øresundsregionale jobmesse skal give flere jobmuligheder for unge

I morgen den 17. oktober afholdes den første Øresundsregionale arbejdsmarkedsdag, Career Days – Bridging Opportunities, hvor studerende og nyuddannede møder arbejdsgivere fra hele Øresundsregionen. På Öresundskomiteens scene vil politikere, virksomhedsledere og studerende diskutere fremtidens arbejdsmarked i regionen.

Öresundskomiteen deltager i jobmessen Career Days i Malmö-Arena med temaet ”Bridging Opportunities”. Målet er at øge bevidstheden blandt unge og arbejdsgivere, om betydningen af at se hele Øresundregionen som ét arbejdsmarked. Flere unge i Øresund kan få jobs og mange flere valgmuligheder, hvis vi kan få Øresundsregionen til at fungere som et stort, fælles marked. Sverige har haft mere vækst, bl.a. takket være den flydende svenske krone, mens Danmark har lavere ungdomsarbejdsløshed.

Integrationen i Øresundsregionen er blevet styrket siden Øresundsbroen åbnede og flere og flere vælger at arbejde på den anden side af Øresund. Men med et mere integreret arbejdsmarked øges jobmulighederne for den enkelte, samtidig skabes der flere jobs og mere vækst. Med et bedre fungerende arbejdsmarked og med bedre ”matchning” mellem virksomheder og lønmodtagere øges væksten og antallet af arbejdspladser. Økonomisk forskning underbygger også teorien om, at en større arbejdsmarkedsregion giver et bedre arbejdsmarked.

  • Vi ønsker at denne første Øresundsregionale jobmesse skal blive et forbillede. Det bør være lige åbenlyst og nemt at pendle mellem øst og vest i Øresundsregionen, som indenfor Region Skåne eller Region Sjælland, siger Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand for Region Hovedstaden og næstformand i Öresundskomiteens bestyrelse.

  • I dag har mange nyuddannede svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et mere integreret arbejdsmarked kan bidrage til, at flere unge kommer i arbejde, siger Andreas Schönström, arbejdsmarkedskommunalråd i Malmö by.

På Öresundskomiteens scene vil politikere og virksomhedsledere diskutere og give deres syn på arbejdsmarkedet i regionen. Nogle punkter fra programmet:

  • Paneldebat med Andreas Schönström, arbejdsmarkedskommunalråd i Malmø by, Sophie Haestorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden, Lars Wetterberg, Vice President HR, Alfa Laval, Tine Horwitz, CEO hos Consortium For Global Talents (TBC), Morten Overgaard, chef for det Internationale kontor på DTU, samt studenterne Julius Sjögren og Michella Lescher.

  • Mats Lindroos, acceleratorchef på European Spallation Source, fortæller hvordan det er at arbejde som ingeniør på Europas største forskningsprojekt

  • Martin Walfisz, Adm. direktør for spiludviklingsselskabet Planeto

  • Louise Ahokas, indholdsansvarlig, Nordic e-Commerce Knowledge

  • Jens Erik Ebbesen, Vice President hos TeliaSonera: "Hvor kommer fremtidens IT-job til at findes?"

  • Deltag i konkurrence om at bygge forskningsanlægget ESS i LEGO. Det bliver verdens første tredimensionelle "bygning" af ESS!

Tid: 11.00 – 17.00

Sted: Malmö Arena

Kontakt:

Patrik Widerberg, senior advisor og projektleder for Bridging Opportunities

Tel: +45 3131 8092

Marianne Ekdahl, kommunikationsstrateg, Öresundskomiteen

Tel: +45 3066 3868


Emner

Kategorier

Regions


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum