Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Ministre præsenterede konkrete forslag til at styrke integrationen over Øresund

Greater Copenhagen Task Force mødtes onsdag for at følge op på Øresundserklæringen fra i sommer. Sveriges EU-minister med ansvar for nordiske spørgsmål, Jessica Rosencrantz, og Danmarks minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, diskuterede flere konkrete tiltag, der kan arbejdes videre med, herunder styrkede samarbejder mellem svenske og danske myndigheder, integrerede jobbanker og øget digital integration.

De smukke lokaler i Malmø Rådhus dannede rammen, da Greater Copenhagen Task Force onsdag igen var samlet. Fra de svenske og danske regeringer deltog Morten Dahlin, Danmarks minister for nordisk samarbejde, og Jessica Rosencrantz, Sveriges EU-minister med ansvar for nordiske spørgsmål.

Mødet havde fokus på mobilitet og den integrerede arbejdsmarked, og på dagsordenen stod opfølgning på Øresundserklæringen, som de to regeringer underskrev i sommer. Erklæringen udtrykker en klar ambition om at styrke udviklingen og væksten i den dansk-svenske region omkring Øresund.

- Øresundserklæringen er et klart signal om, at vi står med en metropolregion, faktisk den sjette største i EU, som kan levere vækst, arbejdskraft og konkurrencekraft, hvis vi formår at fjerne hindringer og styrke integrationen, sagde Carl Johan Sonesson, næstformand i Greater Copenhagen.

De to ministre fremhævede den skærpede sikkerhedssituation i omverdenen og understregede, at samarbejdet mellem Sverige og Danmark er vigtigere end nogensinde.

Ministrene udtrykte, at de ser meget positivt på det fælles arbejde med yderligere at indfri det store økonomiske potentiale, der ligger i en styrket integration over Øresund. De præsenterede konkrete tiltag, herunder flere forslag, som også er blevet fremhævet af Greater Copenhagen.

- Med broen blev Øresund en region for alvor. Nu arbejder vi fra svensk og dansk side for at gøre det lettere at leve, arbejde og studere på begge sider af sundet. Et styrket samarbejde mellem vores myndigheder, som arbejdsformidlingerne, er en vigtig del af det arbejde, sagde Jessica Rosencrantz.

- Vi skal styrke den digitale integration, det er et meget vigtigt område. Vi skal også sikre, at vi ikke skaber nye grænsehindringer, når vi udvikler digitale løsninger, sagde Morten Dahlin.

Under mødet blev de svenske grænsekontroller også drøftet.

- Greater Copenhagen vil jo helst af med de nuværende grænsekontroller, men hvis de nu skal være der, ser vi gerne, at man undersøger mulighederne for at gennemføre dem på en måde, som ikke rammer pendlerne så hårdt som i dag, sagde Carl Johan Sonesson.

– Den frie bevægelighed og en fortsat positiv udvikling for erhvervsliv, pendling og rejser i Øresundsregionen er et vigtigt spørgsmål for regeringen. Vi arbejder aktivt sammen med de berørte myndigheder for at finde løsninger, der i endnu højere grad kan bekæmpe den grove kriminalitet og sikre, at regionen kan fortsætte med at udvikle sig, sagde Jessica Rosencrantz.

Deltagerne i mødet var (fra venstre på billedet): Linus Eriksson, Administrerende Direktør, Øresundsbro Konsortiet; Sofie Findling Andersen, Underdirektør, Dansk Erhverv; Peter Lanng Nielsen, Bestyrelsesleder, DI Hovedstaden; Per Tryding, Vicedirektør, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren; Jan Juul Christensen, Managing Director, Greater Copenhagen; Jessica Rosencrantz, Sveriges EU-minister og minister for nordiskt samarbejde; Morten Dahlin, Danmarks minister for nordisk samarbejde; Katrin Stjernfeldt Jammeh, Bestyrelsesmedlem, Greater Copenhagen og Borgmester, Malmö; Carl Johan Sonesson, Næstformand, Greater Copenhagen og Regionsrådsformand, Region Skåne; Hans Wallmark, Sveriges ambassadør til Danmark; Eva Egesborg Hansen, Ambassadør for Nordisk Samarbejde; Jens Kisling, Danmarks ambassadør til Sverige.

Fakta:
Greater Copenhagen Task Force blev etableret i 2021 af Greater Copenhagen i samarbejde med de danske og svenske regeringer, Dansk Industri, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren samt Øresundsbro Konsortiet – med det formål at genoplive den økonomiske integration i regionen efter pandemien. Siden er også Dansk Erhverv kommet med. Blandt de vigtigste resultater siden oprettelsen er den nye Øresundsaftale, underskrevet af daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) og Sveriges finansminister Elisabeth Svantesson (M) ved et møde i Greater Copenhagen Task Force i 2024 – samt Øresundserklæringen, underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S) og Sveriges statsminister Ulf Kristersson den 1. juli 2025.

Emner


Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Kontakt

  • GC_Task_Force_Malmoe __DSC7382.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2868 x 1913, 3,75 MB
    Download
  • GC_Task_Force_Malmoe __DSC6990.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 2016, 3,2 MB
    Download
  • GC_Task_Force_Malmoe __DSC7292.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 2016, 3 MB
    Download
  • GC_Task_Force_Malmoe __DSC7343.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 2016, 3,21 MB
    Download
  • GC_Task_Force_Malmoe __DSC7224.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3024 x 2016, 2,9 MB
    Download