Gå til indhold
Öresundskomiteens direktør Finn Lauritzen slutter

Pressemeddelelse -

Öresundskomiteens direktør Finn Lauritzen slutter

Finn Lauritzen slutter i Öresundskomiteen

Ved udgangen af dette år slutter Öresundskomiteens direktør, Finn Lauritzen. Det har han aftalt med komiteens formandskab, Sophie Hæstorp Andersen (formand for Hovedstadsregionen) og Henrik Fritzon (formand for Region Skåne).

Jeg har haft 4 gode og spændende år i Öresundskomiteen – med et godt og tæt samarbejde med ledende regions- og kommunalpolitikere”, udtaler Finn Lauritzen. ”Jeg er glad for at have sat fokus på de store potentialer, der er ved at styrke det dansk-svenske samarbejde og at få hele Øresundsregionen til i stadigt højere grad at fungere som en stærk metropol. Det har været en stor fornøjelse at være i spidsen for et stærkt team af medarbejdere, der bredt har arbejdet for det. Og jeg glæder mig til at følge det fortsatte arbejde med Greater Copenhagen”, fortsætter han.

Arbejdet går nu ind i en ny fase, hvor komiteen skifter navn til Greater Copenhagen and Skåne Committee, hvor bla. arbejdet med branding, investeringsfremme og turisme skal styrkes. Den endelige beslutning tages på to møder i Öresundskomiteen i november og december.

Finn Lauritzen stopper som direktør for at starte selvstændig rådgivnings- og konsulentvirksomhed.

Related links

Emner

Kategorier


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt