Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2014: En ud af syv skåninge vil se dansk tv, men kan ikke

Hver syvende skåning vil se dansk tv, men kan ikke. Det viser Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse. I alt er antallet af skåninge, som ser dansk tv faldet markant de seneste år. Men samtidig rejser flere og flere Øresundsborgere over Sundet for at opleve kultur.

Öresundskomiteens årlige kulturundersøgelse er blevet gennemført af analyseinstituttet YouGov i Skåne og på Sjælland. Undersøgelsen kaster lys over spørgsmål om hvorfor skåninge og sjællændere rejser over Sundet, ligesom den afdækker alt fra deres købsvaner, TV-vaner og kendskab til kendisser. Desuden tager undersøgelsen fat i hvor omstillingsparate regionens borgere er, i forhold til sprogforståelse og det at skulle studere på den anden side af sundet.

Hver syvende skåning vil se dansk TV, men kan ikke.

Udviklingen i TV-vaner er én af de markante resultater af undersøgelsen. Antallet af skåninge, der ser danske tv-kanaler, er faldet markant i løbet af det seneste år. 45 % ser aldrig danske tv-kanaler – en tredjedel af disse ville gerne, men kan ikke. I Sverige har man ikke som i Danmark pålagt kanal-udbyderne et krav om at have mindst én nabolandskanal i udbuddet.

  • Udviklingen understreger behovet for at de såkaldte public service stationer – især DR og SVT – udvikler deres samarbejde og stiller de programmer, de selv producerer, til rådighed for alle over Sundet, siger Finn Lauritzen, Öresundskomiteens direktør

Kun én ud af 10 studenter gør alvor af tanken om at studere på den anden side af Sundet

Interessen for at studere på den anden side af Sundet, er betydelig større end antallet af de studenter der virkelig realiserer tanken. Blandt 18-25 årige skåninge kan 28% tænke sig at studere i Danmark, mens bare 4% tager skridtet over grænsen. Blandt de danske studenter kan 22% tænke sig at studere i Sverige, men kun 2% realiserer idéen.

Flere krydser Sundet for at opleve kultur

At tage en tur over Øresund for at få en kulturoplevelse er blevet langt mere almindeligt end for tolv måneder siden og for skåningene er det nu lige så almindeligt, at krydse Øresund for at opleve kultur som for at shoppe. I alt 39 % af skåningene har været i Danmark for at opleve kultur i løbet af de seneste tolv måneder. For sjællænderne er det stadig shopping, der er den største årsag til at tage en tur over Sundet.

Læs hele kulturundersøgelsen på www.oeresund.org

Kontakt: Finn Lauritzen, direktør, Öresundskomiteen, tlf: +45 2044 0325


Emner

Kategorier

Regions


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum