Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Velkommen til Øresundshuset i Allinge!

Igen i år slår Öresundskomiteen med partnere dørene op til tre dage med internationale visioner, nationale ambitioner og regionale dilemmaer!

Programmet er spækket med stærke profiler, der vil levere skarpe vinkler på vækstmuligheder, lige fra Folketingspolitikere som Flemming Damgaard Larsen, de københavnske borgmestre Pia Allerslev og Morten Kabell til altid veloplagte Bertel Haarder og Connie Hedegaard.

Torsdag Kl. 15.00 – 16.30 går det løs med luften fuld af amoriner i en debat om at indgå partnerskab mellem kommuner og virksomheder på begge sider af Sundet, for at fremme grønne løsninger og cleantech.

Vi tager temperaturen på kommunernes vilje til at fremme grønne løsninger på egen boldbane. Teknik- og miljøborgmestrene fra København og Malmö og erhvervsfolk som Tore Harritshöj, EON og Claus Møller, Siemens, diskuterer om der er risici forbundet med at invitere virksomhederne indenfor for at afprøve innovation i kommunale bygninger og byrum og vender fordele og ulemper ved det grønne giftermål.

Har visionen om et sammenhængende kollektivt togsystem i Øresundsregionen lidt skibbrud i en kollision med virkeligheden? Kører vi den faste forbindelse over Øresund ud på et trafikalt sidespor på grund af forsinkelser i trafikken?  Og er vi ved at gøre Øresundsbron til den svenske vej til Kastrup i stedet for en forbindelse, der binder de to dele af Øresundsregionen sammen?

Dette sætter vi fokus på fredag kl. 14.45 – 15.45 når vi har Flemming Damgaard Larsen, Karsten Hønge samt Henning Hyllested fra transportudvalget i samtale med blandt andet Pia Kinhult, Region Skåne, Jens Stenbæk, Region Sjælland, og Michael Svane DI.

Hvad gør vi for at flere grænsehindringer forsvinder og nye ikke skal opstå. Ikke mindst på baggrund af ESS og Max IV er spørgsmålet om grænsehindringer højaktuel.

Det diskuterer vi senere på dagen kl. 16.00 – 16.45 når Martin Breum stiller skarpt på Bertel Haarder, Finn Sørensen og Pia Kinhult for at diskutere hvad der skal til, for at opfylde drømmen om ét fælles og velfungerende arbejdsmarked.

Sidst men ikke mindst, satses der på de unge. Lørdag kl. 14.30 – 15.30 ser vi på effekten af events i forhold børn og unges kreative skabelse og engagement i samfundspørgsmål på tværs af grænser. I en samtale med Connie Hedegaard, Pia Allerslev, lærere og elever tages der udgangspunkt i skolekonkurrencen Eurovision School Contest om ”et grønnere Europa”.

Alle arrangementer foregår i Øresundshuset på Kirkeplads 2 i Allinge, Bornholm den 12. – 14. juni.

For yderligere information kontakt: Elsebet Fristed, 4015 6564/3326 8901


Emner

Regions


Öresundskomiteen er platformen for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og komiteen består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland.

Kontakt

Sanna Holmqvist

Sanna Holmqvist

Pressekontakt Press & Communication Manager Press & Communication +4531340676

Greater Copenhagen

Greater Copenhagen er et politisk samarbejde mellem Region Sjælland, Region Skåne, Region Hovedstaden, Region Halland og samtlige 85 kommuner i Greater Copenhagen. Samarbejdet blev etableret i 2015 og har til formål at skabe vækst og beskæftigelse i hele Greater Copenhagen-regionen.

Greater Copenhagen
Nørregade 7b
1165 København K
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum