Gå til indhold
Med deres nye børnebog tager sanitetsvirksomheden GROHE det bæredygtige vandforbrug ned i børnehøjde.
Med deres nye børnebog tager sanitetsvirksomheden GROHE det bæredygtige vandforbrug ned i børnehøjde.

Pressemeddelelse -

Et bæredygtigt vandforbrug i børnehøjde

Udstyret med en illustreret børnebog har medarbejdere fra sanitetsvirksomheden GROHE besøgt tre børnehaver på Sjælland og læst højt for 150 børnehavebørn for at lære dem om at passe på vores vigtigste ressource; vand.

Ifølge UNICEF har 844 millioner mennesker verden over ikke adgang til rent drikkevand. De kan ikke tappe vand fra vandhanen eller pumpe rent vand op fra en brønd, hvilket betyder, at de ofte må gå meget langt for at hente vand ved floder og i søer – vand der ofte ikke er rent.

Denne problematik behandler GROHEs nye børnebog ”Vandet er langt væk – Ofelia og Oskars uventede rejse til Malawi”, der handler om odderne Ofelia og Oskar. De kommer på en uventet rejse til det Sydøstafrikanske land Malawi og får brug for vand, så de må tage på eventyr i et fremmed land, hvor rent drikkevand er svært at finde.

GROHE har besøgt flere børnehaver på Sjælland blandt andet Børnehuset i Slagelse.

Vand er ikke en uudtømmelig ressource og derfor giver det mening, at lære børn at værne om det og give dem en forståelse af et bæredygtigt vandforbrug. Medarbejderne fra GROHE har således besøgt en børnehave i Nivå, i Gislinge og i Slagelse for at udbrede budskabet i lokalmiljøet.

Besøgene øger børnenes forståelse for vand som en knap ressorce
Med børnebogen og besøgene i børnehaverne tager GROHE det bæredygtige vandforbrug ned i børnehøjde, ved blandt andet at lære dem, at man skal huske at slukke for vandet, når man børster tænder. Medarbejderne hos GROHE har læst højt for børnene og løst opgaverne bagerst i bogen sammen med dem for aktivt at involvere dem i budskabet. Dette er for at øge forståelsen for hvordan børnene selv kan være med til at sikre fremtidens vandressource gennem deres daglige handlinger.

”Børnene var rigtig gode til at lytte og har også fået bogen med hjem, hvor de har læst den igen med deres forældre. Bogen har et virkelig godt budskab, som vi kan trække ind i hverdagen. Når de for eksempel skal vaske hænder og huske at slukke for vandet efterfølgende, minder vi dem om, at odderne skulle gå 3km for at få vand. På den måder minder vi børnene om, at vi skal passe på vandet,” fortæller pædagog i Nivågaard Børnehave Lene Sommer.

Efter oplæsning fra "Ofelia og Oskars uventede rejse til Malawi" hos Børnehaven Solsikken i Gislinge kunne børnene løse opgaverne bagerst i bogen sammen med medarbejderne fra GROHE.

Bogen er blevet oversat til otte sprog, og flere børnehaver rundt om i Europa vil blive besøgt. Blandt andet vil 200 børnehaver og 18.000 børn i Norge modtage bogen. ”At passe på vores ressourcer og tænke over hvordan vi bruger vandet er en opgave for alle lige meget, hvilket land man bor i og hvilken alder man har. Da GROHE er en global sanitetsvirksomhed, synes vi, at vi bærer et ansvar i forhold til at sikre, at også kommende generationer verden over er bevidst om deres vandforbrug, så vi sikrer en bæredygtig udvikling, og at flere fremadrettet kan opleve den glæde vand giver i dagligdagen,” fortæller HR-ansvarlig hos GROHE Danmark Rikke Mohr, der er forfatteren bag bogen.


”Vandet er langt væk – Ofelia og Oskars uventede rejse til Malawi” kan downloades som PDF i GROHEs presserum.

Emner

Kategorier


Om GROHE

GROHE er verdens førende udbyder af sanitære løsninger, og et globalt brand med over 6.000 medarbejdere, dedikeret til at bringe innovative produkter til markedet. I mange årtier har vi hos GROHE været dedikeret til vores brandværdier; teknologi, kvalitet, design og bæredygtighed. Disse illustrerer alle vores forpligtelser til at skabe fantastiske oplevelser og til at levere "Pure Freude an Wasser".

GROHE har udviklet nye produktkategorier siden sin spæde start, blandt andet vandsystemerne GROHE Blue og Red samt vandsikkerhedssystemet GROHE Sense, der er et innovativt produkt på det voksende marked for smart home teknologi. Med produktions-, innovations- og designfaciliteter placeret i Tyskland, kan vi være stolte af "designed and engineered in Germany”-mærkatet. Alle vores fabrikker gør brug af en høj præcisionsteknik i produktionen for at sikre, at den konsekvent høje GROHE-standard overholdes. Det er derfor, at vi hos GROHE kan forsikre dig om, at vores produkter lever op til de mest kompromisløse krav i form af håndværk og funktionalitet.

Over de seneste ti år er den succes, vi har opnået blevet bevist med mere end 300 design- og innovationspriser, samt CSR-prisen for den mest bæredygtige virksomhed med 1000+ medarbejdere i 2017 givet af Tysklands regering. Utallige eksklusive projekter i hele verden har GROHE produkter installeret, hvilket bevidner om, at GROHE også er arkitekternes og designernes foretrukne valg.

GROHE er en del af LIXIL Group Corporation, et børsnoteret selskab på Tokyo Fondsbørs. LIXIL er den verdensomspændende markedsleder inden for sanitetsindustrien, og forvalter en bred portefølje af kendte brands inden for husholdning.

Om LIXIL

LIXILs unikke portefølje spænder fra teknologier, der revolutionerer, hvordan vi interagerer med vand i vores dagligdag, til et komplet sortiment af produkter og tjenester til huse og større arkitektoniske projekter. LIXIL, INAX, GROHE, American Standard og Permasteelisa er alle førende inden for vand-, køkken-, bolig- og byggeteknologier i deres respektive markeder og industrier. LIXIL opererer i mere end 150 lande og beskæftiger mere end 75.000 mennesker, der forener funktion, kvalitet og design, i et forsøg på at forenkle livet hvor vi er.

GROHE

Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

Kirstine Stagis

Kirstine Stagis

Pressekontakt Primetime PR Medie- og presserelateret (+45)2067 2093

Relateret materiale

GROHE

GROHE er et førende brand inden for armaturer til køkkener og komplette løsninger til badeværelser. GROHE har over 7.200 ansatte bl.a. på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde

GROHE
Bryggernes Plads 2, 1 Sal
1799 København V
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum