Gå til indhold
Børnebogen "Da løven Ali ikke ville vaske hænder" læses højt for børnene i Børnehuset Løvbakken i Aalborg.
Børnebogen "Da løven Ali ikke ville vaske hænder" læses højt for børnene i Børnehuset Løvbakken i Aalborg.

Pressemeddelelse -

Håndvask og bæredygtigt vandforbrug går hånd i hånd i ny børnebog fra GROHE

Løven Ali er hovedpersonen i en ny illustreret børnebog skrevet af sanitetsleverandøren GROHE. Bogen skal lære børn, hvor vigtigt det er at vaske deres hænder og vigtigheden af at spare på vandet. Bogen sendes til børnehaver i hele Danmark.

For tredje år i træk har sanitetsproducenten GROHE skrevet en børnebog som en del af deres årlige community day. Bogen hedder ”Da løven Ali ikke ville vaske hænder” og er skabt i lyset af begivenhederne i 2020; den lægger vægt på, hvor vigtigt det er at vaske hænder, men uden at spilde unødige mængder vand. I år sendes bogen til børnehaver i hele landet, og en højtlæsning af bogen kan findes på Youtube, så børnene kan tage oplevelsen med hjem.

Med børnebøgerne om delfiner, oddere og løver har GROHE skabt et univers, hvor vand er omdrejningspunktet, hvad end det er tema om plastikaffald i havet eller om hvordan nogle mennesker skal gå langt for rent drikkevand. ”Med bøgerne vil vi gerne hjælpe med at hive aktuelle emner ned på et niveau, hvor børnene også kan være med. Det fantastiske ved at involvere børn, er at de tager alle indtryk ind og tænker meget over det, der bliver læst op,” fortæller Rikke Mohr, HR-leder i GROHE Nordics og forfatter til bøgerne.


Bøgerne er sendt til børnehaver i alle landsdele lige fra Sønderjylland til Fyn og Nordsjælland, og er indtil videre blevet taget rigtig godt i mod. ”Børnene er så glade for bøgerne og kan relatere til historien om løven Ali, når de selv skal vaske hænder. De går endda og minder hinanden om, at vi skal huske at spare på vandet. Så de har virkelig taget budskabet til sig," fortæller Mitra Overgaard der er pædagog hos Børnehuset Løvbakken i Aalborg.

Bogen er oversat til syv sprog og kan ses på video her.
Den første bog om delfinerne Gry & Gilbert kan læses her og den anden bog om odderne Ofelia & Oskar kan læses her.

Har man som børnehave interesse i bogen, kontakt da venligst Karoline Egelund, PR & Communications Assistant, på tlf. 30 37 53 60 eller e-mail karoline.egelund@grohe.com.

Emner

Kategorier


Om GROHE
GROHE er et af verdens førende brands inden for armaturer til køkkener og komplette sanitære løsninger til badeværelser. GROHE har over 6.500 ansatte i 150 lande – heraf 60 på salgskontoret i Danmark, der også huser det nordiske hovedsæde. Med målrettet fokus på kundernes behov skaber GROHE intelligente, livsforbedrende og bæredygtige løsninger, der alle bærer kvalitetsstemplet: ”designed and engineered in Germany”. Bæredygtighed er et nøgleområde for GROHE, der som den første sanitetsproducent i verden i foråret 2020 nåede målet om en CO2neutral produktion. Siden 2014 har GROHE været en del af den børsnoterede japanske koncern LIXIL Group Corporation sammen med en række andre nøglebrands indenfor sanitet og byggeri.

Læs mere om GROHE her.

Vandbarometret
For at sætte fokus på vand som en begrænset ressource og få flere til at reflektere over deres eget forbrug har GROHE i Norden introduceret Vandbarometret: en årlig analyse, der belyser danskernes, svenskernes, nordmændenes og finnernes forbrug med tips til at reducere vandforbruget i hverdagen.

GROHE
Sluseholmen 8c • 2400 Copenhagen • Phone: +45 44 65 68 00 • www.grohe.dk.

Kontakt

  • Børnebøger 1.JPG
    Børnebøger 1.JPG
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 2448, 2,16 MB
  • Børnebog.JPG
    Børnebog.JPG
    Licens:
    Brug i medier (kun for følgere)
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3264 x 2448, 1,95 MB
  • Da løven Ali ikke ville vaske hænder.pdf
    Da løven Ali ikke ville vaske hænder.pdf
    Licens:
    Ikke-kommerciel brug
    Filformat:
    .pdf
    Download

Relateret materiale

  • Med deres nye børnebog tager sanitetsvirksomheden GROHE det bæredygtige vandforbrug ned i børnehøjde.

    Et bæredygtigt vandforbrug i børnehøjde

    ​Udstyret med en illustreret børnebog har medarbejdere fra sanitetsvirksomheden GROHE besøgt tre børnehaver på Sjælland og læst højt for 150 børnehavebørn for at lære dem om at passe på vores vigtigste ressource; vand.

  • GROHE lærer børn om nedbringning af plastikforurening

    GROHE lærer børn om nedbringning af plastikforurening

    De to delfiner Gry og Gilbert er hovedpersonerne i en ny illustrereret børnebog fra GROHE. Bogen skal lære børn i en tidlig alder, hvor vigtigt det er at passe på havet og dyrelivet - samt hvordan vi alle kan bidrage til at minimere plastikspild.