Nyhed -

Er fremtidens stregkode usynlig?

Med et digitalt vandmærke kan leverandører, handel og forbrugere alle opnå store fordele

Det digitale vandmærke, DW Code, er en ny teknologi, hvormed man kan trykke en usynlig ”stregkode” overalt på et produkts emballage. Dermed er der en markant fysisk forskel til den traditionelle produktstregkode, EAN-13, som har skabt udfordringer for emballagedesignere gennem de 40 år, hvor den har været brugt i hele verdens detailhandel.

Ud over dette er der også en anden markant forskel: Fordi den indeholder et GTIN-varenummer, kan DW Code linke til informationer i en database, hvor produktinformationer kan ændres dynamisk. ”Dette vil helt klart give mere korrekte og opdaterede informationer til forbrugerne,” forudser Jane Wulff, Head of Standards and Implementation i GS1 Denmark. ”Og naturligvis åbner det helt nye perspektiver for mærkevareejere og handlen mht. hurtigt, billigt og effektivt at kunne ændre fx produktinformationer, ernæringsindhold og allergener eller oprette kampagner.”

Fordi stregkoden ikke sidder ét sted på produktet, som vi er vant til, bliver den også nemmere og hurtigere at scanne ved kassen. Og vi kommer ud over problemerne med at læse stregkoder, der er forkert placeret, fx i en svejsesøm eller rundt om et hjørne. Det vil være en fordel for både de professionelle kassemedarbejdere og for kunden, der benytter selv-scanning. Desuden vil det gavne dem, som anvender smartphones til at få oplysninger om produktet.

Det sker lige nu i USA. Men hvad med i Danmark?

Hos Arla ser man med interesse på DW Code: ”Det lyder meget spændende, og vi ser bestemt perspektiver i de muligheder, som DW åbner for. Blandt andet virker muligheden for dynamisk ændring i data tillokkende; i dag er det jo den fysiske emballage, der skal ændres, når vi vil tilpasse en kampagne. Vandmærke-stregkoden vil også gøre det muligt for os at opnå hurtigere og tættere ontakt med forbrugerne, fordi smartphones er blevet hvermandseje. Vi følger løbende den teknologiske udvikling, så vi er klar, når den rigtige løsning byder sig til. Vi har også blik for mulighederne i RFID og GS1 Datamatrix”, fortæller Jan Nørgaard, Sales Development Manager i Arla. ”Detailhandlen har brug for konstant at kunne udvikle sig uden at ødelægge systemer, der kører pålideligt og effektivt. Derfor synes vi, at DW Code repræsenterer en smart innovation i og med, at man tager den globalt udbredte identifikationsstandard for produkter, GTIN-varenummeret, og giver det mere værdi,” mener Jane. ”Vi forudser, at DW Coden vil supplere og ikke erstatte EAN-13 stregkoden”, slutter Jane.

Fordele med den usynlige stregkode

  • Hurtigere gennem point-of-sale, fordi vand- mærke-stregkoden ikke skal rammes præcist: Den er alle vegne på produktet.
  • Nemmere adgang til produktinformationer både før og efter køb: Med sin mobil kan forbrugeren hurtigt og nemt scanne produktet og blive linket til data kontrolleret af afsenderen.
  • Billigere kampagner: De data, som den usynlige vandmærke-stregkode linker til, kan ændres dynamisk. Emballagen skal med andre ord ikke laves om, hvis fx en ny kampagne lanceres.
  • Vil du vide mere om DW Code?

    Kontakt Jane Wulff, Head of Standards and Implementation i GS1 Denmark,
    på telefon 39 27 85 27 eller jw@gs1.dk

    Related links

    Emner

    • Erhverv

    Kategorier

    • gtin varenummer
    • gtin
    • dw kode
    • digitalt vandmærke
    • gs1 denmark
    • gs1
    • standarder
    • standard
    • usynlig stregkode
    • stregkode
    • stregkoder

    Kontakt

    • Jane Wullf

      Head of Standards and Implementation GS1 Standarder, projekter om bl.a. madspild og sporbarhed 39 16 90 04

    Relateret materiale

    • Du har hørt, at korrekte produktdata er vigtige - men hvorfor egentlig?

      Få svaret i denne film på 2 minutter.
      Det hjælper GS1Trade Sync dig med
      Ved at lægge jeres produktstamdata og -fotos i GS1Trade Sync opnår I, at jeres data er tilgængelige for jeres handelspartnere, når de har brug for det. Det skaber værdi til hele værdikæden.
      GS1Trade Sync optimerer processen omkring dataudveksling med handelspartnere, fordi data kun skal angives et sted. I servicen er

    • Back-to-basics med RFID

      Desværre: Der er ingen genvej til den optimale kundeoplevelse, de lækre apps og den hurtige levering. For at kunne levere varen, har de alle brug for korrekte informationer om de enkelte butikkers lagerbeholdning. Lagerstyring er en klassisk disciplin, som e-handel har givet en revival. Og her har RFID netop sin styrke.

    • Hos Nestlé er stamdata del af kvalitetsoplevelsen

      For Nestlé skal kvaliteten være i top. Både kvaliteten af de mange kendte brands og af produktinformationer til kunder og forbrugere. Derfor er man nu i gang med at blive endnu bedre til stamdata sammen med GS1Trade Exact.

    • Findes Djævelens tegn i alle stregkoder?

      Med jævne mellemrum dukker den påstand op, at alle de stregkoder, vi hver dag ser på dagligvarer fra sæbe til havregryn, indeholder Djævelens tegn, 666. Men kan det nu passe?

    • Standarder: ”What’s in it for me?”

      Klik dig gennem et jordbærs sommerrejse: Lige fra marken til det ender som jordbærsyltetøj på en pandekage hjemme hos dig. Så har du svaret.