Pressemeddelelse -

Historisk attraktion oplever større kundetilfredshed med ny kombination af adgangs- og billetkontrol

Egeskov slot øger tilfredsheden og letter administrationen med ny kombination af adgangs- og billetkontrol.

En ubesværet og positiv oplevelse ved indgangen sætter stemningen for det samlede besøg ved en turistattraktion. Derfor var Egeskov Slot i Kværndrup på Fyn også optaget af at erstatte sine eksisterende vendekors og adgangsmøller ved billetindgangen med en nutidig og effektiv løsning. Et besøg hos Egeskov Slot skal fungere upåklageligt lige fra starten, også når der er mange besøgende på én gang.

For at optimere den daglige drift af Egeskov Slot ønskede man samtidigt en mere enkel og tidssvarende administration i forbindelse med billetter og årskort.


Løsningen 

Egeskov Slot har i dag opnået en helhedsløsning med nyt indgangsparti, og der er skabt integration af adgangskontrol, billet- og økonomisystem. Gunnebo SpeedStile er fuldt kompatibelt med alle typer softwaresystemer, der på en gang validerer billetter og automatiserer bogføringen.

Egeskov Slot har i løsningen ønsket at billetscanneren blev integreret i passagen på en elegant måde. Gunnebo designede og producerede derfor en løsning til Egeskov Slot, hvor scanneren blev integreret i en holder af rustfrit stål, som fuldender helhedsindtrykket.Stregkodelæseren til scanning af billetten er placeret sådan, at den sikrer nøjagtig og stabil aflæsning af stregkoden, også selvom de besøgende holder deres billet i mange forskellige højder.

Der er to standardpassager samt en bred passage, så besøgende med træk- og barnevogne eller kørestolsbrugere, nemt kan passere.

Resultatet

For gæsterne foregår billetkontrol og adgangen til Egeskov Slot helt intuitivt. Det er let at orientere sig ved indgangen, da det giver sig selv, hvor man skal gå hen, hvis man har behov for ekstra bredde. Det går hurtigt, og det betyder også, at det pres, der tidligere kunne opstå ved de manuelle adgangsmøller, nu er historie.

Henrik Neelmeyer, CEO for Egeskov Slot udtrykker stor tilfredshed med løsningen:

”Med billetkontrollen skal vores besøgende ikke selv skubbe til en stang for at komme ind til os – nu åbner lågerne automatisk, når billetten er indlæst. Det er meget mere behageligt for dem. Det er vigtigt, for vi ved, at en positiv oplevelse hos os hænger tæt sammen med et positivt første indtryk fra indgangspartiet. Vores tilfredshedsmålinger viser også endnu bedre resultater efter løsningen er blevet installeret.”


”Egeskov Slot er en historisk attraktion, men vi er samtidig en moderne virksomhed. Løsningen fra Gunnebo har givet os et visuelt løft – det ser ganske enkelt godt ud – og er sikkerhedsmæssigt bedre,” tilføjer han.

Den nye integrerede løsning er ligeledes tidssvarende, idet data fra billetter og årskort havner direkte i Egeskovs økonomisystem. Det er en markant fordel ifølge Henrik Neelmeyer:

”Vores administrative arbejde er blevet lettere, og Egeskov Slot kan nu nøjes med én type software til billetsystem og bogføring, mens det før var nødvendigt med to.”

Hent sammenligningsguide og læs om fordele og ulemper ved forskellige indgangspartier

Hent guide der sammenligner 6 forskellige indgangspartier, ud fra disse parametre: sikkerhed, detektering, persongennemstrømning, behov for bemanding, påkrævet plads og investeringsniveau. Hent her


For yderligere kontakt omkring opgaven, kontakt Gunnebo på 70 10 56 00





Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • egeskov slot
  • sikkerhed
  • kundetilfredshed
  • indgangsparti
  • turistattraktion
  • speedstiles
  • speedgates

Gunnebo er ledende leverandør af sikkerhedsløsninger. Vi leverer skræddersyede løsninger indenfor passagesikkerhed, værdiopbevaring, håndtering af kontanter og elektronisk sikring til en lang række brancher.

Kontakt

Relateret materiale

  • Cowi: Øget sikkerhed er en fordel for både kunder og medarbejdere

    COWI ønsker at have den fulde kontrol over, hvem der færdes på hovedkontoret. Det skyldes et ønske om mere tryghed for medarbejderne og et stigende sikkerhedskrav fra COWIs kunder. Nu har COWI i dag muligheden for at skabe et overblik over, hvem der er til stede på hovedkontoret. Det betyder, at en væsentlig del af COWIs sikkerhedsstrategi er opfyldt.

  • Flyrejsende kommer hurtigere igennem til security tjek i lufthavn

    Ny sluse i Billund Airport giver mindre stress før afrejse, da de rejsende nu kommer hurtigere frem til sikkerhedskontrollen. Sluserne giver gladere rejsende, gladere personale og giver de rejsende bedre tid til at besøge lufthavnens butikker og spisesteder.

  • Stor dansk bank installerer automatisk robotstyret kundeboksanlæg

    Danske bank har bestilt Gunnebos SafeStore Auto, som er et automatisk robotstyret kundeboksanlæg. SafeStore Auto er et fuldt automatiseret kundeboksanlæg, der er placeret i et boksrum som kunderne får adgang til via en selvbetjenings terminal, der er lokaliseret i et sikret rum. En robot finder og udleverer kundeboksen til terminalen, når det korrekte ID er givet.

  • Speed Gates holder styr på sikkerheden hos Nordea

    Nordea har lokaler i kontorhuset ved Vesterport, der har gennemgået en omfattende renovering og udvikling de seneste 3 år. Når mange mennesker med mange forskellige formål har sin daglige gang, er det nødvendigt at kunne styre, hvem der kommer ind hvornår – og hvorfor. På den måde får kun de rette mennesker adgang til de rette områder. Nordea løste dette med Speed Gates.