Gå til indhold
Ved at spare på det varme vand bliver både vand- og energiforbruget mindre. En investering i vandbesparende brusere og armaturer tjener sig derfor hurtigt hjem for bl.a. hoteller og offentlige institutioner.
Ved at spare på det varme vand bliver både vand- og energiforbruget mindre. En investering i vandbesparende brusere og armaturer tjener sig derfor hurtigt hjem for bl.a. hoteller og offentlige institutioner.

Pressemeddelelse -

Så meget energi sparer et hotel ved at skifte bruserne ud

Energipriserne er i den seneste tid steget kraftigt, og det kan mærkes i budgettet for både forbrugere og virksomheder. Ud over at sænke rumtemperaturen og slukke for unødvendigt elforbrug er der også gode sparemuligheder i at bruge mindre varmt vand. Her sparer man nemlig både på sit vandforbrug og på den energi, der skal varme vandet op. I private hjem kan man allerede mærke det på energiregningen, når man skifter en enkelt bruser eller vandhane til en vandbesparende af slagsen – på et hotel eller andre steder med mange installationer er sparepotentialet endnu større. Hansgrohes nye vandspareberegner giver et overskueligt overblik over de potentielle vand- og energibesparelser ved et skifte til vandbesparende produkter med den innovative EcoSmart-teknologi og fortæller endda, hvor hurtigt investeringen vil have tjent sig hjem.

Nye brusere med vandspareteknologi er hurtigt tjent hjem

Den nye vandspareberegner findes på https://pro.hansgrohe.dk/vandspareberegner. Her er det let at indtaste de relevante informationer for eksempelvis et hotel: Antal brusere/vandhaner uden vandspareteknologi, gennemsnitlig brugstid pr. dag, belægningsgrad og aktuel vand-/energipris. Beregneren fortæller så den årlige besparelse på vand og energi i kroner og øre samt den sparede CO2-udledning. Ved at indtaste indkøbsprisen på den vandbesparende bruser/vandhane finder man samtidig ud af, hvor hurtigt investeringen tjener sig hjem i form af sparede forbrugsudgifter.

Et eksempel er et hotel med 70 brusere, en belægning på 75 % og en gennemsnitlig badetid på 5 minutter dagligt. De eksisterende brusere har et forbrug på 15 l/min, men man overvejer at skifte til hansgrohe Raindance Select EcoSmart håndbrusere med et vandforbrug på bare 8,5 l/min. Beregneren viser, at der hvert år spares over 622 m3 vand og næsten 20.000 kWh energi til opvarmning af vandet. Med gennemsnitlige energipriser* svarer det til en årlig besparelse på næsten 60.000 kr., og investeringen i nye brusere har dermed tjent sig hjem på under et år, forudsat at indkøbsprisen er vejl. udsalgspris.

Høj komfort under bruseren trods lavt vandforbrug

Det er oplagt at tænke, at brusebadet ikke er lige så skønt med en vandbesparende bruser – det er dog ikke tilfældet med en EcoSmart-bruser fra Hansgrohes mærker AXOR og hansgrohe. Takket være stråletyper som den behagelige PowderRain udnyttes vandet særligt smart og effektivt, så man stadig indhylles i masser af bløde dråber. Andre stråletyper udnytter Hansgrohes AirPower-teknologi, der blander luft i vandet, så dråberne bliver større og vandstrålen fyldigere. På den måde får man en dejlig bruseroplevelse og tænker slet ikke over, at der bruges mindre vand. Udviklingen af nye stråleteknologier og vandspareprodukter er et led i Hansgrohes strategi om at omstille hele produktsortimentet til vand- og energibesparende produkter inden 2030 til glæde for både kundernes pengepung og miljøet.

*Gennemsnitlige energipriser anvendt i beregningen (kan ændres individuelt i vandspareberegneren): Fjernvarme 0,8 kr./kWh, vand 70 kr./m3.

Related links

Emner

Kategorier


Mærket hansgrohe

hansgrohe – det er innovative løsninger til bad og køkken, der forener intelligente funktioner, fremragende design og kvalitet med lang levetid. Med prisvindende premiumprodukter former det traditionsrige mærke brugen af vand i køkkenet og på badeværelset. Sammen med den mangeårige samarbejdspartner PHOENIX Design opstår også Smart Living-produkter, der beriger menneskers dagligdag og giver mere funktionalitet og sikkerhed i hjemmet. I den internationale Hansgrohe Group fra Schwarzwald i Sydtyskland står mærket hansgrohe for premiumprodukter i kategorierne brusere, brusesystemer, designafløb, bad- og køkkenarmaturer samt køkkenvaske.

hansgrohe. Meet the beauty of water.

Kontakt

Relateret materiale

  • Sveden drypper fra næsen, udmattet tager du dit våde sportstøj af og tænder for vandet. Allerede de første dråber på huden vasker træningens anstrengelser væk. Hos hansgrohe kaldes denne oplevelse 'Refresh Yourself'.

    Gode råd til det bedste brusebad efter sport

    Hvad er det bedste ved sport? Selvfølgelig det efterfølgende brusebad. BORA–hansgrohes teamlæge Christopher Edler giver anbefalinger til det perfekte brusebad efter sport.

  • Hansgrohes nye symbol, som understreger virksomhedens ambitiøse klimamål og sociale ansvar, viser en vanddråbe stiliseret som et fingeraftryk.

    Hansgrohe: På vej mod klimaneutralitet

    Hansgrohe gør status på bæredygtighedsstrategien på World Water Day. Armatur- og bruseproducenten med hovedkontor i Tysklands Schwarzwald-region har allerede nået nogle af sine milepæle i 2021 og fortsætter sine ambitiøse klimamål.

  • Med energi- og vandbesparende teknologier fra hansgrohe kan badeværelset indrettes endnu mere bæredygtigt. Et skifte til EcoSmart og CoolStart produkter skåner ikke blot miljøet men kan også mærkes i form af lavere forbrugsudgifter.

    Smarte hansgrohe-teknologier sparer på vand og energi

    Gode råd til det bæredygtige badeværelse: Ved at skifte fra en gængs håndbruser til en hansgrohe håndbruser med EcoSmart-teknologi og et forbrug på bare 8,5 liter vand i minuttet kan man på et år spare ca. 1.500 kWh energi på opvarmning af vand, hvilket svarer til 8 % af det samlede energiforbrug for en husstand på fire.

  • Armatur- og bruserproducenten Hansgrohe erstatter nu ca. 45 procent af de sprøjtestøbte kunststoffer på fabrikken i Offenburg med materialet ABS-plast (Akrylonitril-butadien-styren).

    Hansgrohe satser på bæredygtigt ABS-materiale til forkromede produktdele

    Som led i sin bæredygtighedsstrategi leder Hansgrohe kontinuerligt efter alternative materialer, der produceres bæredygtigt af genbrugte eller fornybare råstoffer. Med den nye ABS Novodur ECO P2MC B50 kan den sydtyske badeværelsesspecialist nu producere mere bæredygtige kunststofdele til sine produkter.