Nyhed -
200 oplevelser i HimmerLand: Foredrag "Yngre med årene" med professor Bente Klarlund
Hvordan kan du leve et sundere og mere ungdommeligt liv, selv som årene går? I uge 42 kan du få svar på dette, og meget mere når professor Bente Klarlund, gæster HimmerLand med foredraget "Yngre med årene".
Et langt liv uden sygdom er noget, de fleste af os stræber efter. Langt de fleste ved også, at kost og motion spiller en væsentlig rolle for sundheden. I foredraget "Yngre med årene" går professor Bente Klarlund videnskabeligt til værks og giver råd til en livsstil, hvor dine celler - og dermed din krop i biologisk forstand - bliver yngre.
Bente Klarlund, professor i Integrativ Medicin ved Københavns Universitet og ansat som overlæge på Rigshospitalet, er en af landets mest benyttede forskere og foredragsholdere inden for sundhed.
Hun har vundet adskillige priser for sin forskning inden for feltet. Hun har omsat sin prisvindende forskning til populære bøger om sundhed og fysisk aktivitet, formidlet på en måde, så viden bliver let tilgængelig, ikke kun for fagfolk. De har samtidig gjort hende til en populær foredragsholder på arbejdspladser, i fagforeninger og ved konferencer både i ind- og udland.
Dette foredrag er en unik mulighed for at få indsigt i, hvordan små ændringer i din livsstil kan have stor betydning for dit velbefindende og din alderdom.