Gå til indhold
200 oplevelser i HimmerLand: Showgus med Force Nordic
200 oplevelser i HimmerLand: Showgus med Force Nordic

Nyhed -

200 oplevelser i HimmerLand: Showgus med Force Nordic

Er du til en gusoplevelse udover det sædvanlige? Så vil du ikke gå glip af showgus med Force Nordic. I forbindelse med HimmerLands 200 oplevelser i uge 42, kan du opleve forskellige showgus med Force Nordic, der bedst kan betegnes som en hel teaterforestilling.

Søndag i uge 41 og mandag i uge 42 inviterer HimmerLand til unikke gusaftener med Force Nordic, som vil fremføre flere af deres prisvindende showgus. Showgus adskiller sig fra klassisk gus, ved at være en komplet teaterforestilling med kostumer, rekvisitter, dufte musik og lydeffekter, som passer til historien og fortællingen. Hver session er nøje koreograferet med temaer, der vil fange din fantasi og tilbyde en uforglemmelig oplevelse.

Force Nordic vil fremføre en række af de showgus, som har placeret dem højt på ranglisten til både DM og VM: Prins Harry, Meghan Markle, Hope, Family Tree og Wild Heart.

I 8 år har de to gusmester veteraner, Henrik og Josephine fra Force Nordic, konkurreret i adskillige nationale og internationale gusmesterskaber. De har til sammen vundet DM i showgus hele 7 gange og har som de eneste repræsenteret Danmark 6 gange ved VM i saunagus, med 4 placeringer i top 10, samt sikret sig bronze 2 gange.

Emner

Kategorier

Kontakt

Relateret materiale