Pressemeddelelse -
HimmerLand er nomineret til Årets Bo og Spis i Den Danske Spiseguide
Først var det HimmerRiget, der blev nomineret i kategorien Fine Wine, dernæst var det sommelier i HimmerRiget, Mathias Bang som Årets Sommelier, og nu er det hele HimmerLand, der er nomineret i den fornemme kategori, Årets Bo & Spis.
3 nomineringer på stribe er det sidste stykke tid tikket ind på Lars Larsens Vej 1. Senest er det i kategorien Årets Bo & Spis i Den Danske Spiseguide, som HimmerLand er blevet nomineret i.

Bo & Spis-kategorien har, modsat mange af de andre nomineringer i Den Danske Spiseguide, som både kan være årets ret, årets dessert og meget mere, hele destinationen i fokus. Det er derfor mere end en enkelt servering, der udgør denne kategori, som prøver at omfavne både maden, men også værelserne, beliggenheden, servicen og det samlede helhedsindtryk.

”Jeg er stolt over, at vi som samlet resort, kan levere kvalitet fra start til slut i hele gæsterejsen. Når man får noget så dyrebart som gæsternes tid, er det vigtigt, at man også leverer på et højt niveau. Derfor betyder den her nominering meget for os. Vi kigger hele tiden på, hvordan vi kan give gæsten den bedst mulige oplevelse, så de har lyst til at komme igen,” siger Daniel Ditman Pedersen, og fortsætter:

”Der er efterhånden ikke noget, som vi ikke kan levere på, og derfor betyder det meget for mig og hele teamet i HimmerLand, at vi begynder at blive bemærket for mange af de ting, vi hver dag går på arbejde for at skabe – nemlig minderige oplevelser.”
HimmerLand er nomineret til Årets Bo & Spis sammen med:
- Knapp, Aabenraa
- Brobyværk Kro, Brobyværk Kro
- Nr. Vosborg, Vemb
- Ruths Hotel, Gl. Skagen
HimmerLand var også nomineret i Årets Bo & Spis i 2022, hvor det Mortens Kro, der vandt. Tidligere har både Falsled Kro, Dragsholm Slot og Molskroen vundet kategorien.
Den 27. oktober 2024 afholder HimmerLand det ene af to gallaevents sammen med Den Danske Spiseguide, hvor toppen af den danske madscene samles på Lars Larsens Vej 1. Her findes vinderne i de mange kategorier. Indtil videre er HimmerLand og HimmerRiget repræsenteret i to.
Den Danske spiseguide blev udgivet for første gang i 1978, og er udgivet hvert år lige siden. Guiden tager læseren gennem toppen af det danske kulinariske landskab.
Related links
Emner
Kategorier
Regions
HimmerLand er et resort beliggende mellem Aalborg og Aarhus blandt Vesthimmerlands smukke morænebakker lige ned til Sjørup Sø.
I HimmerLand er der 86 hotelværelser og 20 anneksværelser som ligger med udsigt til resortets tre golfbaner.
I HimmerLand er der møde- og konferencefaciliteter mad plads til op til 700 personer. Der er plads til både store og små arrangementer i HimmerLands 19 møde- og konferencelokaler.
Foruden ophold og konference tilbyder HimmerLand et væld af aktivitetsmuligheder som golf, padel, golfsimulator, spa og wellness, fitness, minigolf, bowling og meget mere.
Hertil kommer et bredt gastronomisk udvalg, som varierer fra en sportsbar med sprøde pomfritter og saftige burgere til en klassisk hotelrestaurant med 2-, 3- og 4-retters menu til en prisvindende fine dining restaurant, som blander sig i toppen af den danske madscene.
Historie
Da Lars Larsen i 2007 overtog aktiverne i HimmerLand, gik resortet hurtigt fra en golfbane i Gatten til et resort med fokus på golf og spa. Siden har resortet kun udviklet sig yderligere, og i 2014 kunne man første gang byde velkommen til den internationale golfturnering Made in Denmark, som sidenhen skiftede navn til Made in HimmerLand.
I 2020 blev planerne for HimmerLands udvidelse, som skulle matche resortets ambition om at blive et helhjertet resort med internationalt fokus, for alvor sat i gang. HimmerLand skulle være mere end golf og spa, hvorfor Lars Larsen Group valgte at investere yderligere i resortet og tilføre både padelbaner, tennis, fodboldbane og en multihal.
I dag ejes HimmerLand af Lars Larsen Group.