Pressemeddelelse -

Endnu et studie viser, at Hövding beskytter væsentligt bedre end en traditionel hjelm ved cykelulykker.

Et nyt studie viser, at Hövdings airbag til cyklister markant mindsker risikoen for både hoved- og nakkeskader ved de mest almindelige cykelulykker sammenlignet med en traditionel hjelm. Forskerne bag studiet har udviklet en metode, hvor man bruger computermodeller af menneskekroppen til at vurdere skaderisici i simuleringer af typiske cykelulykker. Metoden er blevet anvendt med stor succes til at studere, hvor godt Hövdings airbag til cyklister beskytter mod både hoved- og nakkeskader sammenlignet med en traditionel cykelhjelm.

– Det lader til, at kraven på Hövding stabiliserer nakken og forhindrer ekstreme bevægelser, samtidig med at den dæmper hovedets nedslag og dermed mindsker de kræfter, der overføres til nakken, siger forsker Victor Alvarez fra Lightness by Design, som har gennemført studiet.

Soloulykker på cykel er de absolut mest almindelige. I et scenarie som det, der blev gennemført i studiet, viste simuleringerne, at en ubeskyttet cyklist, som cykler skråt ind i en fortovskant med 20 km/t* og falder ned på asfalten, sandsynligvis får en alvorlig hjerneskade. Med en cykelhjelm faldt risikoen for en hjerneskade til lige under 60 procent, mens en cyklist med Hövding slap for hjerneskade, og den oppustede airbag stabiliserede desuden nakken ved faldet. Konklusionen var, at risikoen i forbindelse med denne type ulykker er meget lavere med Hövding end med en traditionel hjelm.

Studiet simulerede også kollisioner mellem biler og cyklister i de mest almindelige situationer. I en situation, hvor cyklisten bliver påkørt fra siden af en bil, der kører 20 km/t*, viste simuleringerne, at Hövning beskytter cyklisten mod en alvorlig hjerneskade, mens risikoen for en cyklist med en traditionel hjelm var over 80 procent. Selv når bilen ramte med højere hastigheder, mindskede Hövding risikoen for en alvorlig hjerneskade.

– Hövding-airbaggens beskyttelse mod hjerneskader har vist sig at være overlegen i forhold til traditionelle hjelme. Dette studie bekræfter endnu engang airbaggens særlige beskyttelsesevne. Det er også unikt for cykelbeskyttelse, at man har en airbag, som gør det muligt at beskytte nakkepartiet mod skader, siger Amin Malalla, som er Director of Product Development hos Hövding.

Hövding har i flere tidligere tests vist sig at yde overlegen beskyttelse sammenlignet med traditionelle cykelhjelme. Blandt andet i en test udført af franske Certimoov, som på Universitetet i Strasbourg gennemførte omfattende tests af cykelhjelme, hvor Hövdings airbag viste sig at yde overlegen beskyttelse og markant mindskede risikoen for hjerneskader. I studier ved Stanford University har Hövding vist sig at beskytte op til otte gange bedre mod hjernerystelse end almindelige cykelhjelme.

Præsenteret internationalt

Studiet er gennemført af Lightness by Design, som er specialister i beregninger og biomekanik. Forskningsprojektet har benyttet anatomisk detaljerede modeller af menneskekroppen til at simulere ulykker. Hövding blev sammenlignet med en konceptuel hjelm med en rimelig geometri og rimelige materialeegenskaber. Forskerne har også præsenteret resultaterne i en række forskellige fora for trafiksikkerhed i Europa under overskriften ”Predicting Head and Neck Injury in Bicycle Accident Simulations”. Den udviklede metode gør det muligt at forbedre designet og optimere beskyttelsen af cyklister yderligere i fremtiden.

*20 km/t er den mest almindelige hastighed ved test af cykelhjelme i Europa.

Forskerne bag studiet

Victor Alvarez fik i 2017 sin doktorgrad ved KTH i Stockholm inden for numerisk skadebiomekanik med fokus på simulering af ubeskyttede trafikanter og hjerneskademekanismer. På Lightness har Alvarez qua sin viden om materialestyrke også arbejdet med strukturberegninger samt anvendelse af humanmodellering og skadeforudsigelse. Karin Brolin har en doktorgrad fra KTH. Brolin blev i 2009 ansat på Chalmers Tekniska Högskola i Gøteborg til at udvikle forskningen i biomekanik og humanmodellering, fik i 2012 titlen ulønnet docent og var i 2015-2020 lektor i numerisk skadebiomekanik. De arbejder nu sammen på Lightness by Design med forskningsbaseret rådgivning i skadeforebyggelse og humanmodellering for flere brancher.

Få yderligere information ved at kontakte Amin Malalla +46 70 852 59 67 eller Victor Alvarez biomechanics@lightness.eu.

Emner

  • Livsstil

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan.  www.hovding.com

Kontakt

Relateret materiale

  • Tryg, varm og stilsikker med Hövdings nye vintercover

    Vinter, kulde og barskt vejr. På trods af vintervejrets udfordringer kæmper mange videre og fortsætter med at tage cyklen på arbejde, i skole og til daglige aktiviteter. Hövdings nye cover Vinter er designet til at give ekstra varme og en skøn følelse i de kolde måneder, samtidig med at du bliver set i mørket. Coverets inderside består af en blød, funktionel fleece med termoregulerende effekt.

  • Reflekterende cover giver øget synlighed i trafikken for cyklister

    Når sommermånederne er slut, sænker mørket sig hurtigt over gader og cykelstier. Så er det vigtigt at være synlig i trafikken. Svenske Hövding står bag den roste airbag til cyklister og har hævet reflekser til et nyt niveau. Coveret Airbag Inside er efterårets favorit og giver øget synlighed på vejene.

  • Hövding indtager Magasin du Nord under Tour de France

    Årets store cykelfest er kommet til København, og Hövding er med fra Magasin i København, hvor kunderne bliver mødt af et cykeltema lige inden for indgangen. Med et specialdesignet cover til Tour de France ønskes cyklister og cykelryttere ”Bon tour”.

  • Hövdings airbag sikrest ifølge stor, fransk test af cykelhjelme

    I de omfattende tests af cykelhjelme, som det uafhængige franske testinstitut Certimoov har gennemført på Strasbourg Universitet, har ingen cykelhjelm beskyttet lige så godt som Hövding. Den svenske innovation Hövdings airbag til cyklister har ifølge rapporten en overlegen beskyttelsesevne og mindsker risikoen for hjerneskader markant.

  • Hövdings nye covers Myr, Lav og Strand henter inspiration fra farverne i den svenske natur

    Forårets nye covers til Hövdings airbag til cyklister fås i ensfarvede nuancer hentet fra naturen – olivengrøn, beige og grå – og er fremstillet i klassisk outdoor-materiale fra British Millerain. Denne tekstilfabrik har siden 1800-tallet været kendt for slidstærkt, voksbehandlet bomuldsstof af høj kvalitet, som blandt andet anvendes af kendte mærker som Barbour og Belstaff.

  • Hövding-brugere bidrager til bedre cykelstier

    En god cykelinfrastruktur får flere til at cykle både mere og længere. Det viser ny forskning fra DTU og Københavns Universitet, som er blevet publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America). Forskningen har benyttet unikke cykeldata fra cyklister, som cykler med Hövding.