Gå til indhold
Stigende efterspørgsel på Hövdings airbags i hele landet - nu også udenfor København
Stigende efterspørgsel på Hövdings airbags i hele landet - nu også udenfor København

Pressemeddelelse -

Stigende efterspørgsel på Hövdings airbags i hele landet - nu også udenfor København

Efterspørgslen på Hövdings airbags til cyklister er steget markant - og det er ikke længere kun i storbyerne, hvor interessen hidtil har været størst. Hos landets største sportsbrand, Sportmaster, har man udvidet salget af Hövding fra ni til 25 forhandlere fordelt i hele landet, så den populære airbag kan nå ud til aktive danskere der, hvor de befinder sig.

Flere og flere danske cyklister vælger at beskytte deres hoved med en airbag, når de bevæger sig ud i trafikken, og de seneste måneder er salget af Hövdings airbags til cyklister steget markant. Mens airbaggen hidtil har vundet størst indpas i den store cykelby København, ser det nu ud til, at danskere i de mindre byer også har fået øjnene op for den smarte airbag.

- Det bliver mere og mere vigtigt for cyklister at beskytte sig i trafikken, og vi er selvfølgelig glade for, at danskerne har taget airbaggen til sig. Salget er steget meget de seneste par måneder, og vi kan se, at det også gælder udenfor storbyerne. Det er en ny udvikling, som vi ser frem til at følge, siger Fredrik Carling, administrerende direktør i Hövding.

Den stigende efterspørgsel har betydet, at endnu flere butikker nu sælger den populære airbag. Det gælder bl.a. hos en af Danmarks største sportskæder, Sportmaster, hvor man er gået fra ni til 25 forhandlere på bare få måneder.

- Vi har mærket en kæmpe efterspørgsel på Hövdings airbags, og derfor har det været oplagt at udvide salget af det fysiske sortiment til flere butikker, så endnu flere danskere kan finde og købe en airbag i deres lokale Sportsmaster, lyder det fra Jacob Thomasen, kategorichef i Sportmaster.

Flere vælger cyklen fremfor offentlig transport

Hövding peger på, at coronakrisen kan have haft en betydning for den stigende efterspørgsel på deres airbag.

- Smittespredning og myldretid i offentlig trafik klinger bare ikke særlig positivt. Det kan være én af årsagerne til, at flere danskere i højere grad vælger at cykle til og fra arbejde, og derfor har også flere brug for at sikre sig med en Hövding-airbag, siger Fredrik Carling.

I Sportmaster oplever man også tendensen med, at airbaggen til cyklister bliver mere populær uden for hovedstaden.

- Det er tydeligt, at danskerne udenfor de store byer også har fået øjnene op for den populære airbag. Det mærkes både på Sportmaster.dk og i de fysiske butikker rundt om i landet, hvor kunderne i stigende grad spørger efter Hövding. Vi er stolte over at kunne sælge et innovativt produkt, som øger sikkerheden for danske cyklister landet over, siger Jacob Thomasen.

  • Hövding er verdens første og eneste airbag til cyklister
  • Ved hjælp af avancerede sensorer registrerer Hövding cyklistens bevægelsesmønstere og reagerer, så snart uheldet sker
  • Når Hövding er aktiveret, registrerer den cyklistens bevægelser 200 gange i sekundet
  • Ved en ulykke blæses airbaggen op på 0,1 sekund og omslutter hoved samt fikserer cyklistens nakke
  • Den er bygget til at beskytte en større del af hovedet end traditionelle cykelhjelme, hvormed risikoen for en alvorlig skade minimeres
  • Hövding anvendes i dag af flere end 250.000 cyklister globalt, og over 5.000 cyklister har registreret, at deres Hövding-airbag har beskyttet dem mod alvorlige ulykker

Emner


Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. Hövding sælges i mere end 1.000 butikker og på hovding.com. Virksomheden har 30 ansatte i Malmö. Hövding blev noteret på Nasdaq First North den 16. juni 2015. www.hovding.com

Kontakt

Press contact

Press contact

Pressekontakt

Relateret materiale

Hövding - Airbag for cyclists

Hövding er en diskret krave, cyklisten bærer om sin hals. Kraven indeholder en sammenfoldet airbag, som udløses på 0,1 sekund, når den er involveret i en ulykke. I en stor test af cykelhjelme, udført af Folksam, blev det påvist, at Hövding har 3 gange bedre stødoptagelsesevne end alle traditionelle cykelhjelme. Hövdings airbaghjelm til cyklister kan i dag fås på 16 markeder i Europa og i Japan. www.hovding.com

Hövding Sverige AB
Monbijougatan 17C
211 53 Malmö
Besøg vores andre nyhedsrum