Pressemeddelelse -

Ikano Boligs byggeri i Tværhøjgård tager fart

I sommer tog Ikano Bolig og Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann det første spadestik til bydelshuset Nærvær og anden etape af rækkehuse i Tværhøjgård på Skovbo Allé. Byggeriet er godt i gang, og det lokale fællesskab er så småt begyndt at spire.

Byggeriet af bydelshuset Nærvær og anden etape af rækkehuse i Tværhøjgård tager fart, og området begynder at tage form. Man kan allerede se de udvendige mure af bydelshuset Nærvær, som forventes at stå klar omkring marts 2021. Ikano Bolig glæder sig til at præsentere det nye bydelshus for alle byens borgere i Greve.

”Bydelshuset Nærvær er et grundelement i Ikano Boligs projekter, fordi vi tror på, at et godt hjem handler om mere end livet inde i husene, nemlig nærværet og livet omkring dem. Det er Ikano Boligs første bydelshus, og vi glæder os til, det står klar, så vi kan bidrage til fællesskabet og udviklingen af lokalsamfundet i Greve,” siger René Brandt, der er administrerende direktør hos Ikano Bolig.

Nærvær – et samlingspunkt i Tværhøjgård

Nærvær er et samlingspunkt og mødested for det sociale fællesskab, hvor beboere i Tværhøjgård og Greve kan mødes i uformelle omgivelser og skabe relationer.

Omdrejningspunktet for Nærvær bliver en café, som skal drives af frivillige fra lokalområdet med henblik på at understøtte det sociale liv. Når Nærvær står klar, kan det bruges til fællesspisninger, fodboldaftener og yoga – der bliver rig mulighed for at stable alle slags aktiviteter og arrangementer på benene. Ikano Bolig håber, at beboerne vil tage det til sig og blive glade for denne del af Tværhøjgård.

Nyt spirende boligområde

Tværhøjgård er et nyt boligområde under udvikling de næste mange år, men der er allerede skabt god grobund for det gode hverdagsliv og naboskab blandt de første tilflyttere.

”Det har været spændende at følge projektet helt fra første spadestik, og det er fantastisk at se, hvordan området spirer. Jeg glæder mig til at byde endnu flere nye beboere velkommen i området og se fællesskabet vokse. Jeg ser frem til at opleve bydelshusets potentiale og håber, det bringer en masse godt med sig,” siger borgmester Pernille Beckmann.

For yderligere information, kontakt:

Kommunikations- og marketingchef, Magdalena Misiak på mail magdalena.misiak@ikanobolig.dk eller telefon +45 23 67 55 42

Fakta om boligprojektet i Greve:

Boligprojektet ved Skovbo Allé kommer til at bestå af 230 1 og 2 plans rækkehuse på mellem 90 og 125 m2. Indretningen sker i samarbejde med IKEA, som skal bidrage til, at alle kvadrat- og kubikmeter bliver udnyttet bedst muligt. Første etape af rækkehuse består af 31 boliger, mens anden etape af rækkehuse består af 30 boliger, hvor de første allerede er solgt.

Bydelshuset Nærvær bliver det sociale samlingspunkt i Tværhøjgård med plads til sociale aktiviteter og arrangementer i alle afskygninger arrangeret af forskellige frivillige grupper. Der stiftes en forening af frivillige, som skal stå for at styre og drifte bydelshuset, hvis omdrejningspunkt bliver en café.

Boligerne bliver solgt via ejendomsmægler Mariann Trolledahl, Nybolig Greve Strand.

Emner

  • Virksomhed, generelt

Kategorier

  • bolig
  • nærvær
  • greve
  • ikano bolig
  • bydelshus
  • boligprojekt

Hos Ikano Bolig står vi op hver morgen for at udvikle boliger, der bringer mennesker sammen og giver dem en bedre hverdag. Med IKEA som en del af vores arv falder det os naturligt. Vi bygger gennemtænkt og til en fair pris. Men vi bygger mere end det. Vi bygger fællesskaber. Ikano Bolig er en del af Ikano-gruppen, som i Danmark også tæller Ikano Bank. Læs mere på www.ikanobolig.dk

Kontakt

Relateret materiale

  • Ikano Bolig sætter gang i byggeriet af boligprojekt i Greve

    Ikano Bolig sætter gang i byggeriet af anden etape af rækkehuse i Tværhøjgård på Skovbo Allé i Greve. I alt bliver der bygget 30 rækkehuse i anden etape, hvor de første huse vil stå klar til indflytning i starten af det nye år.
    Ikano Bolig, som er en del af Ikano Gruppen, er gået i gang med byggeriet af anden etape i Tværhøjgård i Greve, hvor der bygges 1- og 2-plans rækkehuse.
    ”Det kan li

  • Første spadestik til fællesskab og Nærvær i Greve

    Det kommende boligområde i Greve, Tværhøjgård, som opføres af Ikano Bolig, er ved at tage form. Torsdag d. 11. juni kl. 11-12 tager Ikano Bolig og borgmester i Greve, Pernille Beckmann, det første spadestik til nyt bydelshus, som skal danne rammer for fællesskab og det gode naboskab i Greve og omegn.

    Byggeriet i Tværhøjgård ved Skovbo Allé i Greve er i fuld gang. De første beboere er allere

  • Rejsegilde for Ikano-boliger i Greve

    Der er blevet bygget på livet løs i Tværhøjgård, siden der blev taget første spadestik til Ikano-boligerne i Greve. Nu er byggeriet så langt, at der kan holdes rejsegilde for første etape af Ikano Boligs første projekt i Danmark. Og snart begynder salget af det næste hold rækkehuse. Pressen er velkommen til at deltage i rejsegildet fredag den 20. september 2019.