Gå til indhold
Stemmekommandoer via Amazon Alexa
Stemmekommandoer via Amazon Alexa

Nyhed -

IVECO Driver Pal: IVECO's banebrydende indbyggede, stemmestyrede chaufførledsager opbygget omkring Amazon-webtjenester med Amazon Alexa-funktioner

Det banebrydende projekt fra IVECO, opbygget omkring Amazon-webtjenester (AWS), sætter nye standarder inden for innovative tjenester til chauffører ved at introducere en stemmeaktiveret funktion via Amazon Alexa.

IVECO Driver Pal, den nye IVECO-chaufførledsager, der omfatter funktionerne MYIVECO og MYCOMMUNITY, gør det muligt for chaufføren at bringe deres digitale liv om bord og interagere med deres køretøj og chaufførfællesskabet ved hjælp af stemmekommandoer via Amazon Alexa, hvilket giver en behagelig, sikrere og stressfri køreoplevelse.

IVECO Driver Pal bringer tilslutningsmulighederne op på næste niveau ved også at give adgang til brandets voksende portefølje af digitale IVECO ON-tjenester gennem stemmekommandoer samt den omfattende portefølje af Amazon-webtjenester og Amazon Alexa-funktioner.

IVECO har lanceret IVECO Driver Pal, deres banebrydende, stemmestyrede chaufførledsager på de nye Daily- og IVECO S-WAY-serier ved en digital livebegivenhed for deres forhandlernetværk og den internationale fagpresse.

IVECO Driver Pal er bygget med støtte fra AWS Professional Services og drives af AWS Machine Learning, stemmestyrings-, sikkerheds- og serverløse teknologier, herunder Amazon Comprehend, Amazon DynamoDB, AWS Lambda, Amazon Translate, og bruger Amazons Alexa cloudbaserede stemmetjeneste til at forbedre chaufførens oplevelse.

Løsningen giver chaufførerne en nyttig oplevelse med stemmestyret kunstig intelligens på vejen og gør dem i stand til at bringe deres digitale liv om bord og interagere med deres lastbil ved hjælp af stemmekommandoer.

IVECO Driver Pal er designet til at hjælpe chaufføren med at optimere sin rute og sine stop ved at tilpasse sig begivenheder på vejen gennem realtidsoplysninger fra IVECO-chaufførfællesskabet, IVECO-supporttjenester og internettet. Dermed har de mulighed for at udføre sekundære opgaver, mens de holder begge hænder på rattet og øjnene på vejen.

"Vi er glade for lanceringen af IVECO Driver Pal, som sætter en ny standard i bilindustrien," siger Fabrizio Conicella, Global Head of Digital & Adv Technology Commercial & Specialty Vehicles. "Ved at udnytte bredden af AWS's portefølje og Amazon Working Backwards Innovation-metoden, som blev anvendt under AWS Digital Innovation Program, har IVECO været i stand til på rekordtid at nyskabe og levere en ny tjeneste, der fundamentalt ændrer den måde, chauffører kan interagere med deres køretøjer og chaufførfællesskabet på. Den nye stemmestyrede IVECO-chaufførledsager styrker virksomhedens fremtidige digitale strategi i jagten på at tilbyde en helt ny måde for chauffører at udføre deres opgaver og interagere med deres køretøj på, samtidig med at det hæver sikkerheds- og komfortniveauet."

IVECO Driver Pal har alle de funktioner, der gør det muligt for chauffører at bringe deres digitale liv om bord og lette deres personlige liv og arbejdsliv: med stemmekommandoer kan de udføre alle mulige opgaver og samtidig minimere distraheringer - administrere deres kalender, afspille musik eller deres yndlingspodcasts, ringe til andre Alexa-aktiverede enheder, tjekke nyheder, vejr- og trafikmeldinger , og desuden få adgang til deres Alexa-aktiverede hjemmeautomatiseringsenheder.

IVECO Driver Pal er førende i branchen ved at være den første til at indføre to unikke funktioner udviklet i samarbejde med AWS Professional Services og Alexa Auto-teamet: MYIVECO og MYCOMMUNITY. MYIVECO-funktionen gør det muligt for chaufføren at interagere med køretøjet på en helt ny måde. De kan bruge stemmekommandoer til at administrere deres tur og planlægge ruten: oprette deres destination, finde parkeringspladser og servicestationer på vejen med deres navigationssystem, ændre rute for at undgå myldretrafik og søge efter restauranter og hoteller. De kan tjekke deres Driver Style Evaluation-score og få råd og vejledning til at køre mere sikkert og effektivt. På langturskørsler kan IVECO Driver Pal desuden fortælle dem, hvornår de skal stoppe for deres lovbestemte pauser baseret på oplysninger fra fartskriveren.

MYIVECO-funktionen gør det også muligt for chauffører at starte en køretøjstjekliste før deres tur og få oplysninger om vedligeholdelse og sundhedstilstand af køretøjets hovedkomponenter såsom dæk, batterier, filter, kobling og bremseklodser. De kan få adgang til oplysninger om lastbilens effektivitet, få vist tips til, hvordan de kan forbedrer den, eller bestille et servicestop hos en forhandler efter eget valg. Hvis de har et teknisk problem, kan de bede IVECO's kontrolrum om hjælp og om nødvendigt aktivere tjenesten Assistance Non-Stop og få adgang til Remote Assistance Service og Over-The-Air-opdateringer.

Chauffører kan også bruge MYIVECO-funktionen til at aktivere flere funktioner i førerhuset, såsom indstilling af klimaanlæg og varmesystemer, tænde og slukke for lyset, tænde for medier og meget andet. Det betyder, at de hele tiden har rettet fokus på vejen.

Den anden eksklusive funktion, MYCOMMUNITY, fungerer som en digital CB-radio, der gør det muligt for brugerne at være en del af et chaufførfællesskab. De kan udveksle talebeskeder med andre chauffører og f.eks. søge efter meddelelser langs ruten eller i området i nærheden af deres destination. De kan dele og lytte til oplysninger om trafikforhold eller køer ved grænsekontrollen, hvilket medvirker til at undgå uventede forsinkelser eller få tip om de bedste parkeringspladser eller restauranter og andre nyttige oplysninger. Sprog er ingen hindring, da MYCOMMUNITY kan oversætte til og fra engelsk, tysk, fransk, italiensk og spansk - og flere sprog vil blive tilføjet.

MYCOMMUNITY-funktionen er åben for alle chauffører (ikke kun IVECO-chauffører), hvilket gør det muligt at skabe et bredere chaufførfællesskab, hvor de kan udveksle råd, tip og holde kontakt med andre chauffører på ruten.


Emner

Kategorier

Kontakt

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Lise Marie McLoughlin Nielsen (Manager PR, Marketing and Communication)

Pressekontakt Marketing & Communication Manager PR & Kommunikation, Marketing 20627498
Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Marie Rømer (responsible for fairs and events)

Pressekontakt Event & Marketing Specialist Fairs and events 20818477

Den ideelle partner for bæredygtig transport

IVECO er et mærke tilhørende Iveco Group N.V. (MI: IVG). IVECO designer, producerer og markedsfører en bred vifte af lette, mellemstore og tunge erhvervskøretøjer, terrængående lastbiler og køretøjer til applikationer som f.eks. off-road missioner.

IVECO Danmark A/S
Roholmsvej 19
2620 Albertslund
Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum