Nyhed -

Drag alene på eventyr – sammen med andre

Vil du gerne på eventyr og søger du sammenhold, så er Jysk Rejsebureaus Backpacker Adventure højst sandsynligt noget for dig. Det er både for venneparret, der gerne vil rejse med flere andre og for dig, der gerne vil afsted, men ikke har nogen at rejse med. Nogle af oplevelserne er planlagt på forhånd, mens du selv bestemmer resten. Det giver ikke kun rejseminder for livet og godt selskab. Der er faktisk også andre fordele, forklarer Peter Andersen, der er teamleder i gruppeafdelingen hos Jysk Rejsebureau i Aarhus:

I vores pris er der nogle unikke ture med, f.eks. i Australien er der et fem dages surfkursus som skaber et godt sammenhold og nogle oplevelser for livet. Faktisk er det ikke dyrere, da fordelen ved at rejse f.eks. 10 personer sammen er, at man får flere af turene billigere, end de kan bookes lokalt,” forklarer rejsekonsulenten.
Han sender især grupper af rejseglade unge afsted til Indien, Nepal, Thailand, Australien og New Zealand, mens han oplever også en stigende efterspørgsel på grupperejser til Latinamerika.

Flytter grænser og giver udsyn
Fordelen ved at slutte sig til en gruppe på Backpacker Adventure er, at du kan vælge til og fra, hvor meget du vil rejse med gruppen. Måske har du nogle uger alene, inden du skal mødes med en ven et sted ude i verden, eller måske vil du gerne benytte dig af nogle de fordele det giver at drage afsted som en gruppe – eksempelvis rabatter.
”Responsen er helt i top fra dem, som har været afsted. Alle dem vi har sendt spørgeskemaer til, har svaret ja til at ville anbefale det til deres venner, og faktisk er de fleste af dem, som er afsted, venner med nogle, der allerede har været på vores ture,” forklarer Peter Andersen, Jysk Rejsebureau i Aarhus.
Han oplever især, at de unge, der har været afsted på grupperejsen, ser anderledes på verden, når de kommer hjem efter f.eks. at have set hvordan andre kulturer er beriget på liv, selvom de lever i – set med danske øjne – fattigdom. Og så udvikler de sig:
”De unge får flyttet nogle grænser for, hvad de selv kan. Og så finder de ud af, at f.eks. vandring i Himalaya-bjergene i Nepal er en fysisk hård oplevelse, men at tilbagebetalingen er verdensklasse naturoplevelser som deles med nye venner.”

Se alle Backerpacker Adventure ture på jr.dk/bpa.

Besøg også Jysk Rejsebureaus YouTube kanal for at høre om tidligere Backpacker Adventure rejsendes oplevelser.


FAKTA om Backpacker Adventure
Jysk Rejsebureau har sammensat flere fantastiske backpackerrundrejser, til dig som både vil have friheden ved backpacker-livet og muligheden for at dele oplevelserne med andre rygsækrejsende. De har arrangeret ture af forskellige længder i forskellige lande, men samtidig lagt vægt på, at du har frihed til selv at vælge, hvor meget der skal arrangeres.

Inden du rejser, inviteres du til et møde hos Jysk Rejsebureau, hvor du møder dine nye rejsefæller og får en masse inspiration og praktisk information om din Backpacker Adventure.
På rejsen mødes du med dine rejsekammerater, hver gang du skal flyve til et nyt land. Når du lander et nyt sted, er der arrangeret afhentning og overnatninger på guesthouse samt en forudbestemt antal oplevelser. Der er dermed stadig frihed til enten at rejse på egen hånd eller arrangere noget med gruppen på destinationen. Hvis du bestiller inden afrejse, får du 10% rabat på oplevelsesturene.

Se alle Backerpacker Adventure rejser her inkl. fly samt udvalgte overnatninger og oplevelser.

Emner

  • Turisme

Kategorier

  • rejse
  • rygsækrejsende
  • unge
  • jordomrejse
  • backpacker adventure
  • rejser
  • jysk rejsebureau
  • jorden rundt
  • backpacker

Kontakt

  • Pernille Smidt-Kjærby

    Pressekontakt Web Content & Social Media Manager | PR 86207755
  • Niels Amstrup

    Pressekontakt General Manager Pressehenvendelser 86207772

Relateret materiale

  • En god start for næste generation af globetrottere

    Jysk Rejsebureau står bag konceptet Backpacker Adventure, der gør det muligt for unge rejsende at drage ud på eventyre med andre, de ikke i forvejen kender. Og det har vist sig at være en stor succes. Mange har været vilde med at rejse på denne sociale måde, hvor rammerne er sat – men hvor eventyret og oplevelserne er helt op til dig og dine nye rejsefæller.