Gå til indhold
JYSK præsenterer to nye trends for 2023

Nyhed -

JYSK præsenterer to nye trends for 2023

Nye produkter fra JYSK vil i 2023 være guidet af to nye trends kaldet RELEASE og BELONGING, der sætter retningen for udviklingen af sortimentet.

Hvert år definerer Range & Design-afdelingen i JYSK nye trends, der viser vejen for, hvordan nyheder i sortimentet skal se ud og føles. De nye trends er baseret på grundig research i viden og data om forbrugere og retail.

Du kan lære mere om de to nye trends for 2023 herunder.

RELEASE 2023

Usikkerhed har påvirket vores verden og liv i flere år, men nu er tiden inde til en følelse af RELEASE. Vi giver slip, mens vi igen giver os selv lov til at fejre livet og nyde øjeblikke af lykke.

Vi længes efter en følelse af nostalgi og omgiver os med retro-trends som quiltede materialer og 1970'er-inspirerede farver som orange og pink, mens vi blander dem med nuancer af blå toner, sand og lysegrå for at fremhæve de enkle former og spil mellem farverne.

Med RELEASE bryder vi væk fra konformitet og sætter vores egne regler for, hvordan man lever og nyder livet, samt skaber et sted, hvor det er muligt at tage en dyb indånding og give slip.

BELONGING 2023

Det er en del af selve vores væsen at ønske en følelse af kærlighed og tryghed i vores omgivelser. Med BELONGING fokuserer vi på at skabe et afslappende rum, hvor vi kan tillade os selv at øve os i slow living og bruge vores energi på dem omkring os.

Vi værdsætter Moder Jord og den verden, der er skabt til at dele, ved at fokusere på materialer fra naturen, såsom træ og tekstiler af naturlige fibre blandet med frynser og flæsede kanter for at give en sommerhusstemning.

Rolige skandinaviske farvenuancer af grøn, lyseblå og neutrale toner af brun og grå bruges til at skabe et rum, hvor vi kan genoprette forbindelsen til naturen, hinanden og os selv.

Emner

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.