Gå til indhold
Skøn sommerstemning til udendørssæsonen 2023

Nyhed -

Skøn sommerstemning til udendørssæsonen 2023

JYSK byder endnu engang på nye udendørsmøbler til udendørssæsonen. For 2023 har fokus været at skabe et sortiment, der lader sig inspirere af naturen.

”Vi har for sæsonen 2023 tilføjet flere nye produkter i et naturlook, da det matcher nutidens skandinaviske trends og giver udendørsområdet et blødere og afslappet look,” siger Hans Christian Ziegler Bruun, som er Category Manager for udendørssortimentet i JYSK.

Blandt de nye møbler finder man eksempelvis loungesættet ILLERUP med en bordplade i massivt teak eller stolene FJELLERUP, som i sit udtryk matcher bordet HOLTE, der er lavet i massivt akacietræ.

I sortimentet finder man også SADBJERG, en loungestol og stole som kan stables, der er lavet i havplast, genanvendt aluminium og genanvendt FSC®-certificeret træ (FSC® N001715).

”En stor efterspørgsel blandt vores kunder har gjort, at vi i år også har tilføjet bordet TAGEHOLM i naturfarver, som er vores første runde udendørsbord med mulighed for at tilføje en tillægsplade. På den måde er det let at skabe plads til flere,” siger Hans Christian Ziegler Bruun.

Åbent område eller privat terrasse

JYSK gør det nemt at indrette med udendørsmøbler, uanset om det er til en mindre terrasse eller en stor have. Her er planter i krukker og plantekasser optimale som en slags rumdelere, der kan give fornemmelsen af udendørs rum. Tilføj eksempelvis en høj plante i krukken SANSEBIE eller mindre planter i plantekassen MYRHAUK for at afskærme et loungeområde.

De nye solsenge HALLING og UGILT skaber med deres dobbelte loungefunktion plads til at lade familien samles i solen. Solsengenes separate dele gør det samtidig muligt at anvende dem som to adskilte solsenge. Du kan også nyde skyggen fra solsengen ved at tilføje en af de mange nye parasoller ved siden af.

”I år har vi nye parasoller med frynser som STENSTRUP og YPPENBJERG, da det er en trend, vi ser bliver mere og mere populær. Vores parasoller er desuden en simpel måde at tilføje forskellige udtryk med farver og mønstre til haven,” siger Hans Christian Ziegler Bruun.

Alle nyhederne kommer til salg i løbet af februar 2023.

    Emner

    Kategorier

    Kontakt

    Martin Fyn Aamand

    Martin Fyn Aamand

    Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

    Scandinavian Sleeping & Living

    JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

    Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

    Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

    JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.