Gå til indhold
Forbedret emballage og produktion af puder sparer millioner af plastikhåndtag og lynlåse

Pressemeddelelse -

Forbedret emballage og produktion af puder sparer millioner af plastikhåndtag og lynlåse

I marts 2023 lanceres alle ergonomiske puder i WELLPUR-sortimentet fra JYSK i butikker og online med forbedret emballage og produktion, der sparer millioner af plastikhåndtag og metallynlåse hvert år.

Ved at fjerne plastikhåndtagene på emballagen og i stedet integrere håndtaget i papkassen sparer JYSK 3 millioner plastikhåndtag hvert år. Og ved at udskifte lynlåsene med en tekstillukning sparer JYSK 1 million metallynlåse hvert år.

”Jeg er stolt af, at vi sammen med vores leverandører har været i stand til at reducere brugen af både plastik og metal til vores WELLPUR-puder. Vi har stadig et stort potentiale til at gøre endnu mere, men dette er et lille skridt i den rigtige retning for at reducere brugen af unødvendige materialer. Det gode ved disse forbedringer er, at reduktionerne er hvert år fra nu af, så det er ikke bare en engangsbesparelse, men en løbende forbedring,” siger Berit Stokholm Christiansen, Category Manager for dyner og puder i JYSK.


En del af et løbende fokus

Udskiftningen af lynlåsene på selve puderne vil være en praktisk tekstilløsning, hvilket betyder, at to lag stof overlapper hinanden og laver en blød lukning. For at fjerne plastikhåndtagene på emballagen er der skåret et indbygget håndtag ud af papkassen.

”Når vi kan fjerne unødvendig plastik og andre unødvendige materialer i vores emballage, skal vi gøre det. Vi sørger altid for ikke at gøre emballagen mindre praktisk, og emballagen skal beskytte produkterne på en optimal måde. Det nye, udskårne paphåndtag er et godt eksempel på en forbedring, der kun har fordele,” siger Lars Høgh Jensen, Packaging Development Specialist i JYSK.

Den forbedrede indpakning og produktion til WELLPUR-puder er en del af et løbende fokus hos JYSK på at reducere brugen af plastik. Tidligere har JYSK fjernet al plastikemballage på sengetøj, hvilket har sparet et årligt antal på 27 millioner plastikposer.

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.200 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 30.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 36,2 milliarder DKK i finansåret 2021/22.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Relateret materiale

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.