Gå til indhold
JYSK og Lars Larsen Group donerer i alt 2 mio. kr. til Røde Kors og UNICEF.
JYSK og Lars Larsen Group donerer i alt 2 mio. kr. til Røde Kors og UNICEF.

Pressemeddelelse -

JYSK og Lars Larsen Group støtter nødhjælpsarbejde efter jordskælv med 2 mio. kr.

For at hjælpe ofrene for jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien donerer JYSK og Lars Larsen Group i alt 2 mio. kr. til Røde Kors og UNICEF, som yder nødhjælp i de berørte områder.

Situationen i de jordskælvsramte områder i Tyrkiet og Syrien kalder på handling. Derfor har JYSK og Lars Larsen Group besluttet at donere i alt 2 mio. kr. til de internationale, humanitære organisationer Røde Kors og UNICEF, som allerede er til stede i områderne, hvor folk har mest brug for nødhjælp.

“Vi har som alle andre fulgt den desperate situation efter jordskælvene, og vi er dybt berørte af den menneskelige tragedie, som naturkatastrofen har forårsaget for lokalbefolkningerne. For at hjælpe ofrene på bedst mulig vis har vi derfor besluttet at støtte Røde Kors’ og UNICEF’s nødhjælpsarbejde økonomisk ved at donere 2 millioner kroner,” siger Jesper Lund, President & CEO i Lars Larsen Group.

“Antallet af mennesker i Tyrkiet og Syrien, som er ramt af jordskælvene og efterdønningerne fortsætter med at stige time for time og dermed også behovet for humanitær støtte. Røde Kors og UNICEF er allerede til stede i de berørte områder og har den nødvendige ekspertise til at sikre den rette og mest effektive indsats, som der akut er brug for. Vi håber, at vores samlede donation kan gøre nytte i den sammenhæng,” siger Jan Bøgh, President & CEO i JYSK.

Sideløbende med den økonomiske støtte undersøger JYSK, om virksomheden kan støtte med produkter fra deres sortiment, såsom tæpper, soveposer, liggeunderlag og andre fornødenheder til folk, som pludselig har mistet deres hjem.


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.200 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 30.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 36,2 milliarder DKK i finansåret 2021/22.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.