Gå til indhold
JYSK plejer hvert år i november at invitere medarbejdere og ledsagere med til kæmpefest i Odense Congress Center.
JYSK plejer hvert år i november at invitere medarbejdere og ledsagere med til kæmpefest i Odense Congress Center.

Pressemeddelelse -

JYSKs kæmpe årsfest bliver til mange små fester

Den årlige medarbejderfest, hvor JYSK normalt samler omkring 1.800 medarbejdere og ledsagere i Odense, omdannes i år til mindre fester på grund af coronasituationen.

2020-udgaven af JYSKs årlige medarbejderfest bliver noget anderledes end tidligere.

Normalt samler JYSK hvert år omkring 1.800 medarbejdere og ledsagere i Odense Congress Center til kæmpefest med mad, drikke, dans og livemusik med kendte kunstnere.

I år har coronasituationen sat en stopper for det, og derfor har JYSK valgt at omdanne den ene, store fest til en masse mindre fester for de lokale butikker og andre arbejdspladser i JYSK.

”JYSK-festen er for mange medarbejdere årets højdepunkt, hvor vi mødes og fester med kolleger fra hele landet. Det giver en fantastisk følelse af at være en del af noget meget større. Den følelse vil vi gerne holde fast i, selvom vi i år kommer til at mødes til mindre fester. Det bliver anderledes, men stadig med fokus på, at det skal være en forrygende aften,” siger Bo V. Andersen, Country Manager for JYSK i Danmark.

Vanen tro uddeler JYSK også en række priser til blandet andet ”Årets butik” og ”Årets elev”, som i år overrækkes til vinderne lokalt.

Samme dato på tværs af landet

Den store årsfest skulle være afholdt lørdag den 21. november, og den dato holder JYSK fast i. På den måde bliver der fest samme tidspunkt på tværs af Danmark.

”Selvom vi ikke alle sammen kan samles i år, skal vi stadig føle os som ét stort hold. Derfor fester vi sammen, bare hver for sig. Samtidig holder vi som altid butikkerne lukket om søndagen, så der kan festes igennem med god samvittighed,” siger Bo V. Andersen.

Som sædvanlig er JYSK-medarbejdernes ledsagere inviteret med til festen. JYSK giver et beløb per deltager, og så har hver enkelt butik eller afdeling mere eller mindre frit slag til at arrangere deres egen fest.

Fakta

  • JYSK plejer hvert år i november at invitere medarbejdere og ledsagere med til kæmpefest i Odense Congress Center.
  • 2020-udgaven bliver omdannet til en masse mindre fester for hver af JYSKs 108 butikker i Danmark og JYSKs afdelinger på distributionscentre i Uldum og hovedkontoret i Brabrand.
  • Festerne finder sted lørdag den 21. november, og dagen derpå har medarbejderne fået fri, så butikkerne er lukket – undtagen JYSK.dk. Mandag den 23. november er medarbejderne retur i butikkerne.

Emner


JYSK er en international butikskæde med skandinaviske rødder, der sælger alt til boligen. Den første butik åbnede i Danmark i 1979, og i dag har JYSK over 2.900 butikker og 24.000 medarbejdere i 51 lande. I Tyskland og Østrig hedder butikkerne Dänisches Bettenlager – i resten af verden JYSK. JYSK er ejet af familien bag Lars Larsen Group, der står bag en række virksomheder med en samlet omsætning på 34,7 milliarder DKK. JYSKs omsætning er på 28,32 milliarder DKK.

Kontakt

Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.400 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.