Gå til indhold

Pressemeddelelse -

SengeSpecialisten drømmer om udlandet

Med et overskud før skat på 12 millioner kroner kan SengeSpecialisten glæde sig over endnu et godt år. Næste mål er ekspansion i udlandet.

Målet er klart i SengeSpecialisten. Efter en årrække med underskud har kæden nu fået vendt udviklingen i Danmark.

I regnskabsåret 2018/19 leverede kæden et overskud før skat på 3,4 millioner kroner og med et overskud før skat på 12 millioner kroner for seneste regnskabsår (2019/20) har CEO i virksomheden, Martin Amstrup Bang, nu rettet øjnene mod mulighederne uden for landets grænser.

”Vi arbejder aktivt på at udvide vores forretning til udlandet enten gennem at åbne nye butikker eller overtage eksisterende,” siger Martin Amstrup Bang.

Fokus på søvn

I første omgang kan han dog glæde sig over, at SengeSpecialisten for andet år i træk har givet et solidt overskud på bundlinjen i Danmark, hvor resultatet er forbedret med knap 9 millioner kroner.

”Det er en meget tilfredsstillende udvikling, som der er grund til at rose medarbejderne for. Det skyldes i høj grad deres store indsats,” siger Martin Amstrup Bang.

Derudover ser han også det gode resultat som en konsekvens af, at der generelt er kommet mere fokus på vigtigheden af søvn.

”Vi glæder os selvfølgelig over, at der er kommet mere fokus på søvn. Det er jo der, vi er stærke. Med mange erfarne medarbejdere med stor viden om søvn tør jeg godt sige, at vi har en unik position i forhold til at hjælpe kunderne og sikre, at de kommer hjem med det helt rigtige produkt,” siger Martin Amstrup Bang.

Fortsat ekspansion

SengeSpecialisten har i løbet af det seneste regnskabsår åbnet 4 nye butikker og øget omsætningen med 13 procent.

”Vi har nu 31 butikker i Danmark, og selv om vi ikke er færdige med at udvide inden for landets grænser, er tiden helt rigtig til, at vi ser mod udlandet for at fortsætte væksten. Her er det naturligvis en stor fordel at være ejet af Lars Larsen Group, fordi vi dermed har en ejer, der grundlæggende deler ambitionen om fortsat vækst og samtidig har en finansiel styrke, der gør det muligt at foretage de nødvendige investeringer,” siger Martin Amstrup Bang.

Emner


JYSK er en international boligkæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 30.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.

Kontakt

Åse Andersson

Åse Andersson

Pressekontakt Communications Director +45 30 101 101
Martin Fyn Aamand

Martin Fyn Aamand

Pressekontakt Head of Communications & PR +45 24 80 48 08
Anders Græsbøll Buch

Anders Græsbøll Buch

Pressekontakt Communications Consultant +45 23 20 55 67
Martin Sodemann

Martin Sodemann

Pressekontakt Communications Consultant +45 26778155

Scandinavian Sleeping & Living

JYSK er en international boligindretningskæde med skandinaviske rødder, som gør det let at indrette alle rum i ethvert hjem samt haven.

Med over 3.300 butikker og webshops i 48 lande har JYSK altid et godt tilbud og kompetent service i nærheden, uanset hvordan kunderne ønsker at handle.

Grundlægger Lars Larsen åbnede sin første butik i Danmark i 1979. I dag beskæftiger JYSK 31.000 medarbejdere.

JYSK er en del af familieejede Lars Larsen Group med en omsætning på 44,0 milliarder DKK i finansåret 2021/22. JYSKs omsætning var på 38,5 milliarder DKK i finansåret 2022/23.