Pressemeddelelse -

Julenyt fra Kattens Værn!

Adoptionsgavekort!

"Man giver da ikke dyr i julegave!!"

Nej, det er vi helt enige i! Levende dyr i julegave er på alle måder en skidt idé. Men nogle gange er ens families største juleønske altså, at få udvidet familien med en pelstot eller to, og hvad gør man så?!?

Man gør det, at man kontakter os!

For vi har nemlig i år valgt, at lave gavekort til adoption af kat (Gælder til internaterne i Brøndby og Aalborg), og så holder vi åbent for formidling mellem jul og nytår, så man allerede dér kan komme ind og møde vores dejlige missebasser, og måske adoptere en ny ven med hjem.
Gavekortet er personligt og gælder i 2 år, så man kan naturligvis også vente, hvis man ønsker det. 

Ønsker man at købe et adoptionsgavekort, så skal man sende en mail til internat@kattens-vaern.dk, med navnet på modtageren af gavekortet.
Man vil herefter modtage en mail med betalingsinstrukser. Når betalingen er modtaget af Kattens Værn, vil man, via mail, modtage gavekortet, klar til udprintning.

Dette, mener vi, er den rigtige måde at gøre det på, for både mennesker og dyr.

__________________________________________________________________________________

Julekonkurrence i Brøndby!

Da vi vil fejre, at vi har fået nye flotte gulve på internatet i Brøndby, og generelt bare er i rigtig god julestemning, så har vi bakset en julekonkurrence sammen. 😊

Kom ud på internatet i Brøndby og udfyld en konkurrenceblanket og læg den i konkurrence-julesokken. Så deltager du i lodtrækningen om to dejlige julekurve!

Konkurrencen er ikke købsbetinget, men hvis du køber for min. 200 kr. i vores kattebutik (Mad, legetøj, div. katteartikler), så får du et ekstra lod i julesokken! 😊

Konkurrencebetingelser:

  • Man kan deltage ved at komme hen til os i vores åbningstid og udfylde en tilmeldingsblanket.
  • To vindere vil blive fundet ved lodtrækning d. 21/12-17 og får direkte besked via opgivet telefonnummer.
  • Gevinsten skal afhentes på Sandager 11, 2605 Brøndby. 

__________________________________________________________________________________

Spred juleglæde for misserne på internatet i Brøndby!

Kom ned og doner legetøj til vores internatsbasser, så de kan få noget nyt at lege med i denne søde juletid!

Vi har hængt julesokker op til vores missepiger og -drenge, som man kan putte julegaver i form af legetøj i. Og alle sammen glæder sig så knurhårene dirrer, til at se, hvad folk derude mon kan finde på. Til gengæld kvitterer vi gerne med en pebernød eller to. 😉

Man kan se et billede af sokkerne, der er klar til at blive fyldt, lige herunder:

__________________________________________________________________________________

Glædelig 8. december fra Kattens Værn!

P.S. Hold øje med vores Facebook, Snapchat og/eller nyhedsmail i næste uge. Vi har spændende nyt!

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • #konkurrence
  • #gavekort
  • #kattensværn
  • #kattensvaern
  • #jul
  • kattebilleder

Gør en forskel!
Støt Kattens Værns arbejde med de vilde og herreløse katte lige her.

Kontakt

Mogens Wilbert

Pressekontakt Bestyrelsesformand for Kattens Værn 40427618

Mathilde Ramsgaard

Pressekontakt Social Media Manager Sociale medier og content

Relateret materiale