Gå til indhold
Air France HOP aircraft at Billund airport
Air France HOP aircraft at Billund airport

Pressemeddelelse -

AIR FRANCE GENOPTAGER FLYVNINGER FRA BILLUND TIL PARIS

Air France og KLM øger fortsat antallet af flyvninger fra Danmark til knudepunkterne i Amsterdam og Paris. Fra den 17. august genoptager Air France flyvninger mellem Billund og Paris. Fra begyndelsen af september vil der være 117 afgange at vælge imellem i Danmark mod kun 79 i begyndelsen af august.

”Vi er meget glade for at meddele, at vi nu også genoptager flyvninger fra Billund til Paris. Vores mål er at være tæt på lokalsamfundene og støtte lokale virksomheder. Vi ser frem til at kunne byde både forretnings- og ferierejsende fra regionerne i Vestdanmark velkommen ombord igen. Vi flyver fra tre danske lufthavne, og via vores hubs i Amsterdam og Paris får kunderne let forbindelse til vores globale netværk”, siger Anita Wagner Feddersen Salgschef Air France KLM Danmark.

Dette er Air France og KLM's netværk fra august - september 2020 fra Danmark:

  • Billund til Amsterdam øges fra 14 til 28 ugentlige flyvninger
  • Billund til Paris øges fra 2 til 7 ugentlige flyvninger
  • Aalborg til Amsterdam øges 14 til 21 ugentlige flyvninger
  • København til Amsterdam øges 28 til 35 ugentlige flyvninger
  • København til Paris øges fra 21 til 26 ugentlige flyvninger
  • ”Vi glæder os rigtig meget til at gense Air France i Billund Lufthavn, hvor ruten til Paris har været savnet. Flere og flere flyselskaber vender tilbage til lufthavnen i takt med at efterspørgslen efter rejser gradvist stiger. Charles de Gaulle lufthavnen i Paris er ikke kun et vigtigt hub, hvorfra man kan rejse videre til hele verden, men ruten er ligeledes central for danske virksomheder inklusive hele den danske offshore industri”, siger Jan Hessellund, Adm. direktør i Billund Lufthavn.

    Air France og KLM har valgt at udvide antallet af destinationer først, så kunderne har det bredest mulige udvalg. I slutningen af sommeren vil vi være oppe på 85% af vores sædvanlige kapacitet. ”Vi har på det sidste set en stigende efterspørgsel, derfor fortsætter vi med at øge vores flyvninger på en sikker og kontrolleret måde. Samtidig tilpasser vi os udbud, efterspørgsel og rejsebegrænsninger, som alle er underlagt større og hurtigere ændringer end nogensinde før. ” siger Anita Wagner Feddersen Salgschef Air France KLM Danmark.

    Ombooking: Fra booking og til du lander på din destination er det sikkert at flyve med Air France og KLM. Vi tilbyder mere fleksibilitet. Du kan vælge at ændre dato eller destination uden ekstra omkostninger. Hvis din flyrejse er aflyst, kan du vælge at booke din rejse om, modtage en voucher med yderligere 15% af værdien eller få en refusion.

    Sundhed og sikkerhed: Sikkerhed er fortsat vigtig. Air France og KLM har truffet foranstaltninger for at sikre, at flyvninger er sikre for både passagerer og personale. For eksempel er ansigtsmasker obligatoriske, når man går om bord samt under flyvningen. Kontrol af kropstemperatur udføres ved afgang på visse af Air France’s internationale destinationer. Der er ekstra hygiejneudstyr ombord, og vores fly rengøres ekstra grundigt. Luften om bord renses hurtigt ved hjælp af HEPA-filtre. Før afrejsen, anbefaler vi kraftigt alle vores passagerer at tjekke de seneste opdateringer vedrørende sundhedsmæssige krav og indrejse dokumenter, der er nødvendige på de officielle steder i hvert land, der er inkluderet i rejsen (afgang, ankomst og mellem landing). Sidste nyt kan findes på airfrance.dk og klm.dk eller i vores apps.

    Bæredygtighed: Air France og KLM har i mange år været førende inden for udviklingen af bæredygtighed. De sidste 15 år har Air France KLM ligget øverst i Dow Jones Sustainability indeks. Da vi har opnået vores 2020 mål tidligere end planlagt, har vi sat nye ambitiøse mål for at reducere udledningen af CO2 til 50% pr passager / kilometer sammenlignet med 2005 niveauer. Reorganiseringen af Air France KLM-gruppen efter den globale Covid-19-krise inkluderer yderligere tiltag for forbedring af bæredygtigheden.


    For questions, pls contact:

    Carina Bergqvist, Brand Manager and PR, AIRFRANCE KLM,

    Phone: 0046 76 878 75 59, mail: carina.bergqvist@klm.com

    Emner

    Kontakt

    Carina Bergqvist

    Carina Bergqvist

    Pressekontakt Communication and Sustainability Strategisk marknadsöfring, branding och PR 0046 76 8787559

    Relateret materiale

    KLM Royal Dutch Airlines
    København
    Denmark
    Besøg vores andre nyhedsrum